195-ÅRS FØDSELSDAGSFEST 🍷 Se alle tilbud!

Vin for Begyndere, podcast, Jonas Landin, René Langdahl
Vin for Begyndere, podcast, Jonas Landin, René Langdahl

Vin for begyndere podcast

SMAGEKASSER

Vi er glade for at samarbejde med Jonas Landin omkring hans prodcast, Vin For Begyndere. Her smager Jonas og vinskribent og ekspert René Langdahl hver uge på forskellige vine og anmelder dem. I podcasten hjælper de dig med at finde dine personlige smagepræferencer inden for vin og gør dig klogere på vinens verden. Smag på vinene med denne uges smagekasse.


Episode 7 - Den italienske smagekasse

Rene og Jonas smager i denne uge på to Antinori-vine. Så bliver det vist ikke meget mere italiensk!

Hør episode 7 af podcasten her.

Nærmere bestemt smager Rene og Jonas på vin fra Toscana - og som Rene siger "Toscansk vin er kendt af alle danskere". Toscana er et af Italiens helt store vinområder, og faktisk lavede toscanerne vin helt tilbage før Kristi fødsel. Områdets helt store druesort er Sangiovese, og den er højst sandsynligt skabt i Toscana. Druen blev benævnt første gang i 1500-tallet, og den går igen i begge af de rødvine, som Rene og Jonas smager i denne uges episode af Vin for Begyndere.

På mange måde har Pireo Antinori været den vigtigste faktor for den omformning, Sangiovese-druen har været under. Han tilførte sine vine et nyt udtryk ved at blande med franske druestorter, og på den måde skete der et skifte for Toscana-vine, der faldt langt mere i den globale verdenssmag. Som Rene udtaler: "Der er sket ABSURD meget i det billede vi har af Toscansk vin i dag i forhold til for 30 år siden", og Antinori har altså været en afgørende faktor for at toscanerne har genfundet deres stolthed ved Sangiovese.

Smagekassen indeholder:

1 x Villa Antinori Rosso

Jonas Landin beskriver vinen som en bastant, mørk vin, der eksploderer i næsen. "Jeg har det som når jeg åbner en pose skumfiduser". Den dufter krydret af mørke bær og med en vis sødme. "Den smager helt anderledes end noget andet, vi har smagt". Jonas og Rene finder en aromatisk, krydret og dyb smag i Villa Antinori Rosso. Og den er en klar favorit blandt vinanmeldere. Den toscanske rødvin er en af de bedste fra Toscana og anmelderne er enige. De franske anmeldere fra Vinatis beskriver vinen som et ”vinunder, der knytter an til en vidunderlig aften”. Den har en fantastisk, kompleks aroma af vilde bær, blommer og strejf af ristede hasselnødder, krydderier og vanilje. Farven er flot rubinrød, og på tungen føles vinen fyldig og rund med fløjlsbløde tanniner og en lang, flot finish. Vinentusiaster beskriver Villa Antinori Rosso som ”et virkelig et godt glas til prisen”.
Og Antinori forstår virkelig at producere kvalitetsvin. Gennem 26 generationer har italienske Marchesi Antinori produceret vine i verdensklasse. Det succesrige vinhus er kompromisløse når det kommer til produktionen, og 2017 Villa Antinori Rosso er ingen undtagelse. Med stor forsigtighed, blev de høstede druer knust og overført til temperaturkontrollerede rustfri ståltanke. Den alkoholiske gæring foregik med stor præcision i temperaturstyringen for at bevare druesorternes aromatiske egenskaber. En vin, der skal prøves!

1 x Vermentino Bolgheri, D.O.C., Tenuta Giado al Tasso

Rene og Jonas finder krydrede duftnoter af vild fennikel og laurbær. Den smager herligt af citronskal, og den er på bedste vis læskende. Nærmest helt lemonade-agtig! Og denne Vermentino fra Antinoris Guado al Tosso er en sand, italiensk perle. Med sin smukke strågule farve og de grønne undertoner, præsenterer vinen sig smukt i glasset. I næsen har den en række rige og intense aromaer af gule frugter, hvide blomster og citrus, og i munden fornemmes den behageligt velafbalanceret med en uimodståelig friskhed og mineralitet. Den har en vedvarende finish med lette citrusnoter. Et italiensk vidunder, der går lige i danskernes smag.
Vinelskere giver nemlig hvidvinen fabelagtige anmeldelser. Ved middagsbordet ville onklen nok beskrive Vermentino Bolgheri som frisk, syrlig og en virkelig dejlig flaske til prisen. Antinori viser igen hvordan 26 generationers erfaringer med vinproduktion flasker sig. Med allerhøjeste finesse høstes hver parcel separat baseret på druernes modenhed og for at bevare og forstærke deres territoriale karakteristika. Saften gæres i temperaturstyrede tanke og hvert parti evalueres på omhyggelig vis for at sikre den allerhøjeste kvalitet. Og det kan man virkelig smage i denne Vermentino.

