Pinot Noir

Pinot Noir er mere populær end nogensinde. Den er fin, blød, nærmest feminin, skrøbelig og forførende, men uden overhovedet at være tynd, når den er bedst. Master Sommelier Madeline Triffon har endda uden at rødme kaldt den 'sex på glas'. Pinot Noir bliver brugt i nogle af verdens dyreste vine og er elsket af vinnørder over hele verden. Smagen og duften er umiskendelig og er helt sin egen. Når den er bedst, er det måske en af de største vinoplevelser, du får i dit liv. Andre gange kan det være en af de største skuffelser. Pinot Noir er svær, men med kæmpe potentiale under de rigtige forudsætninger og med de bedste winemakers.

De fleste af de vinsorter, vi kender blev skabt relativt for nylig. Cabernet Sauvignons historie er f.eks. "kun" omtrent 300 år gammel. Sådan er det ikke med Pinot Noir. Den menes at være mindst 1.000 år ældre end Cabernet Sauvignon, og noget tyder på, at den allerede eksisterede i Europa før romerne. Faktisk var det romerne, der fandt Pinot Noir i Frankrig og derefter spredte druen i hele deres gigantiske imperium.

Terroir er altid afgørende for, hvor god eller dårlig en vin er. Når der er ændringer i vind og vejr, reagerer Pinot Noir dog mere end de fleste andre druer. Derfor varierer Pinot Noir voldsomt alt efter, hvor den kommer fra, men den afslører også den enkelte winemakers evner. Den er svær at dyrke, skrøbelig og sårbar overfor sygdomme. Alt sammen sætter det store krav til producenten, som hele tiden skal være over druen. Men så kan resultaterne til gengæld også være fantastiske.

I Bourgogne har nogle af verdens fineste vine rødder i Pinot Noir. Men hvorfor egentlig? Vinene er ikke så fyldige og kraftige som mange andre – faktisk er det ofte lige modsat. Pinot Noir er lysere i farven, ofte gennemsigtig og smag og aroma er mere subtile end i tunge, mere fyldige rødvine. Druen er skrøbelig og bliver let ramt af sygdomme – og endelig, så muterer den let. Men når Pinot Noir rammer potentialet, er det nærmest smukt, man bliver hensat til en højere sjælelig tilstand og strygere spiller i baggrunden.

Når Pinot Noir er godt, får vinen frugtige præg af tranebær, hindbær og kirsebær, karamel, tobak, svampe, skovbund, våde blade, cola, nelliker og vanilje. Den vil ofte være fadlaget, have et forholdsvis lavt tanninindhold og en pæn syre.

Pinot Noir, Pinot Blanc og Pinot Gris. Tre druer, der navnemæssigt er ret ens. Og det er aldeles passende, for Pinot Gris (Pinot Grigio, hvis du er italiener) og Pinot Blanc er farvemutationer af Pinot Noir, men genetisk er det faktisk samme drue. De muterer dog og kan ændre farve og smag. Så hvis du er vild med én af typerne, er det bare at give sig i kast med dem alle tre.

Man skulle måske ikke tro det, men Tyskland er globalt på tredjepladsen, når det gælder Pinot Noir-druer. De kalder dog druen for Spätburgunder, som samtidig er den mest plantede rødvinsdrue i landet. Tyskerne drikker dog det meste af det selv, men får du fat i en flaske, er der gode odds for, at den er et rigtig godt alternativ til de mere berømte franske Pinot Noir. De tyske udgaver har gerne et præg af hindbær og sødmefulde kirsebær oveni den føromtalte skovbund. Prøv evt. de fremragende vine fra Chat Sauvage.

Ja, i Italien laver man også Pinot Noir, men de kalder den for Pinot Nero. Rettere sagt er det i Norditalien, hvor klimaet er køligst. Her går nogle af kendetegnene fra de franske vine igen, men med lidt mere tobak, nelliker og hvid peber. G.D. Vajra er bl.a. kendte for deres fremragende Barolo, men det vil være en fejl kun at fokusere på den italienske rødvinsklassiker. Husets Pinot Nero byder på rigtig meget.

I lighed med californisk Pinot Noir, har Pinot Noir vinene fra New Zealand en god fylde for druetypen, men lidt mere krydderi og måske en aroma af vildt. New Zealand er et relativ køligt vinland, som er velegnet til Pinot Noir og man bliver ofte budt på newzealandsk Pinot Noir på vinbarer, cafeer og restauranter fra Wellington til Auckland og Marlborough. Australien er i og for sig ikke lige så velegnet til Pinot Noir, men i køligere egne som f.eks. Tasmanien kan det lade sig gøre. Dalrymple Vineyards' Pinot Noir er i verdensklasse. Her bliver de sødere med frugtpræg i retning af blåbær, brombær, krydderier og vildt som i New Zealand.

Sydamerikanske Pinot Noir kan minde om de amerikanske, men måske med lidt flere blomster og vanilje end frugt. Prøv bl.a. chilenske højt respekterede Vina Errazuriz' Pinot Noir.

Så springer vi over Atlanterhavet til USA, primært Californien, hvor man finder Pinot Noir med noget større fylde, rigere og med mere frugt. Tænk hindbær, vanilje, nelliker, karamel og cola. Skal det stadig være amerikansk, men lidt lettere, så prøv Pinot Noir fra Oregon. Lidt mere tørre med præg af tranebær, kirsebær, trøfler, svampe og måske mælkebøtter. Prøv Domaine Drouhin, som har rødder dybt, dybt plantet i Bourgogne.

Chardonnay-druen er i familie med Pinot Noir. Den er faktisk en naturlig krydsning af Pinot Noir og Gouais Blanc, som er en nu næsten uddød druesort. Det er derfor, at Chardonnay og Pinot Noir altid ser ud til at vokse sammen i områder som Bourgogne, Chile, New Zealand og Oregon. Det gælder i øvrigt også for druerne Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon, hvilket er grunden til, at regioner som Bordeaux og Napa Valley begge dyrker Cabernet og Sauvignon Blanc.

Pinot Noir passer godt til rigtig, rigtig meget mad. Vinen er let nok til lyst kød, men samtidig kompleks nok til mørkere kød. Så hvis du er lidt i tvivl, er Pinot Noir ofte et godt valg. Prøv grillet kylling eller pastaretter. Har din Pinot Noir et lidt højere indhold af tanniner, så prøv med and eller vildt.

Pinot Noir er ikke synonymt med rødvin. Druen bliver også brugt i produktionen af champagne (typisk sammen med Chardonnay og Pinot Meunier) og i den italienske franciacorta, som også er en mousserende vin og den italienske vin, der minder mest om champagne. Prøv f.eks. legendariske Antinoris udgaver.

Det er virkelig ærgerligt at købe en fremragende flaske vin, som er kælet for i år og måneder, og som du har betalt dine surt optjente penge for, og så drikke den af et glas, der ikke fremhæver vinens styrker. Østrigske Riedel laver nogle af verdens absolut bedste druespecifikke glas i verden, som derfor bruges på nogle af de fineste restauranter i hele verden. Når glassene er druespecifikke betyder det, at de er skabt til lige præcis den enkelte drue eller druer. Det gør en forskel, og de som har prøvet det, har ofte Riedel-glas stående i køkkenet i dag. Vi anbefaler Riedels Old World Pinot Noir, hvis du er mest til Pinot Noir fra Europa eller New World Pinot Noir, hvis det er fra resten af verden.