Riesling

Om Riesling

Riesling er en drue, der klarer sig godt i køligere områder - eksempelvis Tyskland, som er berømte for sine forrygende vine på Riesling. Med dens naturligt høje syreniveau og med sin modtagelighed for ædelråd (eller botrytis), kan man lave verdensklassevine i alle sødmeniveauer. Det er en aromatisk drue, som giver vine med et flot, markant syreniveau og præg af frugt og blomster. De specifikke frugtindtryk varierer alt efter druernes modenhed, når de bliver høstet. De druer, der bliver høstet, når de lige er blevet modne, vil give vine med præg af grøn frugt som æble og pære og citrusfrugt som citron og lime. Ekstramodnede druer vil give smag og aroma af stenfrugt som abrikos og fersken, tropisk frugt som ananas og mango og endda tørret frugt som rosiner og tørrede abrikoser.

Tysk Riesling

Tyskland er Rieslingens historiske hjem og er vidt udbredt i Mosel, Rheingau, Nahe og Pfalz. Nogle tyske vinmarker ligger endda over 50 grader nord.

Mosel

Pga. Mosels nordlige beliggenhed er Riesling herfra typisk lettere i kroppen end Riesling fra mere sydlige områder. De har typisk en medium syre for at balancere vinens høje syreniveau. De bedste vinmarker er plantet på stejle syd- eller sydøstlige skråninger langs floden Mosel, hvor sten i jorden reflekterer sollyset og bidrager til druernes modning.

Pfalz

Pfalz ligger tæt på grænsen til Frankrig og er beskytte af bjerge mod vest og har et tørt og solrigt klima med en lang modningssæson. Hvis man se på klimaet i området, er det nærmest en forlængelse af Alsace i Frankrig og vinene ligner da også vine fra Alsace. En typisk Riesling fra Pfalz er tør og medium fyldig.

Rheingau

Vinmarkerne i Rheingau ligger på stejle, sydvendte skråninger på Rhinens nordlige bred. Vinene er typisk tørrere end Riesling fra Mosel og har mere krop.

Fransk Riesling

Den franske Alsace AOC ligger øst for Vogeserne, hvilket beskytter vinmarkerne fra vinde fra vest, som kommer med regn. Derfor er det én af de tørreste og mest solrige vinproducerende regioner i hele Frankrig. De bedste vinmarker er plantet ved foden af bjergene, vendt mod øst eller sydøst for at få mest gavn af morgensolen. Her får druerne lang, uafbrudte periode med sol, som sikrer en lang modningsperiode, der varer længe ind i efteråret og lader druerne modne langsomt og gradvist.

En typisk Riesling fra Alsace vil være tør med en markant aroma og smagsintensitet. Tænk moden citrus- og stenfrugt kombineret med blomster i en mellemfyldig vin med høj syre. Man laver også sent høstede late harvest-vine i Alsace kaldet Vendanges tardives.

Andre lande

Men også i Østrig har man fremragende resultater med Riesling i områderne Wachau, Kamptal og Kremstal. Eller i New Zealand, hvor Sauvignon Blanc ellers løber med det meste af opmærksomheden. Der kan dog også findes fremragende Riesling i Italien og USA. Det er en gammel drue, og allerede i 1348 har man fundet navnet ’Zu dem Russelinge’ i byen Kintzheim. 

Riesling er typisk en enkeltdruevin, dvs. at den sjældent bruges i blends – og så fadlagres den oftest ikke. Druen er ikke kun populær i Danmark, men er på verdensplan én af de tre store hvidvinsdruer sammen med Chardonnay og Sauvignon Blanc. 

Druen er meget afhængig af terroir og vil variere meget alt efter, hvor den er vokset. Det er med andre ord en drue, som i særdeleshed udtrykker vinmarkens særpræg. I køligere klimaer, som f.eks. det tyske, får vinene ofte frisk præg af æble med en nydelig syre. I varmere klimaer vokser en art, der modner senere med præg af citrus og fersken – det er f.eks. i Østrig og Alsace.

Australsk Riesling

Australierne har plantet Riesling siden begyndelsen af 1800-tallet, så det er ikke noget de lige har fundet på. Hvis du prøver en australsk Riesling, eksempelvis fra Clare Valley eller Eden Valley i South Australia, har den ofte noter af lime. Områderne ligger forholdsvis højt, så druerne netop får det moderate klima, de har brug for - ikke mindst i forhold til det nærliggende Barossa Valley, hvor der er en del varmere.

Ædelråd

De dyreste rieslingvine er vine lavet med ædelråd. Sent høstede dessertvine, hvor druerne får lov at hænge længere end normalt, når de ellers skulle høstes. Botrytis Cinerea sætter sig i druerne og tørrer dem ud, vandet fjernes og vinen, der laves på druerne, er fyldig, kompleks og sødmefuld med et højere sukkerindhold. Det var på Schloss Johannisberg, at man opdagede ædelråds gavnende effekt sent i 1700-tallet, da tilladelsen til at plukke de ellers modne druer kom for sent fra klostret i Fulda, som ejede markerne. De var altså begyndt at rådne, men de viste sig, at vinen på druerne blev fremragende.