Rosévin

Rosévin er essensen af sommerlig livsglæde. Koncentreret og hældt på flaske, så du kan nyde den hele året. Her finder du rosévine fra fjerne egne eller få timer væk. Rosévin er altid et hit ved grillen på terrassen, stranden, velkomstdrinks eller bare i sofaen med dens sødmefulde, milde og forfriskende væsen. Vinspecialisten/H. J. Hansen Vin er Danmarks største leverandør med rosévin fra de californiske kyster til strandene i Saint Tropez, hælen i den italienske fodboldstøvle, den vulkanske jord på Sicilien eller Skovgaarde Hovedgaard på Fyn. Vin på tilbud. Og selvfølgelig masser af rosévin fra Provence

Pris
0
Serveringsforslag
0
Varegruppe
0
Producent
0
Land
0
Område
0
Underområde
0
Dyrkningsmetode
0
Årgang
0
Alkohol
0
Flaskestørrelse
0
Proptype
0
Anbefalede Glastyper
0
Glastype
0
Druesammensætning
0
Anmeldelser
0
Populære
0
Nyheder & Premium Brand
0
Lagerstatus
0
Nulstil alle filtre
Vis:
af 72 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 2

Produkter pr. side
36
72
108
144

Hvordan laver man rosévin?

Rosévin er vin, som optager noget af farven fra drueskindene, men ikke nok til at kalde det for rødvin. Typisk bruger man de blå druer, som også bruges til rødvin. 

Drueskindene har en kort periode i kontakt med mosten, typisk mellem 2-24 timer. Så bliver druerne presset og drueskindene bliver fjernet. Der sidder masser af farve og smag i drueskindene, ligesom også tanninerne findes her. Rosé er egentlig den franske måde at navngive vinen, mens man i Italien siger ”Rosato” og ”Rosado” i Spanien. Rosévinene kan være alt fra tørre, provencalske rosévine til sødmefulde, hvide Zinfandel - og alt indimellem. Det siges, at man i Californien i tiden efter Anden Verdenskrig ville producere en klassisk rødvin på den klassiske rødvinsdrue, Zinfandel. Men en fejlslagen gæring førte vil udviklingen af den populære, sødmefulde og roséfarvede White Zinfandel.


For mange er det en sjov historie, at man laver rosévin ved at blande rød- og hvidvin, men det er faktisk en metode, nogle producenter bruger. Den er ikke udbredt og bliver generelt også set ned på. I Frankrig er det faktisk ulovligt, bortset fra i Champagne. Rosévinene skal helst drikkes helt unge. Helst drikkes inden for de første to år, efter den er blevet produceret.


Hvad sker der i vinmarken?

Man kommer ikke uden om, at det er i vinmarkerne, at det hele starter. Uden druer, ingen vin. I vintermånederne rydder vinbønderne op i markerne og reparerer det, der har taget skade henover året. Allerede i februar begynder dagene at blive dagene længere, hvorfor det bliver tid til at beskære vinstokkene i det, der er lidt af en arbejdsmåned på vingården. Men når foråret kommer, skal det være gjort.

Det er nemlig, når foråret melder sin ankomst med fuglesang og milde temperaturer, at vækstsæsonen begynder. Det kræver, at man hver eneste dag er i vinmarkerne. Der skal holdes øje med skadedyr, svamp og skidt, hvis det bliver koldt og regnfuldt. Varmen derimod kommer med mere ukrudt, som også skal bekæmpes.

For en vinbonde er vejret fuldstændig afgørende. Uden det, var der ingen vin, men vejret kan også være en enorm udfordring. Det vigtigste er at undgå frost - men det er ingen jo herre over. Frosten kan helt ødelægge årets høst. Kommer den, ses det, at vinmarkerne bliver fyldt med små olielamper for at holde temperaturen lidt oppe.

Når varmen kommer for alvor, skyder planterne. Derfor skal de bindes ind, så de ikke skal bruges deres energi på det - men på druerne.


