Rosévin

Hvordan laver man rosévin?

Rosévin er vin, som optager noget af farven fra drueskindene, men ikke nok til at kalde det for rødvin. Typisk bruger man de blå druer, som også bruges til rødvin. 

Drueskindene har en kort periode i kontakt med mosten, typisk mellem 2-24 timer. Så bliver druerne presset og drueskindene bliver fjernet. Der sidder masser af farve og smag i drueskindene, ligesom også tanninerne findes her. Rosé er egentlig den franske måde at navngive vinen, mens man i Italien siger ”Rosato” og ”Rosado” i Spanien. Rosévinene kan være alt fra tørre, provencalske rosévine til sødmefulde, hvide Zinfandel - og alt indimellem. Det siges, at man i Californien i tiden efter Anden Verdenskrig ville producere en klassisk rødvin på den klassiske rødvinsdrue, Zinfandel. Men en fejlslagen gæring førte vil udviklingen af den populære, sødmefulde og roséfarvede White Zinfandel.

For mange er det en sjov historie, at man laver rosévin ved at blande rød- og hvidvin, men det er faktisk en metode, nogle producenter bruger. Den er ikke udbredt og bliver generelt også set ned på. I Frankrig er det faktisk ulovligt, bortset fra i Champagne. Rosévinene skal helst drikkes helt unge. Helst drikkes inden for de første to år, efter den er blevet produceret.

Hvad sker der i vinmarken?

Man kommer ikke uden om, at det er i vinmarkerne, at det hele starter. Uden druer, ingen vin. I vintermånederne rydder vinbønderne op i markerne og reparerer det, der har taget skade henover året. Allerede i februar begynder dagene at blive dagene længere, hvorfor det bliver tid til at beskære vinstokkene i det, der er lidt af en arbejdsmåned på vingården. Men når foråret kommer, skal det være gjort.

Det er nemlig, når foråret melder sin ankomst med fuglesang og milde temperaturer, at vækstsæsonen begynder. Det kræver, at man hver eneste dag er i vinmarkerne. Der skal holdes øje med skadedyr, svamp og skidt, hvis det bliver koldt og regnfuldt. Varmen derimod kommer med mere ukrudt, som også skal bekæmpes.

For en vinbonde er vejret fuldstændig afgørende. Uden det, var der ingen vin, men vejret kan også være en enorm udfordring. Det vigtigste er at undgå frost - men det er ingen jo herre over. Frosten kan helt ødelægge årets høst. Kommer den, ses det, at vinmarkerne bliver fyldt med små olielamper for at holde temperaturen lidt oppe.

Når varmen kommer for alvor, skyder planterne. Derfor skal de bindes ind, så de ikke skal bruges deres energi på det - men på druerne.

Provence og resten af verden

Rosévin er uløseligt koblet sammen med Provence, hvor langt det meste af vinproduktionen faktisk er rosévin. Det er også her, nogle af de største navne i genren findes. Evt. Minuty fra legendariske Saint Tropez. Det er der en grund til, for vinene er berømmede for deres fremragende egenskaber sammen med mad – ikke mindst regionens solbeskinnede og middelhavs-inspirerede retter. Man bruger ofte druerne Grenache, Syrah, Mourvedre, Tibouren, Cinsault, Cabernet Sauvignon og Carignan.

De store provencalske rosévine til trods, er der absolut ingen grund til ikke også at kaste sig ud i fremragende roséer fra Rhone, Loire, Toscana eller endda Fyn.

Skal det være rigtig festligt, så kast pengene efter mousserende rosévin eller champagne, som kan være en fryd, der lader sindet høre strygere spillet af små engle.

I Italien har man lavet rosévin i mange, mange år. Italienske ”rosatoer” er typisk ret lyse, mens lidt mørkere vine kan kaldes ”Chiaretto”. Man producerer “rosado” i hele Spanien, men det er primært Navarra i det nordlige Rioja, der skiller sig ud. Her bruger man primært Garnacha-druen, også kendt som Grenache, selvom også den klassisk spanske drue Tempranillo anvendes. Californiske White Zinfandel er absolut også værd at kaste sig over.

