Tilmeld Sélection Vinklub og spar 5% HVER GANG du handler i butik eller online - klik her

Portugisiske vine

For mange er portugisisk rødvin forholdsvis ukendt territorie. Det er stadigvæk langt overvejende portvin, vi holder os til. Sådan har det dog ikke altid været, for i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var portugisisk vin faktisk noget af det, vi drak mest af herhjemme. Det havde nemlig den store og evigt påskønnede kvalitet, at det var billigt. I dag kan du dog finde fremragende portugisiske rødvine, der kvalitetsmæssigt ligger på et langt højere niveau.

Alt i alt er Portugal ét af verden mest undervurderede rødvinslande, som har en masse at byde på. Portugals rødvine (og hvidvine) nyder slet ikke samme agtelse og kendskabsgrad herhjemme som rødvin fra Frankrig, Italien eller nabolandet Spanien. Det alene gør vinlandet spændende at kaste sig ud i. Læg dertil at vinene i høj grad bliver produceret på lokale druetyper, og at Portugal er det land i verden med næstflest oprindelige druetyper, og du har et nærmest uopdaget skattekammer af vin at boltre dig i. Med 4000 års vinproduktion, fortjener vinlandet Portugal respekt.

Disse vine købes oftest fra Portugal




I snart 200 år har W & J Graham’s været garant for produktion af nogle af verdens fineste portvine. Det var de to skotske brødre William og John Graham, der grundlagde virksomheden i portugisiske Porto – i første omgang for at handle med tekstiler.

I 1820 modtog brødrene Graham 27 tønder portvin som betaling for ubetalt gæld. Det gik så godt med at få dem solgt, at de to driftige skotter fik smag for den særlige vin. De besluttede sig for ikke alene at ville producere portvin, men at de ville producere de bedste portvine i hele Douro-dalen. Hermed var W & J Graham’s en realitet. Tre århundreders portvinstradition og erfaring giver naturligvis Graham’s en stærk ballast – og sikrer en række værdier, som stadig er en grundsten i virksomheden. Derfor er virksomhedens motto da også ’Do Not Forget’. Traditioner, erfaring og viden går fra generation til generation samtidig med, at virksomheden også til stadighed sætter fokus på innovation. I 1882 blev den unge skotte Andrew James Symington ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og behov for en kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien derfor en meget central position inden for portvin og ejer en række af de bedste huse. I dag er det således fem fætre og kusiner med rødder tilbage til portvinsproduktion og Douro-dalen helt tilbage til 1600-tallet, som varetager produktionen.


I snart 200 år har W & J Graham’s været garant for produktion af nogle af verdens fineste portvine. Det var de to skotske brødre William og John Graham, der grundlagde virksomheden i portugisiske Porto – i første omgang for at handle med tekstiler.

I 1820 modtog brødrene Graham 27 tønder portvin som betaling for ubetalt gæld. Det gik så godt med at få dem solgt, at de to driftige skotter fik smag for den særlige vin. De besluttede sig for ikke alene at ville producere portvin, men at de ville producere de bedste portvine i hele Douro-dalen. Hermed var W & J Graham’s en realitet. Tre århundreders portvinstradition og erfaring giver naturligvis Graham’s en stærk ballast – og sikrer en række værdier, som stadig er en grundsten i virksomheden. Derfor er virksomhedens motto da også ’Do Not Forget’. Traditioner, erfaring og viden går fra generation til generation samtidig med, at virksomheden også til stadighed sætter fokus på innovation. I 1882 blev den unge skotte Andrew James Symington ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og behov for en kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien derfor en meget central position inden for portvin og ejer en række af de bedste huse. I dag er det således fem fætre og kusiner med rødder tilbage til portvinsproduktion og Douro-dalen helt tilbage til 1600-tallet, som varetager produktionen.




Quinta de Soalheiro ligger i Melgaco i det nordlige Portugal, helt op til grænsen til Spanien, beskyttet mod vind og vejr af bjergene i området. Her var Soalheiro den første producent til at bruge den særlige, portugisiske hvidvinsdrue Alvarinho. Den bjergrige region sikrer en optimal kombination af livgivende regn og de rigtige temperaturer, samtidig med, at druerne får rigeligt med sollys. Derfor trives druerne og leverer levende og elegante vine, som er blevet kendetegnende for regionen og for selve vinhuset.