Fransk rosévin

Mange forbinder rosévin med Frankrig - og særligt med Provence. Mange af de tidligste rødvine produceret i vinområder som Bordeaux, Bourgogne og Champagne var faktisk i "rosé-stil" og lavet af most, der kun havde korte perioder med druekontakt under. Sådan er det ikke længere, men rosévin spiller stadig en fremtrædende rolle i mange af Frankrigs store vinregioner. I dag produceres rosévin i hele Frankrig - lige fra de køligere rosé-champagner og vine fra Loire til de varme middelhavsklimaer i Provence og det sydlige Rhône.


Provence og resten af verden

Rosévin er uløseligt koblet sammen med Provence, hvor langt det meste af vinproduktionen faktisk er rosévin. Det er også her, nogle af de største navne i genren findes. Evt. Minuty fra legendariske Saint Tropez. Det er der en grund til, for vinene er berømmede for deres fremragende egenskaber sammen med mad – ikke mindst regionens solbeskinnede og middelhavs-inspirerede retter. Man bruger ofte druerne Grenache, Syrah, Mourvedre, Tibouren, Cinsault, Cabernet Sauvignon og Carignan.

De store provencalske rosévine til trods, er der absolut ingen grund til ikke også at kaste sig ud i fremragende roséer fra Rhone, Loire, Toscana eller endda dansk rosévin.

Skal det være rigtig festligt, så kast pengene efter mousserende rosévin eller champagne, som kan være en fryd, der lader sindet høre strygere spillet af små engle.

I Italien har man lavet rosévin i mange, mange år. Italienske ”rosatoer” er typisk ret lyse, mens lidt mørkere vine kan kaldes ”Chiaretto”. Man producerer “rosado” i hele Spanien, men det er primært Navarra i det nordlige Rioja, der skiller sig ud. Her bruger man primært Garnacha-druen, også kendt som Grenache, selvom også den klassisk spanske drue Tempranillo anvendes. Californiske White Zinfandel er absolut også værd at kaste sig over.


Tavel

Det meste af den sydlige Rhône-dal er domineret af produktion af rødvin, men i Tavel AOC er rosé den eneste tilladte vinstil. Her er en lang historie med produktion af rosévin, samtidig med, at man er tæt på de regioner i det sydlige Frankrig, hvor der kommer rigtig mange turister, og hvor Tavel, ligesom provencalsk rosé, ofte serveres på caféer ved stranden med udsigt over Middelhavet. Vinene fra Tavel er domineret af den sydlige vindrue Grenache, som udgør op til 60% af det blend, vinene typisk laves af. I henhold til AOC-lovgivningen skal den resterende blanding være mindst 15% Cinsault, mens resten af ​​vinen må omfatte Carignan, Syrah, Bourboulenc, Calitor, Mourvedre og Picpoul.


Loire

Rosévin har også en lang historie i Loire-dalen, ikke mindst i Anjou-vinområdet omkring byen Angers, hvor der findes to AOC'er, Rosé d'Anjou og Cabernet d'Anjou. I det meste af det 20. århundrede var den sødere Rosé d'Anjou den mest fremtrædende rosévin. Her bruges druerne Groslot, Gamay og Malbec. Der findes en større Rosé de Loire-appellation, der inkluderer vine lavet af Anjou, Saumur og Touraine. Cabernet-druer skal udgøre mindst 30% af blandingen med Groslot, Pineau d'Aunis, Pinot Noir og Gamay. Vinene er typisk ret tørre.


Italiensk rosévin

Ligesom i Frankrig, laver man også rosévin i hele Italien. Stilen og de anvendte druesorter ændrer alt efter region og det lokale klima. Den lange historie med italiensk rosévin, især i den varme sydlige del af landet, stammer fra vanskeligheder i vinfremstillingens tidlige dage med at lave mørke, farvede og tørre rødvine uden temperaturkontrollerede gæringskar. Da mosten macererede med drueskindene, ville den intense varme fra processen ofte dræbe gæren, hvilket resulterede i en fastgæring og resterende sukker i den resterende vin. Til sidst indså italienske vinproducenter, at hvis de pressede vinene tidligt i processen, med drueskindene, kunne de fuldføre gæringen, om end med en let farvet vin.


