Spanien

Spansk rosévin

Danskerne har en længevarende kærlighedsrelation til spansk vin, hvor ord som Rioja og Tempranillo efterhånden er blevet hvermandseje. Som i andre Middelhavslande, har man dyrket vin i Spanien i årtusinder, ikke mindst med hjælp fra først fønikerne og siden kartegenserne med ønologen Mago i

spidsen – allerede inden romerne overtog det hele. Herfra blev spansk vin eksporteret til hele imperiet, senere til England og Den Nye Verden.

Selv om Spanien i dag arealmæssigt er verdens største vinland, indtager det kun anden/ tredjepladsen i forhold til den samlede produktion. I varmen og den tørre jord får spanierne ikke de samme udbytter som i Frankrig og Italien, så vinbønderne må placere vinstokkene med større afstand, så de ikke

skal ’slås’ om den samme næring. Det er dog ikke nødvendigvis negativt ift. kvaliteten på vinen. Vejret kan dog være ekstremt, men heldigvis kan det tørre vejr i store dele af Spanien også mindske risikoen for meldug.

Druen i centrum

Mange spanske vinproducenter bruger det spanske ord elaborar (uddybe), fremfor f.eks. at producere eller dyrke vin. Det siger noget om filosofien, hvor spanierne sætter druen i centrum og producenten kun som en formidler heraf. I mange år var den spanske vinproduktion præget af rustikke vintraditioner, hvor både rød- og hvidvine kunne fadlagres i op til 20 år. Det skabte smagsindtryk, som var unikt spanske og internationalt kunne man kende vinene fra især Rioja på den megen fadlagring.

Med introduktionen af temperaturkontrollerede rustfri ståltanke er den spanske vinproduktion revolutioneret, især i de helt varme områder som Andalusien, La Mancha Levante, hvor producenterne nu kan elaborere mere friske, sprøde og frugtigere vintyper. Samtidig er der dog også kommet en modbevægelse tilbage mod den klassiske fadlagring.