Rosévin

Rosévin er tidløs elegance, der hvert forår lokker både erfarne vinkendere og glade entusiaster ind i en verden af ​sommerlig vinglæde.

Rosévinene kan være alt fra tørre, provencalske rosévine til sødmefulde, hvide Zinfandel - og alt indimellem. Det siges, at man i Californien i tiden efter Anden Verdenskrig ville producere en klassisk rødvin på den klassiske rødvinsdrue, Zinfandel. Men en fejlslagen gæring førte vil udviklingen af den populære, sødmefulde og roséfarvede White Zinfandel.

Rosé er egentlig den franske måde at navngive vinen, mens man i Italien siger ”Rosato” og ”Rosado” i Spanien.

Lad os være ærlige – vin smager bare lidt bedre, når du ved, du har gjort et godt kup. Bliv medlem af Sélection Vinklub, hvor du får 5 % rabat på tusindvis af varer – inklusiv lækre rosévine til både hygge og festlige stunder. Det er helt gratis at blive medlem, og du kan melde dig ud, når som helst.

Spar penge og nyd livet lidt ekstra – det er en win-win!

Rosévin er vin, som optager noget af farven fra drueskindene, men ikke nok til at kalde det for rødvin. Typisk bruger man de blå druer, som også bruges til rødvin. 

Drueskindene har en kort periode i kontakt med mosten, typisk mellem 2-24 timer. Så bliver druerne presset og drueskindene bliver fjernet. Der sidder masser af farve og smag i drueskindene, ligesom også tanninerne findes her.

For mange er det en sjov historie, at man laver rosévin ved at blande rød- og hvidvin, men det er faktisk en metode, nogle producenter bruger. Den er ikke udbredt og bliver generelt også set ned på. I Frankrig er det faktisk ulovligt, bortset fra i Champagne. Rosévinene skal helst drikkes helt unge. Helst drikkes inden for de første to år, efter den er blevet produceret.

Hvid rosévin kombinerer egenskaberne i både hvidvin og rosévin. Hvid rosé fremstilles ved at anvende røde druer, men med en produktionsteknik, der ligner den, der anvendes til fremstilling af hvidvin. Denne metode med minimal druekontakt bevarer vinens friske og frugtagtige karakter, samtidig med at den får en let farve, der ofte kan være lys pink til - faktisk næsten klar.

Historien om hvid rosévin begyndte i begyndelsen af 1970'erne i Californien, hvor efterspørgslen efter hvidvin oversteg det antal druer, der var tilgængelige. For at imødekomme markedets behov begyndte mange californiske vinproducenter at eksperimentere med at lave "hvid" vin fra røde druer. Dette førte til en form for saignée-produktion, hvor drueskallerne kun fik kort tid til at trække farve og tanniner, hvilket resulterede i en lysere vin.

1975 var vendepunktet for hvid rosévin, da Sutter Homes "White Zinfandel" blev introduceret. Vinmager Bob Trinchero stod over for en udfordring, da vinen oplevede en gæring, hvor gæren enten gik i dvale eller døde, før alt sukkeret blev omdannet til alkohol. I stedet for at kassere vinen, valgte Trinchero at lægge den til side i to uger. Da han smagte på den, opdagede han, at den havde udviklet sig til en mere lyserød, sødere vin med en tiltalende smag. Beslutningen om at sælge vinen blev en kæmpe succes og banede vejen for populariseringen af hvid rosévin.

I dag er hvid rosévin mere populær end nogensinde før. Den findes i mange forskellige varianter og stilarter, fra tørre til sødere udgaver, hvilket gør den til en ideel vin til enhver lejlighed. Hvid rosévin er perfekt til sommerens varme dage, men den kan også nydes året rundt. Dens friske smag gør den til en fantastisk ledsager til lette retter som salater, fisk og skaldyr samt til grillretter og picnic.

