- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Links & artikler
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Gaver
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration

Gin
Mange mener, at gin er den bedste spiritus, der findes. Den vigtigste smagskomponent for denne aromatiske, smagfulde spiritus er en tydelig enebærkarakter. Men hvad er en god gin? Gin fås i hundredvis af nuancer og farver og med et utal af mere eller mindre eksotiske botanicals som smagsgivere. Gennemgående er dog, at enebær stadig spiller hovedrollen. Der findes flere gin-baserede cocktails end nogen anden spiritus. Find din gin her til en eksklusiv Gin Hass, Pink Gin & Tonic eller eller James Bonds Vesper Martini, shaken, not stirred. Gin Mare, Monkey 47 eller danske gin - du finder det hele lige her. Tag samtidig et kig på vores store univers af cocktails lige her.
- På lager online
- På lager online
- 53 på lager online
- På lager online
- Økologisk
Vælg favoritliste
Stockholms Bränneri Pink Gin 40%, 50 cl
Stockholms Bränneri329,00Pr. flaske67 på lager online - På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- Kun 5 på lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
- 69 på lager online
- Økologisk
Vælg favoritliste
Stockholms Bränneri Navy Gin 57%, 50 cl
Stockholms Bränneri429,00Pr. flaskePå lager online - På lager online
- På lager online
- Økologisk
Vælg favoritliste
Stockholms Bränneri 5 år jubilæums udgave, Økologisk Gin 40%, 50 cl
Stockholms Bränneri329,00Pr. flaskePå lager online - På lager online
- På lager online
- På lager online
- 64 på lager online
- På lager online
- På lager online
- På lager online
Hvordan laver man gin?
Gin bliver dybest set lavet ved at destillere og gære korn. Når man destillerer, adskiller man væsker, der har forskellige kogepunkter. De stivelsesmolekyler, der findes i kornet, koges, så de bliver brudt ned til sukkermolekyler. Ligesom når man brygger øl. Sukkeret kan omdannes til alkohol, når det gæres. Herfra er der flere forskellige måder, man kan lave sin gin på.
Hvad er pot-distilled gin?
"Pot" refererer her til en gryde og ikke en ingrediens. Det er en tidligste måde, man har lavet gin på, hvor den bliver lavet i en gryde, hvor man destilleret gæret kornmos. Det kan være byg eller andre korntyper. Det skal så re-destilleres for de ønskede botanicals for at skabe den smag, man vil have. Ginen skal som regel lagres på tanke eller på træfade, hvor den kan komme til at minde om whisky.
Hvad smager gin af?
Mange siger gran, og det skyldes, at den primære smagsgiver er enebær, som er en slægt af nåletræer. Derfor giver det mening, når folk nævner gran og ginen karakteristiske, lidt tørre smag. Enebær er altså ikke til at komme udenom, når vi taler om god gin. Det er den vigtigste botanical, som smagsgiverne også kaldes. Mange andre kendte botanicals kan være:
- Lakridsrod
- Sort peber
- Kvan
- Orrisrod
- Citrus
- Rosenblade
- Koriander
- Appelsin
- Citron
- Grape
- Rosmarin
- Agurk
Her sætter (næsten) kun fantasien grænser!
Hvor kommer gin fra?
Gin opstod i tidernes morgen som en form for medicin (nogle vil mene, at det er det stadig…). Det var munke i Sydfrankrig, Flandern og Holland, som destillerede korn og druer og skabte den velsmagende ’medicin’. Første gang gin nævnes er allerede i 1200-tallet, dog i form af den hollandske jenever. Det skete i encyklopædien Der Naturen Bloeme, mens den første opskrift er fra 1500-tallet i bogen Een Constelijck Distileerboec. Man har dog lavet spiritus med enebær endnu længere tilbage, faktisk så langt tilbage som 1000-tallets Syditalien, hvor enebærtræerne voksede nær klostrene. Man brugte faktisk også enebær i øl, hvor bærerne giv den bitterhed til øllet, vi i dag får fra humle.