Det var her i området, at João António Cerdeira plantede de første Alvarinho-vinstokke i 1974. I dag er Quinta de Soalheiro et familiedrevet vinhus, som producerer fantastiske vine under nuværende manager Maria Palmira Cerdeira og hendes børn, Maria João Cerdeira og António Luís Cerdeira, husets Winemaker. Navnet ’Soalheiro’ betyder meget passende "et solrigt sted" og er en reference til det portugisiske klima, som vinhusets vinstokke har så godt af. Bjergenes beskyttelse og en granitholdig jord sikrer optimale forhold. Druerne høstes i små kasser for ikke at tage skade, og bringes hurtigt til vineriet. Her ligger de køligt i 48 timer, inden de presses. Alvarinho-druen er i virkeligheden en ældre druetype, som har vist sit værd igennem mange år. Her er den grundlaget for mange vine i hele Vinho Verde-regionen. Druen har en meget karakteristisk floral og frugtig profil med noter af lindetræ, fersken, grape og æble og er perfekt i en klassisk, frisk Vinho Verde. Faktisk er druens kvaliteter så eftersøgte, at den også eksporteres til mere sydlige himmelstrøg i Portugal, hvor de indgår i kombination med lokale druer.



Quinta da Fonte Souto er Symington-familiens første ejendom uden for Douro-regionen. Du har måske hørt om Symington andetsteds fra. Familiens ejer nemlig også den aldeles fremragende portvinsproducent Graham's. På Quinta da Fonte Souto koncentrerer man sig dog mere om klassisk vin. Vinhuset ligger i Portalegre, tæt på bjergkæden São Mamede, som begunstiger vinrankerne med et køligere klima, end man normalt kan forvente af regionens meget varme vejr. Vinhuset råder over 43 hektarer vinmarker, som primært er beplantet med Aragonês, Alfrocheiro, Trincadeira, Alicante Bouschet, Syrah og Cabernet Sauvignon. Her vokser også en del kastanjetræer, som har givet inspiration til navnet – ’souto’ betyder et trædækket område beplantet med netop kastanjetræer.


Quinta da Fonte Souto er Symington-familiens første ejendom uden for Douro-regionen. Du har måske hørt om Symington andetsteds fra. Familiens ejer nemlig også den aldeles fremragende portvinsproducent Graham's. På Quinta da Fonte Souto koncentrerer man sig dog mere om klassisk vin. Vinhuset ligger i Portalegre, tæt på bjergkæden São Mamede, som begunstiger vinrankerne med et køligere klima, end man normalt kan forvente af regionens meget varme vejr. Vinhuset råder over 43 hektarer vinmarker, som primært er beplantet med Aragonês, Alfrocheiro, Trincadeira, Alicante Bouschet, Syrah og Cabernet Sauvignon. Her vokser også en del kastanjetræer, som har givet inspiration til navnet – ’souto’ betyder et trædækket område beplantet med netop kastanjetræer.


Portugisisk portvin

Portvin, eller på portugisisk Vinho de Porto, laves på druer, der høstes i Portugal og produceres i den gudesmukke Douro-dal, verdens portvincentrum og på UNESCOs Verdensarvliste. Området er verdens tredjeældste beskyttede vinområde efter Tokaji i Ungarn og Chianti i Italien. Og hvis du er bare lidt glad for portvin og smuk natur, er dalen en klar rejseanbefaling.

Hvad er forskellen på vin og portvin?

Portvin begynder som rødvin. I hvert fald under produktionen, hvor man lader drueskallerne gære sammen med mosten. Druerne skal kværnes og pumpes op i store tanke, som hedder ”Cubas”. Når gæringen begynder, bliver mosten presset op til overfladen. Der er hele tiden rotation i mosten vha. et hydraulisk system som sikrer, at den gærende most hele tiden er i kontakt med drueskindet, som giver farve til vinen. Efter 24-36 timer skal mosten fra tanken og i stedet på træfade. For hver 500 liter most bliver der tilsat 100 liter 77% brandy. Den høje alkoholprocent får gæringen til at stoppe med det samme, hvorved sukkeret bliver bevaret i mosten, som nu er en ung hedvin med en alkoholstyrke på 16-18%. Jo tørrere en portvin, man ønsker, jo længere skal man vente med tilsætningen af brandy, da der derfor vil være mindre restsukker tilbage. Så skal portvinen hvile – gerne et par måneder, inden den skal på nye fade. Samtidig skal den lige have et nyt skud brandy, så den kommer op på 18-20% alkohol. Når kalenderen siger forår, skal vinen hældes på ’pipa’er’, og den bliver flyttet fra vingården til blandings- og lagringshusene i Vila Nova de Gaia eller bare lagres hos de enkelte producenter i Douro. Der bruges over 100 druer til produktionen af portvin, men særligt fem bruges mere end andre: Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Tempranillo), Touriga Francesa, og Touriga Nacional.