Servering af hvid rosévin

Når du serverer hvid rosévin, er det vigtigt at køle den til en temperatur på omkring 8-10°C for at fremhæve dens frugtagtige noter og friske syre. Den passer særligt godt sammen med lette måltider, såsom:

Salater med citrusdressing

De friske og syrlige noter fra vinaigretten komplimenterer vinens frugtagtige smag.

Grillet fisk eller skaldyr

Hvid rosévin supplerer perfekt de lette og delikate smage i fisken.

Kyllingesandwich eller wraps

Vinens sødme og friskhed balancerer de krydrede og salte elementer i måltidet.

En hel rosé-smagekasse, fyldt med fremragende rosévin til dig, der heller ikke kan få nok af den lyserøde vin. Brug den til at holde en smagning med vennerne, som gave eller bare til at nyde hele sommeren. Muligheder er mange med rosé-smagekassen - og så sparer du endda også penge!

Rigtig mange danskere elsker et sommerligt, sødt glas rosévin. Det er altid en god idé at lede efter White Zinfandel, når du leder efter sød rosévin. Den er fuld af søde, frugtagtige melonnoter og passer godt sammen med krydret mad. Du kan prøve at parre sød rosévin med det thailandske eller indiske køkken, milde oste og cremede pastaretter.

Rosévin med bobler giver et sprudlende strejf til din fest eller hyggestund. Dog er ikke alle boblende roséer ens. Ligesom alle andre mousserende vine, kommer de i forskellige stilarter og er lavet af forskellige druesorter fra forskellige regioner rundt omkring i verden med en bred vifte af sødmeniveauer.

Hvor kommer rosévin med bobler fra?

Rosévin med bobler bliver produceret over hele verden i forskellige regioner og stilarter. De fleste af de populære stilarter af mousserende vine, du kender - f.eks. champagne, cava, prosecco osv. - findes også i rosé-udgaver.

Hvordan laves mousserende rosé?

Generelt laves mousserende rosévin baseret på regionen, de kommer fra, og de overholder strenge regionale retningslinjer, der specificerer druesorter og minimumslagringstider. For eksempel skal rosévine lavet i Champagne (Rosé Champagne) være lavet af hvid champagne (normalt Chardonnay) blandet med stille (ikke-mousserende) Pinot Meunier eller Pinot Noir og lagres i minimum 15 måneder (12 måneder på bærme) inden frigivelse.

Ved rosé cava-produktion tillades alle godkendte hvide druesorter, samt Garnacha, Monastrell, Pinot Noir og Trepat. Med vine, der blot betegnes som "mousserende rosé", er produktionsstilen, druesorterne og minimumslagringen meget mere fleksible.

Hvordan smager rosévin med bobler?

Smagsprofilen af mousserende roséer afhænger meget af druesorten, produktionsstilen og tiden brugt på bærme. Dog er noter af rød frugt, kirsebær, citrus og hvide blomster almindelige smagsnoter.

Rosé champagne er en eksklusiv type champagne, som vi elsker for sin smukke lyserøde farve og forførende smag. Den fremstilles ved at blande en lille smule rødvin i den hvide grundvin, som champagnen er baseret på. Dette skaber en unik og tiltalende farve og smagsprofil, der gør rosé champagne til en favorit ved mange festlige lejligheder og særlige begivenheder.

Rosé champagne fremstilles typisk ved hjælp af druesorterne Pinot Noir og Pinot Meunier. Det er druer, der er kendte for deres evne til at tilføje dybde og karakter til champagnen, samtidig med at de giver den karakteristiske lyserøde nuance. Pinot Noir og Pinot Meunier bidrager også med noter af røde bær og en subtilt krydret undertone, som beriger smagsoplevelsen endnu mere.