I 1700-tallet blev gin for alvor blev populært på De Britiske Øer. Man regner med, at der var 1500 destillerier alene i London i 1726, og at der på toppen bliv produceret gin i hver fjerde beboelige bygning i hovedstaden. Kvaliteten var dog ofte noget tvivlsom. Det var kutyme at bruge terpentin som smagsgiver, men også endnu mere tvivlsomme elementer som savsmuld og svovlsyre fandt vej i flaskerne. Folk blev syge eller decideret vanvittige, men det var billigt og let tilgængeligt i enorme mængder – og det var det vigtigste. Myndighederne fandt dog ud af, at det nok var bedst, hvis man skulle have en licens for at producere gin. Det kostede enorme 50£, så produktionen faldt voldsomt og hvis man havde nys om en illegal producent, kunne man tjene sig 5£ ved at anmelde pågældende til myndighederne.
Ikke så underligt faldt udbuddet af gin enormt og England blev en ølnation. Det var først i 1826 – 100 år senere - at den franskfødte irer Aeneas Coffey opfandt en column still, så man kunne destillere ren, neutral spiritus og skabe den enormt populære stilart London Dry Gin.
Hvad er de bedste cocktails med gin?
Der findes rigtig mange gode cocktails med gin. Her finder du de bedste. Den første gincocktail i en bog med cocktailopskrifter findes i "William Terringtons bog Cooling Cups and Dainty Drinks" fra 1869, og var en gincocktail med ingefærsirup, orange curaçao og bitter.
Læs mere om de enkelte gin ved at klikke på hver enkelt flaske. Når du så har fundet en gin, du synes er spændende, har vi naturligvis også fremragende tonic, som du kan nyde, mens du tænker over den lange udvikling, der ligger bag din Gin Hass eller Gin & Tonic i alskens variationer. Her er nogle fremragende bud:
- Gin Hass
- Bramble
- Martinez
- Last Word
- Vesper Martini
- Dry Martini
- Clover Club
- Negroni
- White Lady
- Pink Gin & Tonic
- Violet Sour
Find flere lækre cocktails til sommeren, nytårsaften eller daten, du vil imponere lige her. Men husk at bruge mange isterninger! Det er let at tro, at din cocktail så bliver voldsomt fortyndet, men det gør den ikke. De ekstra isterninger gør nemlig, at temperaturen bliver holdt nede, så de smelter meget langsommere.
Hvad er den bedste garnish til gin?
Det kommer helt an på, hvilken gin, det handler om. Vi har skrevet en lille guide med gode forslag, der passer til:
Gin Mare - basilikum eller rosmarin
Beefeater - appelsinskal, lime eller citron
Beefeater Pink Gin - jordbær
Beefeater 24 Gin - grapefrugt eller grapefrugtskal
Bombay Sapphire - lime
Brighton Gin - appelsin eller grapefrugt
Citadelle Gin - appelsinskal, citron eller lime
Edinburgh Gin - appelsinskal eller appelsin
Geranium Gin - pink grapefrugt
Hendrick's Gin - agurk eller lime
Hernö Gin - citronskal
Koval Gin - grapefrugt
Larios Gin - citron eller appelsin
Malfy Gin Con Arancia - appelsin
Malfy Gin Con Limone - timian eller citronskal
Malfy Gin Rosa - pink grapefrugtskal eller lime
Monkey 47 - lime, appelsin eller salvie
Old English Gin - citron eller grapefrugtskal
Jinzu Gin - appelsinskal eller æble
Silent Pool Gin - appelsinskal eller grapefrugt
Sipsmith Gin - lime eller citron
Plymouth Gin - lime eller citron
Tanqueray Gin - lime eller citronskal
Tanqueray No. 10 Gin - grapefrugt eller lime
Whitley Neill Gin - appelsin eller appelsinskal
Hvad er god gin?
Gin er ikke bare gin, så det kommer an på, hvilke noter, du helst vil have i din gin. Markedet er eksploderet i de senere år, og efterspørgslen er enorm. Du kan faktisk sammenligne det med, hvordan markedet for øl voksede enormt fra midten af 1990'erne. Gin skal dog være minimum 37,5% og fås i dag i hundredvis af smagsnuancer og farver og med et utal af mere eller mindre eksotiske botanicals som smagsgivere - dvs. olier og planteekstrakter. Gennemgående for smagsnoterne i gin er dog historisk set – og stadig – at enebær spiller hovedrollen. Forvirret? Vi skal nok guide dig.