Italienerne har flere udtryk for rosévin. Rosato er f.eks. tilladt vinstil i flere Denominazione di origine controllata. Disse vine har en tendens til at være meget blege i farven, selvom vine som Chiaretto. Ramato er lidt mørkere. Den sidste er en specialitet i Veneto. Cerasuolo betyder "kirsebærrød" og er en livlig, farvet rosé, som ofte ses ofte i Abruzzo-regionen. I dag fremstilles italiensk rosévin oftest med en kort macerationsperiode, selvom nogle regioner har en tradition for at blande rød- og hvidvinsdruer sammen for at lave en let farvet vin.


Spansk rosévin

I Spanien kaldes rosévin for rosado og produceres i hele landet. I dag er mere end halvdelen af ​​Navarras vinproduktion f.eks. dedikeret til rosado, lavet primært på Garnacha (Grenache). Andre druetyper er Graciano, Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Carignan. Andre spanske vinregioner, der er kendt for deres rosévine, er Utiel-Requena, Yecla, Txakoli, Cigales, Tierra de Leon og Ribera del Duero.


Dansk rosévin

Der bliver lavet rigtig god rosévin i Danmark. Som vinland er Danmark et koldklima-land, som kan skabe sprøde, frugtige og levende rosévine - oplagte på en dansk sommermåned med blå himmel og Dannebrog i baggrunden. Tag et kig på vores danske rosévine. Tag også et kig på Skovgaarde.


Tysk rosévin

I Tyskland er flere regioner kendt for deres egen, særlige rosévin. Tyskerne bruger flere forskellige udtryk bruges til at betegne disse forskellige stilarter, afhængigt af hvordan vinen blev lavet, af hvilke druer og i hvilken region. Udtrykket Weißherbst er en type tysk rosévin, som er lavet af en enkelt druesort, hvor netop den sort skal angives på vinetiketten. Rotling refererer til en rosévin, der enten er lavet af flere druesorter, som kan være udelukkende rødvinssorter eller en blanding af hvide og røde druesorter. Denne betegnelse er påkrævet på alle Tafelwein og Landwein, svarende til den franske Vin de Pays, og kvalitetsvin fra visse dyrkningsområder (QbA), men det er valgfrit for Prädikatswein, som er den højeste klassificering af tysk vin. I regionen Baden er Badisch Rotgold en særlig rosévin lavet af Spätburgunder (Pinot Noir) og Ruländer (Pinot Gris). I henhold til tysk vinlovgivning skal vinen laves til mindst QbA-niveau (hvilket betyder, at druerne skal høstes med et modningsniveau på mindst 51°Oe til 72°Oe.


Siger rosévins farve noget om vinens sødme?

Ikke rigtig. Men farven kan fortælle noget om, hvordan rosévinen smager. Hvis den er mørk, kan det betyde, at den har ligget i længere tid sammen med drueskindene og har taget mere smag fra dem. Mht. om vinen er sød eller tør, er det svært at udlede noget fra farven.


Hvilke druer laves rosévin på?

Rosévin laves på røde druer. Vinen får sin smukke lyserøde farve fra druernes skaller, som hurtigt fjernes, kun få timer efter gæringen er begyndt.


Hvad er rosé champagne?

Rosé champagne laves ved, at man blander en lille smule rødvin i den hvide grundvin, som champagnen laves på. Det er som regel Pinot Noir eller Pinot Meunier. Det sikrer den færdige champagne sin lokkende, feminine og festlige lyserøde farve. Det er en metode, der blev opfundet af den berømte Madame Clicquot i 1818.


Fadlagring af vin

I gamle dage, hvor fadlagring egentlig bare sådan, man opbevarede sin vin. I dag er der mange alternativer, men man fadlagrer stadig, fordi fadlagringen giver en øget kompleksitet og smagsnuancer til vinen. Det er nærmest en videnskab i sig selv og kan foregå på mange forskellige måder. Læs mere om fadlagring af vin. Rosévin bliver ikke bedre af at ligge i vinkælderen for længe. Faktisk bør du drikke den inden for et par år.