1 x Chianti Classico, La Misse di Candialle, D.O.C.G.

Vinhuset Candialle er placeret på den sydligste spids af ”Conca d’oro” lige syd for Panzano-regionen i Chianti. Her dyrker den finske vinhusejer Jarkko Peränen fantastiske Chianti-vine på 35 hektarer syd- og sydvestvendte, skiferrige marker, med højdemeter fra mellem 300 og 360 meter, som er udgør et perfekt terræn for Sangiovese-druen. Og Jarkko værner om sin produktion. Han insisterer på at fremstille vine på en miljøvenlig måde, og derfor er Candialle dedikeret til bæredygtig og miljøvenlig vinproduktion. Faktisk har hans samarbejde med de øvrige vinhuse i nærområdet ført til, at hele regionen Panzano blev den første fuldstændig økologisk vitikuturelle region i hele Italien.Og Jarkos ønske om at holde jorden sund kan i den grad smages. Faktisk er husets årgang 2017 et kæmpe hit hos anmelderne. Den italienske vinkritiker, Raffaele Vecchione fra WinesCritics.com, giver vinen hele 91 ud af 100 point og beskriver den som en vin med god energi og bid. Vinen er nemlig enormt aromatisk med herlige noter af viol og sød kirsebær i næsen. Chianti Classico overrasker som en eksplosion af velsmag med en fin syre og markante tanniner. En rigtig lækker surprise!


Episode 6 - Den australske smagekasse

I 6. Afsnit af Vin for begyndere fortæller René Langdahl om Australien at: "De stater der har den store vinproduktion, er South Australia, hvor Adelaide ligger, og staten Victoria, hvor Melbourne ligger.“ - René

Hør episode 6 af podcasten her.

Australien som vinland: En af de store spillere på verdensplan. En af verdens største vineksportører. Der er målt 146.000 hektar vinmarker på den sidste statistik, som gør, at de er verdens sjette største vinproducent. I modsætning til Chile har Australien været større og haft en større produktion, men de sidste 10+ år har de revet stokke op i pæne mængder, fordi de havde en overproduktion da verdenskrisen ramte i 2008, og var et af de lande hvor vinproduktionen blev hårdest ramt. Hvilket har gjort at derefter har sænket deres totalproduktion, og ændret fokus en smule mod druesorter og stedafhængighed.  

Vigtigt at huske: Australien er en verdensdel, men er så stor at det betragtes som et kontinent.  

Smagekassen indeholder:

1 x Dalrymple Vineyards The Cave Block Chardonnay

Dalrymple Vineyards The Cave Block Chardonnay er en af de mest populære vine fra Pipers River regionen, og vi forstår godt hvorfor. Dalrymple Vineyards er nemlig et eksempel på, hvad koldklimatisk australsk vin kan. På trods af sin beskedne størrelse, formår Dalrymple at producere vine i topklasse. Måske netop fordi de holder produktionen lille og fokuseret omkring kun Dalrymple-vingården og dermed ikke deler sin opmærksomhed udover flere forskellige produktioner. Selve vingården er placeret i Tasmanien, hvis kølige klima er ideelt til dyrkning af Pinot Noir og Chardonnay-druer, som er netop dét Dalrymple er mest kendt for. Vi garanterer at du med Dalrymple får en uovertruffen vinoplevelse. Druerne i The Cave Block Chardonnay håndplukkes inden de presses og lagres på et mix af nye og gamle, franske egetræsfade. Det giver en vin, der smager fantastisk af modne nektariner, fersken og appelsin. En strøm af noter, der komplementerer det elegante citruspræg og en vin der er rig på tekstur og har en blød mundfylde, og den har en rig aroma af frugtige noter og en lang, kompleks eftersmag af faglagringen og den lette kontakt med bærrene.

