Tilmeld Sélection Vinklub og spar 5% HVER GANG du handler i butik eller online - klik her
Portugal
For mange er portugisisk vin stadig forholdsvis ukendt land – når vi altså ikke lige taler om portvin. Sådan har det dog ikke altid været, for i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var portugisisk vin faktisk noget af det, vi drak mest af herhjemme. Det havde nemlig den store og evigt påskønnede kvalitet, at det var billigt.
- På lager online
- På lager online
Gå til side
ud af 1
Portugisisk vin
I dag nyder Portugals vine slet ikke samme agtelse og kendskabsgrad herhjemme som vinene fra Frankrig, Italien og Spanien. Jovist, de fleste af os har dukket portugisisk portvin, men portugisisk rød- og hvidvin fylder stadig ikke meget på hylderne og i vinkældrene rundt omkring. Det alene gør vinlandet spændende at kaste sig ud i. Læg dertil at vinene i høj grad bliver produceret på lokale druetyper, og at Portugal er det land i verden med næstflest oprindelige druetyper, og du har et nærmest uopdaget skattekammer af vin at boltre dig i.
Vinho verde
Den portugisiske vinho verde har mange i virkeligheden dog nok stiftet bekendtskab med, hvis man på sommerferien er blevet stukket en iskold, portugisisk hvidvin i hånden. Den ’grønne’ vin skal drikkes ung, mens den er frisk og sprød med sin fine syre, mineralitet og smag og aroma af stikkelsbær, blomster, honning, citron og grapefrugt. Vinho verde stammer fra Minho-regionen i det nordlige Portugal, hvor klimaet kan minde lidt om det norditalienske. Druerne er ofte Alvarinho (Albariño) eller Loureiro, Azal, Arinto eller Trajadura.