Chablis

Chablis er supersprøde, friske, tørre og herligt sommerlige. Druerne vokser i et fantastisk kold-klimaområde fra vinstokke, der vokser i kalkrig jord. Der fadlagres ikke, og hvis der gør er det meget lidt eller på gamle fade, der ikke rigtig giver smag fra sig. Vinene har ofte en mineralsk, flinteagtig smag, på fransk kaldet "goût de pierre à fusil" - "smag af revolverflint".

Chablis laves på Chardonnay. Som drue er Chardonnay enormt alsidig, og kan være alt lige fra fed og cremet til sprød og slank. Og når vi taler om Chablis, er det altså det sidste, der gælder.

Chablis ligger omkring seksten kilometer øst for Auxerre, omtrent halvvejs mellem Côte d'Or og hovedstaden Paris. Det er kun Champagne, Lorraine og Alsace, der ligger mere nordligt. Chablis har faktisk en del tilfælles med regionen Champagne, når det kommer til klima: Klimaet er semi-kontinentalt klima uden maritim indflydelse. En alvorlig udfordring for produktionen i Chablis er frost. Druerne er sårbare over for forårsfrost fra marts til begyndelsen af maj, hvilket kan skade udbyttet. Tidligere betød det, at mange vinbønder simpelthen trak vinstokkene op. 1957 var et særligt hårdt år, hvor der kun blev produceret 11 kasser vin med samlet 132 flasker.

I løbet af middelalderen fik den katolske kirke, og ikke mindst cisterciensermunkene, en stor indflydelse på vindyrkningen i Chablis. Klostret Pontigny blev grundlagt i 1114, og munkene plantede vinstokke langs Serein. Chardonnay menes først at være blevet plantet i Chablis af cistercienserne i Pontigny i 1100-tallet, og derfra spredte den sig sydpå til resten af Bourgogne.