Chardonnay

Fra fed og rund til slank og tør

Chardonnay har dog vundet vinbønder og forbrugeres hjerte over hele verden – selvom nogle vil finde de fyldige for fyldige og de tørre for tørre. Chardonnay er én af de mest alsidige druesorter overhovedet, som fleksibelt tilpasser sig klima, terroir og producentens luner. Chardonnay har det godt i kølige Chablis og Champagne, men også i varme Californien, Australien og Sydafrika. Det har gjort druen enormt populær, og på et tidspunkt var den så udbredt, at folk blev trætte af den og bestilte en ”ABC”-vin. Anything But Chardonnay. Chardonnay smager mere af, hvor og hvordan man laver vin af den end af druen i sig selv. Vine fra kølige områder som Chablis har noter af citron og mineralitet, Chardonnay fra varme klimaer kan have noter af ananas, banan, majs og vanilje fra fadlagringen.

Hvad har du lyst til?

Chardonnay reagerer positivt på mange typer af vinificering – man kan undgå malolaktisk gæring og lagre den på stålfade for at lave den så frisk som muligt. Skal det være tørt og stringent, kan du overveje Chablis, nordvest for Dijon og en del af Bourgogne. Franskmændene fremhæver altid det terroir, vinen kommer fra, rettere end hvilke druer, den er lavet på. Derfor er mange slet ikke klar over, at de drikker Chardonnay. Hvis man forbinder Chardonnay med fedme og træfade, er det da heller ikke så underligt, for Chablis lagres på stål eller brugte træfade, som netop ikke afgiver så meget smag. Samtidig får du pga. jorden bestående af kalksten og gamle fossiler i et køligt klima en meget tør hvidvin med præg af æbler, citrusfrugt, lime, pærer og en flot mineralitet, som jordbunden kan takkes for.