Den unikke proces, hvor man blander rødvin i den hvide grundvin, blev opfundet af den berømte Madame Clicquot i 1818. Dette var en revolutionerende metode, der adskilte sig fra den traditionelle champagnefremstilling. Mængden af rødvin, der tilsættes, varierer afhængigt af producenten og den ønskede stil, men det er typisk omkring 10-15%.

Efter blandingen gennemgår rosé champagne en andengæring på flaske, hvor kuldioxid skabes og boblerne dannes. Denne proces kan tage flere måneder til flere år, afhængigt af producentens præferencer. Lagringstiden påvirker også champagnens kompleksitet og dybde.

Rosé champagne er kendt for sin delikate og friske smag, der ofte inkluderer noter af jordbær, hindbær og kirsebær. Den har en fin balance mellem syre og sødme, hvilket gør den utroligt forfriskende. Aromaerne er ofte frugtagtige med subtile undertoner af blomster og krydderier, hvilket giver en kompleks og tiltalende smagsoplevelse.

Rosé champagne er en alsidig fornøjelse og kan nydes alene som aperitif eller sammen med mad. Den passer godt til lette retter som salater, skaldyr og sushi, men kan også komplementere mere komplekse retter som and og lammekoteletter. Dens friskhed og frugtagtige noter gør den også ideel til at parre med desserter, især dem med bær og chokolade.

Man kan ikke sige fransk rosévin uden at sige Provence. Uanset hvor meget fantastisk rosévin der bliver produceret rundt omkring i verden, er Provence stadig roséverdenens ukronede centrum. Det er der selvfølgelig en grund til: De er fremragende og skriger nærmest sommer. Friske, frugtige, sprøde og tørre, forholdsvis lave i alkohol og typisk lavet på druer som Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvedre.

Der bliver lavet rigtig god rosévin i Danmark. Som vinland er Danmark et koldklima-land, som kan skabe sprøde, frugtige og levende rosévine - oplagte på en dansk sommermåned med blå himmel og Dannebrog i baggrunden. Tag et kig på vores danske rosévine. Tag også et kig på Skovgaarde.

Ligesom i Frankrig laver man også rosévin i hele Italien. Stilen og de anvendte druesorter ændrer alt efter region og det lokale klima. Den lange historie med italiensk rosévin, især i den varme sydlige del af landet, stammer fra vanskeligheder i vinfremstillingens tidlige dage med at lave mørke, farvede og tørre rødvine uden temperaturkontrollerede gæringskar. Da mosten macererede med drueskindene, ville den intense varme fra processen ofte dræbe gæren, hvilket resulterede i en fastgæring og resterende sukker i den resterende vin. Til sidst indså italienske vinproducenter, at hvis de pressede vinene tidligt i processen, med drueskindene, kunne de fuldføre gæringen, om end med en let farvet vin.

Italienerne har flere udtryk for rosévin. Rosato er f.eks. tilladt vinstil i flere Denominazione di origine controllata. Disse vine har en tendens til at være meget blege i farven, selvom vine som Chiaretto. Ramato er lidt mørkere. Den sidste er en specialitet i Veneto. Cerasuolo betyder "kirsebærrød" og er en livlig, farvet rosé, som ofte ses ofte i Abruzzo-regionen. I dag fremstilles italiensk rosévin oftest med en kort macerationsperiode, selvom nogle regioner har en tradition for at blande rød- og hvidvinsdruer sammen for at lave en let farvet vin.

I Spanien kaldes rosévin for rosado og produceres i hele landet. I dag er mere end halvdelen af ​​Navarras vinproduktion f.eks. dedikeret til rosado, lavet primært på Garnacha (Grenache). Andre druetyper er Graciano, Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Carignan. Andre spanske vinregioner, der er kendt for deres rosévine, er Utiel-Requena, Yecla, Txakoli, Cigales, Tierra de Leon og Ribera del Duero.

