Cabernet Sauvignon

Sammen med Merlot er Cabernet Sauvignon de to vigtigste druer i Bordeaux - som i sig selv er ét af de helt store, vigtige, historiske områder i hele verden. Her bruges den også gerne sammen med Cabernet Franc. Det er dog i dag langtfra kun i Bordeaux, da man også finder druen i stort set alle verdens vinområder, hvor solen skinner - lige fra Okanagan Valley i Canada til  Beqaa Valley i Libanon. Det siger lidt om spændvidden! Heldigvis smager vinene dog langtfra ens, men er påvirket af geografi, vind og vejr, terroir og den enkelte winemakers evner. Derfor er Cabernet Sauvignon faktisk netop en god drue, når man vil illustrere det lokale terroir. Det er samtidig faktisk en relativt ny drue og resultatet af en tilfældig krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc i 1600-tallets Frankrig. Så giver navnet mening. Dens popularitet skyldes nok bl.a. dens lette dyrkning, druernes tykke skal og hårdføre vinstokke, som spirer sent for at undgå frost og som er modstandsdygtige over for råd og insekter. Og så smager den ofte, som den skal - dvs. den smager ret ens, hvilket gør, at den kan sælges, selv når den kommer fra ukendte vinområder.

Cabernet Sauvignons klassiske profil er vin med fylde, høje tanniner og en mærkbar syre, der bidrager til vinens typisk store lagringspotentiale. I køligere klimaer har Cabernet Sauvignon en tendens til at skabe vine med præg af solbær, grønne peberfrugter, mynte og cedertræ, som alle vil blive mere udtalte, efterhånden som vinen lagrer. I mere moderate klimaer ses solbærnoterne ofte akkompagneret af sorte kirsebær og sorte oliven, mens vinene i varme klimaer kan svinge mod den overmodne side med præg af kogt frugt og marmelade. I områder, hvor klimaet er varmere, er der mere vægt på jord, der er mindre frugtbar. Det holder udbyttet lavt. I Napa Valley-vinregionerne Oakville og Rutherford er jorden mere alluvial og støvet. Rutherford Cabernet Sauvignon er ofte blevet citeret for at give en følelse af terroir med en smag af "Rutherford-støv".

Fransk, australsk eller californisk er ikke lige meget. Cabernet Sauvignon er tannin- og farverige i forhold til Merlot. Derfor skal Cabernet Sauvignon-vine lagre i længere tid før de bør drikkes. Omvendt er vinene netop ofte gode at lagre. De gode Bordeux-vine på Cabernet Sauvignon kan f.eks. lagre 20-40 år, hvis du ellers kan holde dig fra dem. Her skal man dog lige huske, at Cabernet Sauvignon-vine fra varme områder som Australien, Californien og Chile skal drikkes hurtigt. Faktisk er Bordeaux nogenlunde det nordligste sted i verden, hvor Cabernet Sauvignon kan modnes - og når solen ikke skinner så meget i en given årgang, modnes druerne ikke nok. Til gengæld er her ikke for meget varme. Det betyder dog, at Bordeaux-vinene kan svinge meget fra år til år, men de er typisk forholdsvis lette, balancerede og med blød frugt som hindbær, blåbær og brombær, tobak, cedertræ, røg og grøn peber i en fin balance mellem tanniner og syre. Tager du en oversøisk flaske, hvor solen skinner nærmest hele tiden, bliver vinene noget mere modne i udtrykket med en fed krop og indtryk af blommer og marmelade - og i Australien eukalyptus eller menthol. Det er voksent og opulent.

Cabernet Sauvignon er ofte en fed, fyldig og tanninrig vin, der kan overvælde lette og delikate retter. Det er ret vigtigt at matche vinens alkoholniveau og krop til madens tyngde. Cabernet Sauvignon med en høj alkoholprocent passer ikke godt sammen med krydret mad på grund af capsaicinerne i krydderier som chilipeber, der forstærkes af alkoholen. Det fremhæver tanninernes bitterhed. Mildere krydderier, f.eks. sort peber, passer derimod bedre på grund af deres evne til at minimere opfattelsen af ​​tanniner - det kan være den klassiske kombination af Cabernet Sauvignon med steak au poivre - eller på dansk: Peberbøf. Prøv også salt, hvis du vil dæmpe tanninerne. Kast dig meget gerne over en klassisk oksemørbrad eller marineret flanksteak.