Mad og rosévin

Rosévin er en gave til rigtig mange retter. Rosé forbindes ofte med velkomstdrinks, solhygge på terrassen eller en tur på vinbar med mulighed for gode fotos på Instagram. Men den er virkelig perfekt til forretter og retter med grillede fisk, lyst, evt. grillet fjerkræ og let krydrede kødretter. Lette, tørre rosévine på f.eks. Grenache eller Cinsault fra Provence, Loire eller Bourgogne gør sig rigtig godt til pastaretter, salater og grillet fisk.


Rosévine fra Den Gamle Verden – dvs. Europa – er typisk mere tørre end rosevinene fra Den Nye Verden – altså alt andet end Europa. De tørre udgaver laves ofte på Grenache, Carignan, Cinsault og Mourvèdre, mens de mere sødmefulde roséer kan være på druer som (White) Zinfandel, Merlot eller Moscato. Lidt mere fyldige rosévine kan kobles med lidt mere kraftige smagsnuancer – se mod Spanien. Paella, ansjoser, oliven, hvidløg, lam eller grillet kylling.


Vinglas

Der er ingen tvivl om, at det rigtige vinglas kan løfte oplevelsen af din vin markant. Et glas, der er skabt til at fremhæve den enkelte drues styrker og mindske dens svagheder. Det er en videnskab, som østrigske Riedel har forsket i i årevis. Tag et kig i det store udvalg.


Har du prøvet Coravin?

Du kender sikkert situationen, hvor du har lyst til et glas rosévin, men ikke vil åbne en flaske bare for ét glas. Hvis det sker relativt ofte, er Coravin et oplagt valg til nej. Coravin er proptrækkerens værste fjende. Med Coravin kan du nemlig drikke en flaske vin uden at åbne den. Og fordi flasken forbliver lukket, holder vinen sig frisk. Dermed er det slut med bekymringer om spildt vin, der ikke bliver drukket. Med Coravin er det bare at smage den vin, man har lyst til, når lysten melder sig - også selvom du måske bare har lyst til et enkelt glas. Den forbliver nemlig lukket. Hvordan så det? Det foregår ved, at man med sin Coravin fører en tynd nål ned gennem proppen, som sender en neutral gas ned i flasken og forhindrer den i at oxidere. Ingen fiksfakserier, bare moderne teknologi!


Alkoholfri rosévin

Ingen skal snydes for et godt glas rosévin! Heller ikke kørende, fødende eller folk fra Blå Kors. Natureo Rose fra spanske Miguel Torres giver dig en god roséoplevelse med masser af frugt og bær uden at du behøver at bekymre dig.


Mors dag eller andre gaver

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste mødre vil sætte stor pris på et par lækre flasker frisk og sprød rosévin. Tag et kig på vores Mors Dag-side og lad dig hjælpe lidt på vej.


Rosévin på tilbud

En vin smager som regel bare en lille smule bedre, hvis du har købt den på tilbud. Hvis du er enig, så hold øje med vores tilbudsside. Her er altid mulighed for en kæle for dine smagsløg OG din pengepung på samme tid.


Rosévinens historie

Man ved ikke rigtig, hvornår rosévinen blev opfundet og solgt som rosévin, men det er meget sandsynligt, at mange af de tidligste rødvine var tættere på nutidens rosévine, end de ville være på de moderne rødvine. Det skyldes, at mange af de vinfremstillingsteknikker, der bliver brugt til at lave nutidens mørkere, mere garvesyrerøde vine (såsom forlænget maceration og hårdere presning) ikke var udbredt i gamle dage. Både rød- og hvidvinsdruer blev ofte presset kort efter høst (med meget kort macerationstid) med hænder, fødder eller endda sækkelærred, hvilket skabte en most, der kun var let pigmenteret.


