Merlot

Om Merlot

Merlot er en af danskernes absolutte yndlingsdruer. Med sit bløde og venlige væsen bruges den blå drue både i blends og i enkeltsorts-vine. Man regner med, at navnet kommer fra det franske ”merle”, som betyder solsort og er en reference til druens farve. Druens bløde karakter gør den oplagt at bruge sammen med lidt mere tanninrige druer som Cabernet Sauvignon. Omvendt er én af verdens mest berømt vine, franske Château Pétrus, er stort set kun Merlot.

Populær og udbredt

Sammen med netop Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec er Merlot en af hoveddruerne i Bordeaux. Dens blide væsen har gjort den til en af de mest plantede druer i hele verden og i Frankrig endda den mest plantede – også mere end ærkefranske Cabernet Sauvignon. Den vokser endda i vin-eksotiske lande som Algeriet, Rumænien og Mexico. Derudover er det en populær drue og vidt plantet i Israel.

Bordeaux

Bordeaux er som skrevet Merlot'ens hjem. Her er klimaet moderat med store mængder nedbør pga. placeringen tæt ved Atlanterhavet. Her blendes den oftest med Cabernet Sauvignon, men Merlot er den mest plantede drue i området.

Merlots ansigter

Der er – groft sagt – to stilarter, som har at gøre med, hvor druen vokser. En stilart, som er international og foretrækkes i mange regioner i Den Nye Verden - og blandt forbrugerne. Her høster man druen sent og opnår derfor fyldige, fede, lilla og alkoholtunge vine med bløde tanniner og præg af eksempelvis blommer, brombær, kirsebær, blåbær, peberfrugt, rosmarin, mynte, timian eller the. I en mere klassisk ”Bordeaux-stil” høster man druerne tidligere for at bevare en større syre og skabe lidt mindre fyldige vine, som til gengæld er friskere mere flere tanniner og med mere røde frugter i smagsindtrykket. Det kan være jordbær, hindbær og måske en smule urter.

Italiens Merlot

I Italien bliver mere end to tredjedele af produktionen brugt i Indicazione geografica tipica-blends såsom de såkaldte Super Toscanere. En stor del af Merlot-druerne vokser i regionen Friuli, hvor den ofte blendes med Cabernet Sauvignon eller Cabernet Franc. I andre dele i Italien, f.eks. Maremma, bliver den blended med Sangiovese, hvor Merlot blødgør vinen, ligesom i Bordeaux. Det italienske Merlot’er er ofte forholdsvis lette med små præg af urter,

USA

Amerikansk Merlot kommer typisk fra Californien, ligesom anden amerikansk vin. De findes i mange kvalitetsniveauer og stilarter fra frugtige, mediumfyldige vine til mere koncentrerede, fyldige vine fra Napa Valley og Sonoma.

Chile

Merlot modner ret godt i Chiles varme og tørre Central Valley, som giver et stort udbytte af fuldmodne druer hvert år. Det er typisk herfra, at bløde, mellemfyldige chilenske Merlot-vine kommer fra - vine, der er skabt til at blive drukket med det samme. Der bliver dog lavet lettere chilenske Merlot-vine, når man kommer lidt op i højderne i det bjergrige land.

Australien

Også i Australien blender man typisk Merlot med Cabernet Sauvignon i en række vine af høj kvalitet - eksempelvis fra Margaret River i Western Australia.

Sydafrika

Regionen Stellenbosch har opbygget et godt ry for at lave komplekse rødvine på klassiske Bordeaux-sorter, som lagres godt. Klimaet i den bjergrige region skifter fra moderat til varmt alt efter, hvor den enkelte vinmark ligger i højden og indflydelse fra havet.

New Zealand

Det meste af New Zealands Merlot kommer fra Hawke's Bay den Nordøen. Her er klimaet moderat med rigelig nedbør. Vinene er alt lige fra lette og frugtige til fyldige med stort lagringspotentiale. Det kan være som enkeltvine eller igen blended med Cabernet Sauvignon.

Merlot helt for sig selv

Som enkeltdruevin kan Merlot blive meget bløde og runde med hint af blommer, kirsebær, boysenbær, blåbær, peberfrugt, oliven, fennikel, urter, sort og grøn the, laurbærblade, eukalyptus, mynte, oregano, rosmarin, salvie, timian eller solbær. Når Merlot bliver blevet fadlagret, får den ofte præg af chokolade, karamel, kokosnød, kaffebønner, røg, vanilje og valnødder. Merlot, hvor druerne kun lige er modne, giver oftest vine, som forholdsvis lette med frugtige præg af røde bær og frugter som jordbær og røde blommer. Mere modne Merlot-vine vil typisk mere op til medium fyldige eller decideret fyldige med præg af kogt, mørk frugt - f.eks. brombær og sorte blommer. Sidstnævnte stil er lettest at opnå i et varmt klima. Hvis Merlot fadlagres, er det oftest de mere fyldige, mere modne vine, som har gavn af det og opnår en større kompleksitet.

Merlot og mad

Med andre ord er Merlot en drue, der varierer meget i sit udtryk. Det gør, at den kan anvendes som tilbehør til rigtig meget mad. Det Cabernet-agtige Merlot’er, dem med tanninerne, matcher de samme retter, som matcher Cabernet. Steak og grillet kød eksempelvis. De frugtige Merlot’er kan matches med mange af de samme retter som Pinot Noir. Det kan være laks, grøntsagsretter eller svampe. Man skal måske holde sin Merlot fra stærke oste og blåskimmeloste, som kan overvælde vinen. 

Det rigtige glas til din Merlot

Det er virkelig ærgerligt at købe en fremragende flaske vin, som er kælet for i år og måneder, og som du har betalt dine surt optjente penge for, og så drikke den af et glas, der ikke fremhæver vinens styrker. Østrigske Riedel laver nogle af verdens absolut bedste druespecifikke glas i verden, som derfor bruges på nogle af de fineste restauranter i hele verden. Når glassene er druespecifikke betyder det, at de er skabt til lige præcis den enkelte drue eller druer. Det gør en forskel, og de som har prøvet det, har ofte Riedel-glas stående i køkkenet i dag. Vi anbefaler Riedels Cabernet/Merlot til din Merlot.