Fedtstoffer og proteiner reducerer på samme måde opfattelsen af ​​tanniner. Når Cabernet Sauvignon kombineres med bøf eller retter med en fed sauce, neutraliseres tanninerne, så vinens frugtige præg i stedet træder mere frem. Derimod vil stivelse som pasta og ris have ringe effekt på tanninerne i vinen. Tanninernes bitterhed kan faktisk også modsvares ved brug af andre bitre fødevarer, eller når man griller. Efterhånden som vinen ældes og tanninerne aftager, vil mere subtile retter passe bedre sammen med Cabernet Sauvignon.

I mange år vidste man faktisk ikke rigtig, hvor ​​Cabernet Sauvignon kom fra. Men ordet "Sauvignon" menes at stamme fra det franske ord "sauvage", der betyder "vild" - en henvisning til, at druen er en vild Vitis vinifera-vin, der har sit hjem i Frankrig.

Merlot og Cabernet Sauvignon er to forskellige druer med forskellige kendetegn. Merlot har et tyndere drueskind og færre tanniner end Cabernet Sauvignon. Merlot modner tidligere end Cabernet Sauvignon og har lettere ved at skabe sukker. Det er typisk en drue, som kan være med til at blødgøre Cabernet Sauvignon, som kan være lidt mere kantet med sit større indhold af tanniner. Særligt som ung.

Typisk er den største beslutning, producenten skal tage, om vinen skal være 100% Cabernet Sauvignon eller om vinen skal være et blend. Det klassiske "Bordeaux-blend" er Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet franc, evt. med noget Malbec, Petit Verdot eller Carménère. Men Cabernet Sauvignon kan også fungere godt sammen med druer såsom Syrah, Sangiovese og Tempranillo.

Cabernet Sauvignon har det godt med fadlagring på egetræsfade. Udover at have en blødgørende effekt på druens naturligt høje indhold af tanniner, bidrager egetræet med præg af vanilje og krydderier. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilket egetræ, man bruger. Amerikansk egetræ, især fra nye fade, giver stærkere egetræssmag, der er mindre subtil end dem, der kommer af fransk egetræ. Producenterne kan dog også på andre måder præg egetræets betydning for vinen. Større fade har et mindre træ-til-vin-forhold, og vil derfor smage mindre af egetræ.

Cabernet Sauvignon trives i en række forskellige jordbundstyper. I Bordeaux var netop jordbund og terroir historisk set en vigtig overvejelse for at bestemme, hvilke af de store Bordeaux-druesorter der blev plantet. Merlot så ud til at trives godt i ler- og kalkstensbaseret jord, såsom på højre bred af Gironde-mundingen. Cabernet Sauvignon, derimod, så ud til at klare sig bedre i den grusbaseret jord i Médoc-regionen på venstre bred. Grusjordet var godt drænet og absorberede og udstrålede varme til vinstokkene, hvilket hjalp med modningen. Ler- og kalkstensbaseret jord er ofte køligere, hvilket tillader mindre varme at nå vinstokkene, hvilket forsinker modningen.

Det er virkelig ærgerligt at købe en fremragende flaske vin, som er kælet for i år og måneder, og som du har betalt dine surt optjente penge for, og så drikke den af et glas, der ikke fremhæver vinens styrker. Østrigske Riedel laver nogle af verdens absolut bedste druespecifikke glas i verden, som derfor bruges på nogle af de fineste restauranter i hele verden. Når glassene er druespecifikke betyder det, at de er skabt til lige præcis den enkelte drue eller druer. Det gør en forskel, og de som har prøvet det, har ofte Riedel-glas stående i køkkenet i dag. Vi anbefaler Riedels Cabernet/ Merlot til din Cabernet Sauvignon.