1 x Torbreck Vintners Woodcutter's Shiraz

Ifølge den verdensberømte vinkritiker, Robert Parker, producerer det australske vinhus Torbreck ”nogle af jordens mest spændende vine”. Han giver 2018 Woodcutter's Shiraz hele 91 ud af 100 point, mens den indflydelsesrige James Suckling giver vinen 94 ud af 100 point.  Selve vinhuset, Torbreck Vintners, er enormt minimalistisk og kombinerer det bedste fra den klassiske Barossavin og Frankrigs Rhônedal. Her producerer de australske vinbønder nuancerede, bløde vine, som forfører allerede ved første smagsindtryk. Og Torbreck Vintners ved, hvad de laver. De hører nemlig til den absolutte elite, når det handler om australsk vin. Som en del af vinproduktionen, håndplukkes alle Torbreck Vintners druer, hvorefter de sorteres fra lavt ydende vinstokke, og kun de allerbedste druer kommer igennem nåleøjet. Vinhuset bestræber sig nemlig på kun at lave kvalitetsvine. Den høje kvalitet munder ud i en vin, der smager friskt af brombær, blomme, kirsebær og hindbær. Woodcutter's Shiraz er fyldig, stilren, nuanceret og med en lang og intens eftersmag.

1 x Leeuwin Estate Prelude Chardonnay

Tilbage i 1970’erne besøgte Robert Mondavi det australske vinhus Leeuwin Estate i Margaret River. Han var strakt interesseret i deres jordbesiddelser, fordi han ved hjælp af klimamodeller havde fundet frem til Margaret River som et af de bedste steder på jorden at dyrke vin. Vinhusejeren Dennis Horgan solgte selvfølgelig ikke sine marker. Han kendte godt til potentialet i jorden, og man forstår godt hvorfor. Deres populære Chardonnay er nemlig blevet udråbt som verdens bedste. Og det, der gør Leeuwin Estate specielle er det faktum, at de fra starten haft samme wine-maker til at opbygge vinkundskaber indenfor husets helt specielle stilart. 2018 Prelude Chardonnay er ingen undtagelse. Hvidvinen har en levende aroma, der rummer noter af lime, pære, fersken og ananas med eksotiske noter af jasmin, frangipani- og citronblomster. Vinen er tør og rummer lette noter af nougat, cashewnødder og ristede mandler. Den opleves friskt på tungen med et snert af grape, nektarin, bagte æbler og eg. Der er altså tale om en vin med mange lag og en passende syre. Prelude Chardonnay er en sikker vinder, og 2018 er en meget populær årgang for vinen.


Episode 5 - Den chilenske smagekasse

I 5. afsnit af Vin For Begyndere beskriver René Langdahl Chile som et specielt vinland.

Hør episode 5 af podcasten her.

Med sine 40.000 hektar vinmarker er Chile verdens 7. største vinproducent, og det er et meget specielt landkort. Det er over 4000 km langt med vinmarker, der spreder sig over et bælte på 1600 km fra 29. breddegrad til 45. breddegrad. Det spænder altså utroligt bredt og kan sammenlignes med det spænd, man finder fra det nordligste Tyskland til det nordligste Afrika. Topografisk er Chile også meget specielt. Der er en homogen landskabskæde med bjerge mod øst, der beskytter mod den kolde vind og et fladt landskab ind mod midten. Ifølge Rene, foregår langt størstedelen af vinproduktionen inde mod fladlandet. Og danskerne er vilde med chile-vin. Det har et PERFEKT landskab til vindyrkning, og det betyder, at selv vine i de lavere prislejer har en vis kvalitet. Chile er både et spændende og populært vinland.

Smagekassen indeholder:

1 x Sauvignon Blanc, Aconcagua Costa, Viña Errazuriz

En chilensk Sauvignon Blanc med en lys gylden farve. Det er en vin, der har fået en smule alder, men som holder på sin frugtighed på grund af flaskens skruelåg. Chilenerne elsker en ultraaromatisk smag, hvilken også kendetegner Sauvignon Blanc-druen. Vinen indeholder et relativt potent duftstof kaldet metoxipyracin, som giver vinen sin friske stikkelsbær- og solbærsmag.Jonas Landin fortæller hvordan vinen næsten er ”som en opspændt arm med en knytnæve nede i glasset”. Den har en frisk grøn syre og kæmpespark af stikkelsbær og solbær. Det er en hyggevin, som man ikke behøver mad til. Vil man alligevel servere den til mad, går den godt som frisker i starten af en menu, til råmarinerede salater, ceviche og fisk med lime og citron.

