Grappa

Grappa er, ligesom den franske Marc, lavet på druekvaset, der bliver tilovers fra selve vinproduktionen, og den bruges oftest som en "mavebryder", når den store middag er sat til livs, og man er en smule for mæt.

Italienerne rækker gerne ud efter flasken med grappa, når det bliver koldt - eller når den helt tunge pastaret skal fordøjes. Den er et behageligt restprodukt af landets enorme vinproduktion og faktisk et fremragende eksempel på cirkulær økonomi, men det er en anden snak.

Man udvinder grappa af drueresterne af vinproduktionen. Målet er ikke kun at udvinde alkoholen, men også drueresternes aromaer - faktisk er det en nøgleegenskab ved grappa. En rigtig god grappa kan netop fange essensen af ​​den druesort, der bruges til at lave den grappaen. Drueresterne kombineres med vanddamp, opvarmes og destillationen begyndes. Det gør det muligt for blandingen at adskilles, og det efterlader en superpotent alkohol, der tappes og lagres i op til seks måneder, hvorefter den er klar til at kæle for vores smagsløg.

For at blive kaldt grappa, skal den være fremstillet i Italien udelukkende på druerester og efter en specifik destillationsmetode. I dag er grappa et beskyttet navn under europæisk lovgivning. Vi kan altså desværre ikke bare begynde en produktion af grappa i baghaven herhjemme.

Vi serverer helst grappa i små glas efter en god og fyldig middag. Andre bruger i dag også grappa i forskellige cocktails. Nogle italienere blander den med et skud espresso i en såkaldt caffé corretto - eller "korrigeret kaffe" på dansk. I regionen Veneto er det normalt at fylde nogle få dråber grappa i sit netop tømte glas espresso, hvirvle den rundt i glasset og drikke det. Det kaldes "lille skyllemiddel".

Vi elsker grappa - og det bliver kun en endnu bedre oplevelse, hvis den bliver serveret i et glas, der er skabt til netop grappa. Østrigske Riedel laver verdens bedste vinglas - og grappa er nært beslægtet med vin, så det er oplagt, at Riedel også har skabt et helt unikt grappaglas.