Rhône

Om Rhône

Rhône ligger i Sydfrankrig i Rhône-dalen og er et stort og varieret vinområde, mange danskere holder svært meget af. Og netop fordi, at det er så varieret, er det svært at sige, at man ikke kan lide vine fra Rhône. Så kan man måske i virkeligheden bare ikke lide vin. Herfra kommer en lang række vine under forskellige AOC'er (Appellation d'Origine Contrôlée). De forskellige AOC-vine i Rhône-dalen produceres af over 6.000 vinbønder, herunder 1.837 private vingårde og 103 kooperativer. De vingårdsejere, som ikke selv fremstiller deres vine, leverer deres druer til et vinkooperativ eller sælger dem til en af ​​de 51 négocianter, der blander, distribuerer, og eksporter i industriel skala. Hele Rhône-regionen producerer omkring 4 millioner hektoliter vin hvert år, hvoraf over halvdelen er klassificeret under appellationerne Côte du Rhône og Côte du Rhône-Villages. De prestigefyldte appellationer i det nordlige Rhône tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion i Rhône.

Hvis man måler på volumen, er den vigtigste AOC Côtes du Rhône AOC. Fra Vienne til Avignon har Rhôneflodens bredder været hjemsted for vinmarker og vinproducenter i 2.000 år. På grund af Rhônedalens ualmindelig gode beliggenhed kan vinene fra området karakteriseres ved at være unikke, dynamiske og berømte, og afspejler egnens store mangfoldighed.

Rhône er generelt opdelt i to underregioner med forskellige traditioner, som i virkeligheden er vidt forskellige og med vidt forskelligt klima: det nordlige Rhône og det sydlige Rhône. Det nordlige områder producerer rødvine på Syrah-druen, som nogle gange blandet med op til 20 % hvidvinsdruer, og hvidvine fra druerne Marsanne, Roussanne og Viognier. I den sydlige del, hvor det meste vin kommer fra, bruger man ofte blandinger af flere druer som i Châteauneuf-du-Pape - og det kan også være Syrah, men primært er det Grenache. Til gengæld har Grenache det svært i den nordlige del. Det er simpelthen for koldt.

Den sydlige del har ni appellationer. Jordbunden er også stærkt varieret, og klimaet er varmere og i højere grad influeret af Middelhavet end i den nordlige del af Rhône-distriktet. Der produceres frugtrig, behagelig og let tilgængelige vine, der ofte er prismæssigt til forbrugernes fordel. De er ofte lidt rustikke og bør gemmes nogle år.

Den nordlige del, der har otte appellationer, vil andre mene er hjem for de bedste vine. Der produceres også lidt hvidvin og mousserende vin på Viognier og Marsanne, men de bør som oftest drikkes unge.

Ud over de forskellige appellationer opdeles vin fra Rhône også i to kategorier: Côtes-du-Rhône og Côtes-du-Rhône Villages – i grove træk er vine med Villages-status ofte kraftigere og mere lagringsværdige end de almindelige Côtes-du-Rhône vine.

Det nordlige Rhône

Det nordlige Rhône er præget af et kontinentalt klima med hårde vintre, men varme somre. I virkeligheden kan det minde lidt om Bourgogne og er helt anderledes køligere end den sydlige del. Klimaet er påvirket af mistralvinden, som bringer kølig luft fra Massif Central. Det betyder, at vinene og de druesorter, der bruges er forskelige fra nord til syd.

Syrah er den eneste røde druesort, der er tilladt i røde AOC-vine fra dette underområdet. For Cornas AOC-vine, må man udelukkende bruge Syrah, mens andre rødvine fra den nordlige del af Rhône kan blandes med hvidvinsdruer - enten Viognier eller Marsanne og Roussanne - afhængigt af appellationen. Men selvom det er tilladt i henhold til AOC-reglerne, sker det langt overvejende kun for Côte-Rôtie. Viognier for sig selv bruges til hvidvine fra Condrieu. Marsanne og Roussanne bruges til hvidvin fra Crozes-Hermitage, Hermitage, Saint Joseph og Saint Péray.

