Islay

Islay har en magisk tiltrækning, når det kommer til skotsk whisky. Eller whisky i det hele taget. Øen er én af de sydligste af de Indre Hebrider på Skotlands vestkyst og samtidig én af landets fem beskyttede whiskyområder. Og er der noget tillægsord, de fleste, der ved bare en smule om whisky, knytter til øen Islay, er det nok ”røg”. Islay er kendt for sine whiskyer med en tydelig smag og aroma af tørverøg – tænk på kendte navne som Ardbeg, Laphroaig og Lagavulin - men også relativt nye Kilchoman, som virkelig skaber overskrifter. Der er ni aktive destillerier på øen, som kun er 40 x 24 kilometer i størrelse. Det er imponerende og gør øen til et mekka for whiskynørder.

Generelt er whiskyerne fra Islay røgede og olierede smag med strejf af salt, havluft og tang på grund af brugen af tørv og øens maritime klima. Man regner med, at der var irske munke, der bragte whiskyproduktionen til Islay i 1300-tallet. De første destillerier begyndte som farmdestillerier og trak sig tilbage til afsondrede dale og huler i løbet af det 17. århundrede, da der skulle betales skat. Her var masser af smugling og ulovlig whiskyproduktion på de små destillerier, som alle sammen lå tæt ved vandet og blev afskibet på både.

Whiskyerne fra destillerierne langs øens sydøstlige kyst, Laphroaig, Lagavulin og Ardbeg, har en klassisk, fed røget karakter fra tørv. Det er de klassiske Islay-whiskyer, som har kendetegnet selve øen og dens whisky. Andre vil også nævne tang, salt og jod, selvom det ikke lyder så tiltrækkende. Træerne på øen er spredte, så tørven er fri for rådnende træ. Andre tørvemoser invaderes af træer, og Islay-tørv er efter sigende den bedste de klassiske, røgede skotske whiskyer. Andre destillerier på øen laver whisky i en flere forskellige stilarter. Bunnahabhain laver lidt lettere whiskyer, som også er let røgede. Bowmore, som blev grundlagt i 1779, laver også røget whisky, men ”kun” mellemrøget og velafbalanceret – ikke mindst pga. sherryfadlagring.