Hvad er forskellen på typer af gin?
Det kan være forvirrende at vælge sin gin, når de måske ligner hinanden.
London Dry Gin
London Dry Gin bliver først destilleret, når alle ingredienser og botanicals er tilsat. Den er farveløs, men som regel meget aromatisk og man må ikke tilsætte kunstig aroma. Den behøver ikke være produceret i London.
Dry Gin
Dry Gin må der gerne tilsættes farve og der er typisk brugt flere aromaer. Det gør spektret lidt større og der er færre restriktioner.
Plymouth Gin
I modsætning til London Dry Gin, må Plymouth Gin kun produceret i engelske Plymouth. Den er gerne lidt mindre tør og med brug af flere lokale rødder og tilsætninger.
Old Tom Gin
Old Tom Gin er sødere end London Dry Gin og bliver derfor brugt i rigtig mange cocktails. Kender du den berømte cocktail Tom Collins? Skal det være helt historisk korrekt, skal man bruge Old Tom Gin til lige netop den.
Fra Gin til Gin & Tonic
Til søs og i de britiske kolonier brugte man kinin, som dengang var det eneste effektive middel mod malaria. Schweppes opløste kininen i kulsyreholdigt vand og skabte deres berømte ’Indian Tonic Water’ for at få det til at glide lidt lettere ned. Da man til søs og i kolonierne havde adgang til gin, var der ikke langt til at bruge ginen til at skjule kininens bitre noter og bum: Gin & Tonic! Der var endda masser af limefrugter på skibene for at bekæmpe skørbug, så helt skidt har livet til søs måske ikke været. I dag indeholder tonic kun små spor af kinin, og den bruges faktisk som smagsgiver, selvom man oprindeligt forsøgte at skjule smagen. Find den helt rigtige tonic her.
Findes der alkoholfri gin?
Ja, danskerne har taget alkoholfri vin og spiritus til sig. Og også alkoholfri gin. Det er ikke så mærkeligt, for der bliver i dag produceret alkoholfri nydelse i hver afkrog af landet til brug for kørende og gravide - og de smager godt. Tag et kig på udvalget.
Hvor mange kalorier er der i gin?
Gin er én af de mindst kalorieholdige spiritus med 97 kalorier pr. genstand. Det er ikke sundt at drikke for meget, men faktisk er det nok ikke gin, der er det værste at drikke i forhold til at tage på. Enebærrene i gin øger samtidig antallet af enzymer, der nedbryder din mad og hjælper din fordøjelse på vej. Det gør samtidig, at du bliver mindre oppustet. Faktisk er der mange, der mener, at enebær er en såkaldt superfood. De små, mørke bær kan hjælpe med at bekæmpe infektion og forebygge hjertesygdomme, forbedre blodcirkulationen og endda hjælpe med at bekæmpe nyre- og leversygdomme. Enebær er fulde af antioxidanter og booster de regenererende celler i din krop og hjælper med at give en glattere, sundere hud. De olier, der findes i enebær, kan lindre hoste ved at udstøde slim i halsen. Samtidig kan gin blandes med mange forskellige krydderurter og ingredienser, f.eks. ingefær, som vil være med til at dulme en halsbetændelse.
Hvad skal jeg drikke gin af?
Når du har de bedste ingredienser til en din yndlingscocktail, er det synd at drikke den af et glas, der lukker af for duft- og smagsnoterne. Østrigske Riedel skaber verdens måske bedste glas - også i dette tilfælde. Riedel har kreeret lækre Gin&Tonic glas, der er designet til, at forbedre din drink til en unik drinksoplevelse. Kort sagt et aroma- og smagsoptimerende glas.
Hvordan laver man den bedste Gin & Tonic?
Når du har de bedste ingredienser til en din yndlingscocktail, er det synd at drikke den af et glas, der lukker af for duft- og smagsnoterne. Østrigske Riedel skaber verdens måske bedste glas - også i dette tilfælde. Riedel har kreeret lækre Gin&Tonic glas, der er designet til, at forbedre din drink til en unik drinksoplevelse. Kort sagt et aroma- og smagsoptimerende glas.
Gin til Fars Dag?