Appellationerne fra nord til syd er:

• Côte-Rôtie AOC - rødvin på Syrah med op til 20% Viognier
• Condrieu AOC - kun hvidvin på Viognier
• Château-Grillet AOC - kun hvidvin på Viognier
• Saint-Joseph AOC - rødvin på Syrah og op til 10% Marsanne og Roussanne, samt hvidvin på Marsanne og Roussanne
• Crozes-Hermitage AOC - rødvin på Syrah og op til 15% Marsanne og Roussanne, samt hvidvin på Marsanne og Roussanne
• Hermitage AOC - rødvin på Syrah og op til 15% Marsanne og Roussanne, samt hvidvin af kun Marsanne og Roussanne
• Cornas AOC - kun rødvin på Syrah
• Saint-Péray AOC - mousserende og hvide vine på Marsanne og Roussanne

Det sydlige Rhône

Det sydlige Rhône har et middelhavsklima med mildere vintre og varme somre, hvor tørke kan være et problem. Man tillader derfor begrænset kunstvanding. De varierede terroir og det barske landskab, der delvist beskytter dalene mod Mistralvinden, skaber mikroklimaer, der sikrer en herligt bred mangfoldighed af vine. Et kendetegn ved vindyrkningen i ​​regionen er brugen af ​​sten omkring vinstokkens bund, som absorberer solens varme i løbet af dagen og derfor holder vinstokkene varme om natten, når der på grund af den skyfri himmel ofte sker et betydeligt fald i temperatur.

Den sydlige Rhônes mest berømte rødvin er Châteauneuf-du-Pape, som kan være en blanding af op til 19 druesorter (ti røde og ni hvide), som tilladt af Châteauneuf-du-Pape AOC-reglerne. Andre AOC'er kan indeholde endnu flere druesorter i blandingen. Afhængigt af de specifikke AOC-regler kan vine i røde sydlige Rhône indeholde druer som Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan og Cinsault. På verdensplan kender med blandingen som "GSM" efter de første tre druesorter.

Det sydlige Rhône har appellationerne:

• Côtes du Vivarais AOC
• Côtes du Rhône AOC
• Côtes-du-Rhône Villages AOC
• Côtes du Rhône Villages (+ en landsby)
• Châteauneuf-du-Pape AOC
• Grignan-Les Adhemar AOC
• Vacqueyras AOC
• Rasteau AOC
• Cairanne AOC
• Gigondas AOC
• Vinsobres AOC
• Lirac AOC
• Beaumes de Venise AOC
• Muscat de Beaumes de Venise AOC
• Tavel AOC

Hvidvine fra det sydlige Rhône, såsom hvid Châteauneuf-du-Pape, er også typisk blandinger af flere druesorter. Det kan bl.a. være Ugni Blanc, Roussanne, Bourboulenc, Picpoul og Clairette. Siden omkring 1998 er Viognier i stigende grad blevet brugt og optræder også som en enkeltsort.

Vin tilbage til antikken

Man regner med, at de første vinstokke i regionen blev plantet omkring 600 f.v.t. Det er mange år siden, og nogle mener, at grækerne tog Syrah-druen med sig fra den persiske by Shiraz. Andre igen hælder mere til, at druen kom 50 år senere, da grækerne flygtede fra den persiske Kong Cyrus I. Andre endnu mener, at det faktisk var romerne, som tog druen med sig fra den sicilianske by Syracusa, og de i øvrigt også tog Viognier-druen med sig omkring år 280.

Da romerne forlod området forsvandt interessen for regionens vin. Der skulle gå flere hundrede år, før Rhône dukkede op igen i 1200-tallet århundrede, da paverne flyttede til hovedsædet til Avignon, hvorefter produktionen af ​​vin voksede voldsomt. Vinene blev handlet i en sådan grad, at Hertugen af ​​Bourgogne forbød import og eksport af ikke-burgundiske vine. I 1446 forbød byen Dijon på samme vis alle vine fra Lyon, Tournon og Vienne, idet man hævdede, at de var "très petits et pauvres vins" - eller på dansk "meget små og elendige vine".