1 x Estate Carmenere, Viña Errazuriz

Aaarh Carmenere… Chilernes nationaldrue. Det er en sær én. Faktisk er det en gammel rød Bordeaux-druesort, som chilenerne har gjort til deres egen druesort. Druen kræver nemlig varme og lys for at give fuldmodent udtryk, og det var der problemer med i Bordeaux. Vinen har en dyb, rubinrød farve, og den dufter ”oversøisk” af solbær. Druen er halvbror til Cabernet Sauvignon, som også har denne karakteristiske solbær duft. Og Carmenere dufter virkelig af solbær. Ifølge René Langdahl, kan den næsten optræde som ren Ribena, hvis druerne høstes sent. Høstes de tidligt, bevarer de meget af sin friskhed. Ligesom Sauvignon Blanc-vinen, har denne Carmenere også den der knytnævefornemmelse. Den har duft af kælderlokale – og ikke på en dårlig måde – af fugt og efterårsblade. Smagen og duften hænger godt sammen, og den optræder mere krydret end man umiddelbart vil forvente. Jonas Landin kalder vinens tanninerg grovkornede – næsten som om, at kernen ikke er helt moden. Ifølge René Langdahl er det meget karakteristisk for Cool Climate, stilarter, som man i Chile søger tilbage imod. ”Carmenere-druen er noget af danskernes foretrukne, fordi den er aromatisk, drikbar og nemt tilgængelig på grund af dens grove tanniner.” René Langdahl.

1 x Carmenere, Aconcagua Alto, Viña Errazuriz

Da Jonas og René smagte på denne vin, bemærkede de, hvordan den ikke havde helt samme knytnævefornemmelse som den forrige rødvin. René: ”Den første er insisterende…”Jonas: ”Ja”René: ”Den er tæt på hysterisk. Altså… Den vil virkelig overbevise med sin aroma.”Jonas: ”Det her, det er jo meget mere sådan… Nede i glasset. Altså… Tilbageholdt.”Vinen har en mørk og brunlig farve, som den har fået af sin aldring. Den optræder voluminøst, krydret og balanceret i duften. Her er et eksempel på, hvordan den samme druesort kan opføre sig helt forskelligt. Den har duft af modne solbær og selve smagen er varm og krydret. Vinen har fået fadlagring, som afgiver en tungtflygtigt aroma, som først frigives, når den rammer den varme tunge. Det giver noter af fadets ristethed og en vis grad af sod. Her er et godt bud på en kraftig, oversøisk vin – men som ikke har helt samme power som en chilensk Cabernet Sauvignon.  René Langdahl beskriver Chile som et specielt vinland. Med sine 40.000 hektar vinmarker, er Chile verdens 7. største vinproducent, og det er et meget specielt landkort. Det er over 4000 km langt med vinmarker, der spreder sig over et bælte på 1600 km fra 29. breddegrad til 45. breddegrad. Det spænder altså utroligt bredt og kan sammenlignes med det spænd, man finder fra det nordligste Tyskland til det nordligste Afrika. Topografisk er Chile også meget specielt. Der er en homogen landskabskæde med bjerge mod øst, der beskytter mod den kolde vind og et fladt landskab ind mod midten. Ifølge Rene, foregår langt størstedelen af vinproduktionen inde mod fladlandet. Og danskerne er vilde med chile-vin. Det har et PERFEKT landskab til vindyrkning, og det betyder, at selv vine i de lavere prislejer har en vis kvalitet. Chile er både et spændende og populært vinland.  


Nogle årgange af vinen der blivet smagt på i podcastet er desværrer udgået, men kan eventuelt udskiftes med en alternativ årgang af samme vin.


Om Vin for begyndere podcast

I Vin For Begyndere Podcast bliver du taget ind i vinens store univers af vært Jonas Landin og vinekspert René Langdahl. I deres podcast smager de på udvalgte vine og guider lytterne gennem de forskellige lande, stilarter, vinens byggeklodser, terrior, appellationer, forskelle på flasker, gruppering af druer, vinens farve, duft, krop og meget andet.
​​​​​​​Smag med og lær meget mere om vinets univers ved at lytte til Vin For Begynder Podcast seneste afsnit og glæd dig til næste uges smagekasse.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]