Hvilken far vil ikke blive glad for en flaske gin af de bedre på Fars Dag? Nej vel? Skynd dig ind på vores side for netop Fars Dag, hvor der findes mange muligheder, eller find en flaske god gin lige her på siden.
Hvad er forskellen på gin og vodka?
Gin og vodka er ens på den måde, at de begge er klare former for spiritus destilleret på korn. De smager dog fuldstændig forskelligt. Hvor man stræber efter at skabe rene, neutrale vodkaer, får gin en masse smagsgivere, der dominerer smagen. Primært enebær. Det gør hele forskellen. Til gengæld kan man i dag få gin, der underspiller de forskellige botanicals for bedre at kunne ramme de mennesker, der mest er til vodka. Ikke desto mindre kan man ofte bruge både gin eller vodka i forskellige cocktails.
Hvor mange kalorier er der i gin?
Typisk måler man kalorier pr. 100 gram, og hvis du drikker 100 gram gin, indtager du ca. 262 kalorier.
Moderne gin
I de senere år er gin kun blevet mere og mere populært. Over hele verden er der dukket et utal af producenter op, som tilbyder et univers af smagsnuancer. Tag et kig i vores store sortiment, hvor du finder gin fra Storbritannien, Sverige, Danmark, Columbia, Italien, Frankrig, Gibraltar, Spanien, Norge, USA, Tyskland, Japan, Irland og Holland, hvor det hele begyndte. Ét af de brands, der virkelig hitter lige nu, er Jawbox fra Irland. Du finder gin med alskens former for frugt, urter og krydderier i form af Pink Gin, Sloe Gin osv. Vi taler citrusfrugt, appelsinskal, anis, kvan, orrisrod, lakridsrod, kanel, mandler, koriander, muskatnød, kassiabark og meget, meget mere.
Verdens første gincocktail
Den første gincocktail, der er skrevet i en cocktailbog, var en cocktail med ingefærsirup, orange curaçao og bitter. Den er med i William Terringtons bog "Cooling Cups and Dainty Drinks" fra 1869.
Gincocktail mod skørbug
Det var hård kost at være til søs i gamle dage, hvor mytteri, fjender og ikke mindst sygdom kunne tage livet af dig. Den engelske Royal Navy blandede gin med limejuice for at forhindre skørbug - manglen på C-vitamin. En cocktail, der i dag er kendt som Gimlet. Tak, Royal Navy.
Verdens mest ginglade befolkning
Gin er virkelig blevet populært i Danmark. Men dér er især ét land, hvor de er endnu mere begejstrede for den klare eliksir. Filippinerne står for enorme 43% af det globale ginmarked, og Filippinerne suger mest af alle. Der er endda et tagalog-ord for en gin-session: "Ginuman."
Hvad er genever?
Genever er en traditionel hollandsk spiritus, der ofte betragtes som slags forfader til den moderne gin, vi kender i dag. Det er (ligesom gin) en type spiritus med enebærsmag, der er blevet produceret i Holland i århundreder. Genever har, ligesom gin har det i England, en rig historie og kulturel betydning i hollandske drikketraditioner.
Genever er lavet af en mos af maltet korn, såsom byg, hvede og rug, som er gæret og destilleret. Den resulterende spiritus smages derefter til med forskellige botanicals, hvor enebær er den dominerende smag. Andre botanicals kan være urter, krydderier og frugter. Smagen kan variere afhængigt af den specifikke opskrift og produktionsmetoder, der anvendes af de forskellige destillerier.
Der er to hovedtyper af genever: Jonge (ung) og Oude (gammel). Jonge genever er lettere og mere neutral i smagen, mens Oude genever oftest er noget mere kompleks og maltet med en stærkere enebærkarakter. Oude genever lagres ofte på egetræsfade, hvilket giver spiritussen ekstra smag og fylde.
Genever kan nydes som den er, on the rocks eller bruges som base i cocktails. Prøv f.eks. i klassiske cocktails som Martini og Negroni.
Gin som truet art
I dag, hvor der findes gin og ginbarer på hvert et gadehjørne fra Skagen til Rønne, kan det lyde mærkeligt. Men gin har næsten været truet på eksistensen. Hovedingrediensen i gin, enebær, kommer fra enebærtræer. Og de har næsten været udslettet og uddød som art, bl.a. pga. et udbredt udbrud af en svamp, der angreb enebærtræer og næsten ødelagde bestanden af enebær. Heldigvis har man nu opbevaret millioner af frø for at sikre, at ginens fremtid er sikker.