Portvinens historie

Portvin har rigtig mange år på bagen. Det var formentlig Grev Henry af Bourgogne, der i 1095 introducerede portugiserne for vin lavet på Pinot Noir, som sandsynligvis var forløber til portvin, som vi kender og elsker den i dag. I 1353 blev der sendt et skib fra Portugal til England med vin. Portugisiske fiskere havde fået lov til at fiske primært torsk ved engelske kyster mod et bytte lige over med vin fra hjemstavnen. Af samme grund har man stadig, mange, mange år efter, traditionelt spist meget torsk i Portugal. Portvin blev voldsomt populært I England I 1703. Landet i krig med Frankrig og man kunne derfor ikke købe franske vine. Derfor sænkede englænderne tolden på portugisisk portvin – et produkt der virkelig faldt i den almindelige englænders smag og samtidig ikke havde nogle problemer med at overleve den lang rejse til London. Mange englændere bidrog til handlen med portvin og flyttede endda til Portugal, hvor de købte markerne og selv kunne sælge vinen. Englændernes indflydelse kan stadig ses den dag i dag, hvor mange af producenterne har engelske navne. Ikke mindst verdensklasseproducenten Graham’s.

Druer og teknik

Portvin begynder som rødvin. I hvert fald under produktionen, hvor man lader drueskallerne gære sammen med mosten. Der bruges over 100 druer til produktionen af portvin, men særligt fem bruges mere end andre: Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Tempranillo), Touriga Francesa, og Touriga Nacional. Druerne skal kværnes og pumpes op i store tanke, som hedder ”Cubas”. Når gæringen begynder, bliver mosten presset op til overfladen. Der er hele tiden rotation i mosten vha. et hydraulisk system som sikrer, at den gærende most hele tiden er i kontakt med drueskindet, som giver farve til vinen.

Efter 24-36 timer skal mosten fra tanken og i stedet på træfade. For hver 500 liter most bliver der tilsat 100 liter 77% brandy. Den høje alkoholprocent får gæringen til at stoppe med det samme, hvorved sukkeret bliver bevaret i mosten, som nu er en ung hedvin med en alkoholstyrke på 16-18%. Jo tørrere en portvin, man ønsker, jo længere skal man vente med tilsætningen af brandy, da der derfor vil være mindre restsukker tilbage.

Så skal portvinen hvile – gerne et par måneder, inden den skal på nye fade. Samtidig skal den lige have et nyt skud brandy, så den kommer op på 18-20% alkohol. Når kalenderen siger forår, skal vinen hældes på ’pipa’er’, og den bliver flyttet fra vingården til blandings- og lagringshusene i Vila Nova de Gaia eller bare lagres hos de enkelte producenter i Douro.

Hvordan gemmer man portvin?

Hvis man ikke lige drikker sin portvin i det øjeblik, man har købt den, er det rart at vide, at nogle typer portvin kan lagres i årevis. De vil så ændre karakter og måske få en lidt anden farve. Smag og aroma af frisk frugt og tanniner vil efterhånden bane vejen for en mere moden portvin med endnu flere smagsnuancer, som man kalder tertiære. Det kan være tobak, læder, kakao eller kaffe. Ligesom anden vin, har portvin bedst af at blive gemt mørkt og køligt, uden at det er decideret koldt og ved en rimelig konstant temperatur. Lys kan skade portvinen, så pas endelig på med det. Server den ved en temperatur på mellem 15-20 grader – medmindre der er tale om en hvid portvin, der godt må serveres lidt mere køligt. Hvis man ikke lige drikker sin portvin i det øjeblik, man har købt den, er det rart at vide, at nogle typer portvin kan lagres i årevis. De vil så ændre karakter og måske få en lidt anden farve. Smag og aroma af frisk frugt og tanniner vil efterhånden bane vejen for en mere moden portvin med endnu flere smagsnuancer, som man kalder tertiære. Det kan være tobak, læder, kakao eller kaffe.

Hvor længe kan portvin holde sig?

Når først flasken er åbnet, kommer holdbarheden lidt an på typen og proppen. Portvine af typen Vintage eller Late Bottled Vintage (LBV) mister hurtigt friskheden, når de er åbnet og skal altså helst drikkes i løbet af få dage. Typerne Tawny og Colheita kan holde i flere uger eller endda måneder, hvis de er på køl og proppen er sat i.



Meld dig ind i vores vinklub og få en masse fordele!​​​​​​​

Få 5% i kontantrabat når du handler i vores butikker

Få 5% i kontantrabat når du handler på webshoppen (husk at logge ind)

Invitation og rabat ved forskellige arrangementer og smagninger

Lav dit eget vinkort med vores "Byg vinkort-funktion"


Modtag vores katalog og tilbud før alle andre  

Deltag i spændende konkurrencer med attraktive præmier