Selv efter udviklingen af ​​nyere, mere effektive vinpresser, foretrak mange gamle og tidlige vinproducenter stadig den lysere, mere frugtbare stil. Allerede på de antikke grækeres og romeres tid var der en forståelse af, at hårdere presning og at lade saften "sidde" i en periode med drueskindene giver mørkere, mere fyldige vine, men de resulterende vine blev ofte anset for at være for hårde. Denne varede faktisk et godt stykke ind i middelalderen, hvor de blege clarets fra Bordeaux begyndte at få verdens opmærksomhed. For det magtfulde engelske marked var de mest værdsatte clarets, ifølge vinhistorikeren Hugh Johnson, vin d'une nuit eller "wine of one night", som var bleg-rosé-farvede vine lavet af most, der kun var tilladt en enkelt nats af kontakt med drueskindene. Den mørkere vin fremstillet af most, der havde længere drueskindkontakt, blev kendt som vin vermeilh og blev anset for at være af meget ringere kvalitet.


Rosévinens historie tog en dramatisk drejning efter ​​Anden Verdenskrig, da to portugisiske vinproducenter begge udgav søde, let mousserende roséer til det europæiske og amerikanske marked. Disse vine, Mateus og Lancers, opnåede rekordsalg i Europa og USA og dominerede den portugisiske vinindustri i det meste af det 20. århundrede. Deres popularitet er dog faldet, og generelt går tendensen mod traditionelle, tørre rosévine, ligesom udviklingen af ​​amerikanske "blush" vine som White Zinfandel har taget en del af markedet.


Hvid rosévin

I begyndelsen af ​​1970'erne oversteg efterspørgslen på hvidvin det antal druer, der var tilgængelige. Derfor begyndte mange californiske producenter at lave "hvid" vin af røde druer, i en form for saignée-produktion med minimal hudkontakt. I 1975 oplevede Sutter Homes "White Zinfandel"-vin en fastgæring, et problem, hvor gæren går i dvale, eller i nogle tilfælde dør, før alt sukkeret er blevet omdannet til alkohol. Winemaker Bob Trinchero lagde den til side i to uger, og efter at have smagt den besluttede han at sælge denne mere lyserøde, sødere vin. I dag er den mere populær end nogensinde.


Vinsmagning

Vil du lære mere om vin, hygge dig imens og ikke mindst forkæle dine smagsløg? Evt. med rosévin? Så er en vinsmagning en rigtig god idé for dig. Med butikker i hele Danmark afholder vi løbende vinsmagninger fra København til Odense, Århus, Silkeborg og Skagen. Vinsmagninger for begyndere og alle andre, som har smagt lidt mere. Her finder du med mad, forskellige temaer og vinsmagninger med vine fra alle kroge af verden, hvor der laves vin. Du får altså mulighed for at øge dit kendskab til vin uanset dit niveau og teste dine smagsløg ved en uformel og hyggelig aften. For en endnu mere velsmagende aften, bør du prøve en Winemaker’s Dinner. Det er oftest på en lækker restaurant, hvor du kan møde den enkelte producent, smage hans eller hendes vine og samtidig spise en hel menu, som er lækkert sammensat med vinene og løfter begge dele til nye højder. Det giver altid en ekstra dimension til oplevelsen, når du møder menneskene bag vinene.


Sommerlig livsglæde på flaske

Danskerne har taget rosévinen til sig, som de tager selve sommeren til sig: Med stor lyst og smil på læben. Og det er ikke så mærkeligt. Den ultimative terrassevin findes i alle prisniveauer, og du kan finde dem alle sammen lige her. Hvad end du ønsker, kan du finde det her på siden, bestille og afhente gratis i din nærmeste Vinspecialisten eller H.J. Hansen Vin. Eller naturligvis bare slentre ned i butikken og få en snak og grundig vejledning. Vi har mange, mange års erfaring, som du kan benytte dig af i butikkerne eller lige her på hjemmesiden, hvor vi har har skrevet en lille guide rosévin, der kan hjælpe med at give en større forståelse for de ultimative sommervin og vælge den rigtige vin til maden.