Hvad er Gin Mare?
Gin Mare er på mange måder smagen af Catalonien og den moderne gin. Ren og mild aroma, hvor rosmarin byder dig velkommen. Du møder lidt urter og enebær, uden at det er overvældende. Blød på tungen med lidt mere rosmarin, appelsin og enebær, mens du til sidst bliver hilst på af en smule timian. En virkelig behagelig, blød og moderne gin. Brødrene Marc og Manuel Giró har skubbet til, hvad gin kan og skabt en nyklassiker.
Hvilke lande laver de bedste gin?
Gin produceres nærmest i hele i verden, men nogle lande er særligt kendte for deres ginproduktion.
- Især England har en langvarig historie med ginproduktion med navne som Beefeater, Bombay Sapphire, Tanqueray, Didsbury og Hendrick's.
- Holland har en historisk forbindelse til gin gennem landets traditionelle spiritus kaldet genever. Genever var forløberen for moderne gin, og selvom den adskiller sig fra gin med hensyn til produktion og smag, er der også ligheder. Hollandske gin-producenter som Bols og Ketel One har opnået international anerkendelse.
- Spanien har oplevet en stigende interesse for gin i de seneste år med fokus på af Gin og Tonic. Ikke mindst elsker mange Gin Mare for dens unikke smag og botanicals, men også Ginbraltar og Destilerias Martes Santo.
- Skotland er klart mere kendt for sin whiskyproduktion, men har også en voksende ginindustri. Skotske ginproducenter bruger ofte lokale botanicals. Kendte navne er The Botanist og Edinburgh Gin.
- I Tyskland dukker flere og flere gin-destillerier i verdensklasse op. Du kender måske Monkey 47, men du bør også kende prisvindende Knut Hansen og Ginsanity.
- Italien er hjemsted for superinteressante Silvio Carta, som bl.a. laver helt unikke gin med botanicals på Sardinien, hvor de hører hjemme.
- I den svenske hovedstad ligger Stockholms Bränneri, som laver nogle af Skandinaviens absolut bedste og mest unikke gin på nordiske botanicals.
- Du tænker måske ikke på Columbia, når du tænker på gin, men det bør du måske. Destilería Colombiana giver et virkelig unikt eksotisk pift til dit barskab.
- I Japan finder du Asahikawa Distillery, som tager den japanske ginproduktion til nye højder.
- Det Norske Brenneri bruger i høj grad urter og krydderier fra den norske natur, alle sammen i højeste kvalitet. Det norske klima er køligt og sikrer bær og urter en anden smag og karakter. Fantastisk.
- I Danmark er Marskdestilleriet og Mosgaard rigtig godt med på ginbølgen.
- I Sydafrika laver Flowstone Distillery nogle fuldstændig unikke, prisvindende gins med sydafrikanske ingredienser. Det smager ikke som gin, du kender - men det smager fantastisk.
Er der gluten i gin?
Generelt anses gin for at være glutenfri. Gin er lavet af destilleret korn som byg, majs, rug eller hvede. Under destillationsprocessen fjernes de glutenproteiner, der findes i korn typisk, hvilket resulterer i en glutenfri spiritus.
Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle personer med glutenfølsomhed eller cøliaki stadig kan opleve negative reaktioner på visse typer destilleret spiritus, herunder også gin. Selvom destillationsprocessen fjerner glutenproteinerne, er der en lille risiko for glutenkrydskontaminering under produktionen.
Hvis du har glutenintolerance eller cøliaki, anbefales det at udvise forsigtighed og vælge gin, der udtrykkeligt er mærket som glutenfri eller lavet af glutenfri korn.
Find den bedste gin for dig
Gin-udviklingen står ikke stille, og der er meget, meget mere at opdage og give sig i kast med. Tag et kig her på siden eller læg vejen forbi din lokale Vinspecialisten/H.J. Hansen Vin. Vi er over hele landet og altid klar til at sende dig rigtigt på vej mod den helt rigtige gin til dig!