Tysk rosévin er absolut værd at stifte bekendtskab med. I Tyskland er flere regioner kendt for deres egen, særlige rosévin. Tyskerne bruger flere forskellige udtryk bruges til at betegne disse forskellige stilarter, afhængigt af hvordan vinen blev lavet, af hvilke druer og i hvilken region. Udtrykket Weißherbst er en type tysk rosévin, som er lavet af en enkelt druesort, hvor netop den sort skal angives på vinetiketten.

Rotling refererer til en rosévin, der enten er lavet af flere druesorter, som kan være udelukkende rødvinssorter eller en blanding af hvide og røde druesorter. Denne betegnelse er påkrævet på alle Tafelwein og Landwein, svarende til den franske Vin de Pays, og kvalitetsvin fra visse dyrkningsområder (QbA), men det er valgfrit for Prädikatswein, som er den højeste klassificering af tysk vin. I regionen Baden er Badisch Rotgold en særlig rosévin lavet af Spätburgunder (Pinot Noir) og Ruländer (Pinot Gris). I henhold til tysk vinlovgivning skal vinen laves til mindst QbA-niveau (hvilket betyder, at druerne skal høstes med et modningsniveau på mindst 51°Oe til 72°Oe.

Der er mange muligheder. Prøv f.eks.:

• aubergine med krydret tomatrelish
• grillspyd med marineret gris og grøntsager.
• torsk
• krebsehalesalat
• ratatouille
• Butter Chicken

Rosévin er en gave til rigtig mange retter. Rosé forbindes ofte med velkomstdrinks, solhygge på terrassen eller en tur på vinbar med mulighed for gode fotos på Instagram. Men den er virkelig perfekt til forretter og retter med grillede fisk, lyst, evt. grillet fjerkræ og let krydrede kødretter. Lette, tørre rosévine på f.eks. Grenache eller Cinsault fra Provence, Loire eller Bourgogne gør sig rigtig godt til pastaretter, salater og grillet fisk.

Rosévine fra Den Gamle Verden – dvs. Europa – er typisk mere tørre end rosevinene fra Den Nye Verden – altså alt andet end Europa. De tørre udgaver laves ofte på Grenache, Carignan, Cinsault og Mourvèdre, mens de mere sødmefulde roséer kan være på druer som (White) Zinfandel, Merlot eller Moscato. Lidt mere fyldige rosévine kan kobles med lidt mere kraftige smagsnuancer – se mod Spanien. Paella, ansjoser, oliven, hvidløg, lam eller grillet kylling.

Kombinationen af ost og rosévin kan være en stor oplevelse, når de to komplimenterer hinanden. Tørre og sprøde roséer passer generelt godt til en række forskellige oste. Sødere roséer fungerer godt sammen med let syrlige eller salte oste for at balancere sødmen.

Lettere oste, såsom frisk gedeost eller feta, passer godt sammen med lysere roséer. Mellemfyldige oste, det kunne f.eks. være gruyère eller gouda, kan gå godt sammen med et lidt bredere udvalg af rosé-vine. Fede oste som lagret cheddar eller blåskimmelost kan tåle fyldigere roséer-vine.

Cremede oste, f.eks. brie eller camembert, kan supplere den sprøde syre i en tør rosé. Hårde oste, såsom parmesan eller pecorino, kan fint kombineres med både tørre og let søde roséer.

Klassiske kombinationen af ost og rosévin

• Frisk gedeost med en tør provencalsk rosé-vin
• Brie med en let og frugtig rosé-vin
• Gouda med en mellemfyldig rosé-vin

Der kan bruges en række forskellige druer til rosévin. Nogle af de mest almindelige er f.eks. Grenache, Syrah, Mourvèdre, Sangiovese, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Merlot, Tempranillo, Vermentino, Cabernet Franc, Counoise, Barbera, Zinfandel, Gamay, Nebbiolo, Touriga Nacional, Montepulciano, Primitivo, Aglianico og Alicante Bouschet.