Dansk rosévin

Der bliver lavet rigtig god rosévin i Danmark. Som vinland er Danmark et koldklima-land, som kan skabe sprøde, frugtige og levende rosévine - oplagte på en dansk sommermåned med blå himmel og Dannebrog i baggrunden. Tag et kig på vores danske rosévine.

Siger rosévins farve noget om vinens sødme?

Ikke rigtig. Men farven kan fortælle noget om, hvordan rosévinen smager. Hvis den er mørk, kan det betyde, at den har ligget i længere tid sammen med drueskindene og har taget mere smag fra dem. Mht. om vinen er sød eller tør, er det svært at udlede noget fra farven.

Hvilke druer laves rosévin på?

Rosévin laves på røde druer. Vinen får sin smukke lyserøde farve fra druernes skaller, som hurtigt fjernes, kun få timer efter gæringen er begyndt.

Hvad er rosé champagne?

Rosé champagne laves ved, at man blander en lille smule rødvin i den hvide grundvin, som champagnen laves på. Det er som regel Pinot Noir eller Pinot Meunier. Det sikrer den færdige champagne sin lokkende, feminine og festlige lyserøde farve. Det er en metode, der blev opfundet af den berømte Madame Clicquot i 1818.

Mad og rosévin

Rosévin er en gave til rigtig mange retter. Rosé forbindes ofte med velkomstdrinks, solhygge på terrassen eller en tur på vinbar med mulighed for gode fotos på Instagram. Men den er virkelig perfekt til forretter og retter med grillede fisk, lyst, evt. grillet fjerkræ og let krydrede kødretter. Lette, tørre rosévine på f.eks. Grenache eller Cinsault fra Provence, Loire eller Bourgogne gør sig rigtig godt til pastaretter, salater og grillet fisk.

Rosévine fra Den Gamle Verden – dvs. Europa – er typisk mere tørre end rosevinene fra Den Nye Verden – altså alt andet end Europa. De tørre udgaver laves ofte på Grenache, Carignan, Cinsault og Mourvèdre, mens de mere sødmefulde roséer kan være på druer som (White) Zinfandel, Merlot eller Moscato. 

Lidt mere fyldige rosévine kan kobles med lidt mere kraftige smagsnuancer – se mod Spanien. Paella, ansjoser, oliven, hvidløg, lam eller grillet kylling.

Rosévin bliver ikke bedre af at ligge i vinkælderen for længe. Faktisk bør du drikke den inden for et par år.

Alkoholfri rosévin

Ingen skal snydes for et godt glas rosévin! Heller ikke kørende, fødende eller folk fra Blå Kors. Natureo Rose fra spanske Miguel Torres giver dig en god roséoplevelse med masser af frugt og bær uden at du behøver at bekymre dig.

Mors dag eller andre gaver

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste mødre vil sætte stor pris på et par lækre flasker frisk og sprød rosévin. Tag et kig på vores Mors Dag-side og lad dig hjælpe lidt på vej.

Sommerlig livsglæde på flaske

Danskerne har taget rosévinen til sig, som de tager selve sommeren til sig: Med stor lyst og smil på læben. Og det er ikke så mærkeligt. Den ultimative terrassevin findes i alle prisniveauer, og du kan finde dem alle sammen lige her. Hvad end du ønsker, kan du finde det her på siden, bestille og afhente gratis i din nærmeste Vinspecialisten eller H.J. Hansen Vin. Eller naturligvis bare slentre ned i butikken og få en snak og grundig vejledning. Vi har mange, mange års erfaring, som du kan benytte dig af i butikkerne eller lige her på hjemmesiden, hvor vi har har skrevet en lille guide rosévin, der kan hjælpe med at give en større forståelse for de ultimative sommervin og vælge den rigtige vin til maden.