Der er ingen tvivl om, at det rigtige vinglas kan løfte oplevelsen af din vin markant. Et glas, der er skabt til at fremhæve den enkelte drues styrker og mindske dens svagheder. Det er en videnskab, som østrigske Riedel har forsket i i årevis. Tag et kig i det store udvalg.

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste mødre vil sætte stor pris på et par lækre flasker frisk og sprød rosévin. Tag et kig på vores Mors Dag-side og lad dig hjælpe lidt på vej.

Det meste af den sydlige Rhône-dal er domineret af produktion af rødvin, men i Tavel AOC er rosé den eneste tilladte vinstil. Her er en lang historie med produktion af rosévin, samtidig med, at man er tæt på de regioner i det sydlige Frankrig, hvor der kommer rigtig mange turister, og hvor Tavel, ligesom provencalsk rosé, ofte serveres på caféer ved stranden med udsigt over Middelhavet. Vinene fra Tavel er domineret af den sydlige vindrue Grenache, som udgør op til 60% af det blend, vinene typisk laves af. I henhold til AOC-lovgivningen skal den resterende blanding være mindst 15% Cinsault, mens resten af ​​vinen må omfatte Carignan, Syrah, Bourboulenc, Calitor, Mourvedre og Picpoul.

Ingen skal snydes for et godt glas rosévin! Tag et kig på vores udvalg af alkoholfri rosévin.

Man kommer ikke uden om, at det er i vinmarkerne, at det hele starter. Uden druer, ingen vin. I vintermånederne rydder vinbønderne op i markerne og reparerer det, der har taget skade henover året. Allerede i februar begynder dagene at blive dagene længere, hvorfor det bliver tid til at beskære vinstokkene i det, der er lidt af en arbejdsmåned på vingården. Men når foråret kommer, skal det være gjort.

Det er nemlig, når foråret melder sin ankomst med fuglesang og milde temperaturer, at vækstsæsonen begynder. Det kræver, at man hver eneste dag er i vinmarkerne. Der skal holdes øje med skadedyr, svamp og skidt, hvis det bliver koldt og regnfuldt. Varmen derimod kommer med mere ukrudt, som også skal bekæmpes.

For en vinbonde er vejret fuldstændig afgørende. Uden det, var der ingen vin, men vejret kan også være en enorm udfordring. Det vigtigste er at undgå frost - men det er ingen jo herre over. Frosten kan helt ødelægge årets høst. Kommer den, ses det, at vinmarkerne bliver fyldt med små olielamper for at holde temperaturen lidt oppe.

Når varmen kommer for alvor, skyder planterne. Derfor skal de bindes ind, så de ikke skal bruges deres energi på det - men på druerne.

Rosévin er uløseligt koblet sammen med Provence, hvor langt det meste af vinproduktionen faktisk er rosévin. Det er også her, nogle af de største navne i genren findes. Det er der en grund til, for vinene er berømmede for deres fremragende egenskaber sammen med mad – ikke mindst regionens solbeskinnede og middelhavs-inspirerede retter. Man bruger ofte druerne Grenache, Syrah, Mourvedre, Tibouren, Cinsault, Cabernet Sauvignon og Carignan.

De store provencalske rosévine til trods, er der absolut ingen grund til ikke også at kaste sig ud i fremragende roséer fra Rhone, Loire, Toscana eller endda dansk rosévin.

Skal det være rigtig festligt, så kast pengene efter mousserende rosévin eller champagne, som kan være en fryd, der lader sindet høre strygere spillet af små engle.

I Italien har man lavet rosévin i mange, mange år. Italienske ”rosatoer” er typisk ret lyse, mens lidt mørkere vine kan kaldes ”Chiaretto”. Man producerer “rosado” i hele Spanien, men det er primært Navarra i det nordlige Rioja, der skiller sig ud. Her bruger man primært Garnacha-druen, også kendt som Grenache, selvom også den klassisk spanske drue Tempranillo anvendes. Californiske White Zinfandel er absolut også værd at kaste sig over.

Loire

Rosévin har også en lang historie i Loire-dalen, ikke mindst i Anjou-vinområdet omkring byen Angers, hvor der findes to AOC'er, Rosé d'Anjou og Cabernet d'Anjou. I det meste af det 20. århundrede var den sødere Rosé d'Anjou den mest fremtrædende rosévin. Her bruges druerne Groslot, Gamay og Malbec. Der findes en større Rosé de Loire-appellation, der inkluderer vine lavet af Anjou, Saumur og Touraine. Cabernet-druer skal udgøre mindst 30% af blandingen med Groslot, Pineau d'Aunis, Pinot Noir og Gamay. Vinene er typisk ret tørre.

Man ved ikke rigtig, hvornår rosévinen blev opfundet og solgt som rosévin, men det er meget sandsynligt, at mange af de tidligste rødvine var tættere på nutidens rosévine, end de ville være på de moderne rødvine. Det skyldes, at mange af de vinfremstillingsteknikker, der bliver brugt til at lave nutidens mørkere, mere garvesyrerøde vine (såsom forlænget maceration og hårdere presning) ikke var udbredt i gamle dage. Både rød- og hvidvinsdruer blev ofte presset kort efter høst (med meget kort macerationstid) med hænder, fødder eller endda sækkelærred, hvilket skabte en most, der kun var let pigmenteret.

Selv efter udviklingen af ​​nyere, mere effektive vinpresser, foretrak mange gamle og tidlige vinproducenter stadig den lysere, mere frugtbare stil. Allerede på de antikke grækeres og romeres tid var der en forståelse af, at hårdere presning og at lade saften "sidde" i en periode med drueskindene giver mørkere, mere fyldige vine, men de resulterende vine blev ofte anset for at være for hårde.

Denne varede faktisk et godt stykke ind i middelalderen, hvor de blege clarets fra Bordeaux begyndte at få verdens opmærksomhed. For det magtfulde engelske marked var de mest værdsatte clarets, ifølge vinhistorikeren Hugh Johnson, vin d'une nuit eller "wine of one night", som var bleg-rosé-farvede vine lavet af most, der kun var tilladt en enkelt nats af kontakt med drueskindene. Den mørkere vin fremstillet af most, der havde længere drueskindkontakt, blev kendt som vin vermeilh og blev anset for at være af meget ringere kvalitet.

Rosévinens historie tog en dramatisk drejning efter ​​Anden Verdenskrig, da to portugisiske vinproducenter begge udgav søde, let mousserende roséer til det europæiske og amerikanske marked. Disse vine, Mateus og Lancers, opnåede rekordsalg i Europa og USA og dominerede den portugisiske vinindustri i det meste af det 20. århundrede. Deres popularitet er dog faldet, og generelt går tendensen mod traditionelle, tørre rosévine, ligesom udviklingen af ​​amerikanske "blush" vine som White Zinfandel har taget en del af markedet.

Du kender sikkert situationen, hvor du har lyst til et glas rosévin, men ikke vil åbne en flaske bare for ét glas. Hvis det sker relativt ofte, er Coravin et oplagt valg til nej. Coravin er proptrækkerens værste fjende. Med Coravin kan du nemlig drikke en flaske vin uden at åbne den. Og fordi flasken forbliver lukket, holder vinen sig frisk. Dermed er det slut med bekymringer om spildt vin, der ikke bliver drukket. Med Coravin er det bare at smage den vin, man har lyst til, når lysten melder sig - også selvom du måske bare har lyst til et enkelt glas. Den forbliver nemlig lukket. Hvordan så det? Det foregår ved, at man med sin Coravin fører en tynd nål ned gennem proppen, som sender en neutral gas ned i flasken og forhindrer den i at oxidere. Ingen fiksfakserier, bare moderne teknologi!