- OUTLET
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Spiritus
- Fine Wine & Spirits
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
195-ÅRS FØDSELSDAGSFEST 🍷 Se alle tilbud!
Oksemørbrad med hvidløgssmør + tips og tricks
I samarbejde med Grilltips.dk
Oksemørbrad er noget af det fineste kød, du kan servere for dine gæster, men det er også et stykke kød, der skal forberedes og tilberedes korrekt på grillen. Hvis ikke, kan det nemt blive ødelagt og ikke smage som forventet. Her er lidt tips og tricks samt en nem opskrift, der tager kegler.
Tid: 60 min. | Antal: 4 pers. | Sværhedsgrad: 4/10 | Tilberedning: Grill
Tid: 60 min.
Antal: 4 pers.
Sværhedsgrad: 4/10
Tilberedning: Grill
Ingredienser
- 1 afpudset oksemørbrad (1.5 til 1,7 kg.)
- 100 gr. smør
- 3-4 fed hvidløg
Vin til maden
Server grillet oksemørbrad med en fyldig rødvin til at komplimentere kødets kraft. Vælg en Cabernet Sauvignon-baseret rødvin fra Bordeauxs venstre bred. Disse har generelt lidt mere power, som går sig godt til det kraftige kød. Server en rødvin fra Médoc, Saint-Julien eller Pauillac. Vil du understøtte røgen fra kødet, kan du servere en californisk Zinfandel. Det er vine med noter af lakrids og peber og en særlig sødme, som passer godt til det grillede kød. Du kan også servere en australsk Cabernet Sauvignon, som har en meget varm stil og noter af eukalyptus, der også supplerer røgen rigtig godt.
Fremgangsmåde
Bland smør med knust hvidløg eller skær hvidløg og smør i skiver. Brun oksemørbraden af på alle sider ved høj direkte varme i få minutter. Læg kødet i et ildfast fad eller en foliebakke, krydr med salt og peber og læg smør og hvidløg ovenpå. Stik et grilltermometer i den tykkeste ende af kødet og tilbered på indirekte varme til den ønskede kernetemperatur. Lad oksemørbraden hvile på et skærebræt i et par minutter. Skær kødet i skiver og server med Hasselbalch-kartofler, grønne bønner, rødvinssauce og franske kartofler.
Fremgangsmåde
Bland smør med knust hvidløg eller skær hvidløg og smør i skiver. Brun oksemørbraden af på alle sider ved høj direkte varme i få minutter. Læg kødet i et ildfast fad eller en foliebakke, krydr med salt og peber og læg smør og hvidløg ovenpå. Stik et grilltermometer i den tykkeste ende af kødet og tilbered på indirekte varme til den ønskede kernetemperatur. Lad oksemørbraden hvile på et skærebræt i et par minutter. Skær kødet i skiver og server med Hasselbalch-kartofler, grønne bønner, rødvinssauce og franske kartofler.
Tips og tricks
Når du skal købe en oksemørbrad, skal du se dig lidt for. I mange supermarkeder kan du købe oksemørbraden frossen ”med streng” eller ”med hoved”. Hvis du ikke ved hvad dette betyder, kan du blive slemt skuffet når du får tøet den op. ”Streng” betyder, at der fortsat sidder en stor sene på mørbraden, som du selv skal trimme af. ”Hoved” betyder, at mørbraden stadig har et ekstra stykke kød siddende i den tykke ende. Kød der sådan set ikke fejler noget, men som kan gøre tilberedningstiden mere besværlig på grund af tykkelsen. Jeg vil anbefale at du ikke køber en frossen oksemørbrad i et supermarked, mens du godt kan købe den online.
Køb en fersk og lad slagteren hjælpe dig
Jeg køber både kød online og i mit lokale supermarked, hvor de har en slagterafdeling. Ofte går jeg på prisjagt i køledisken, og hvis jeg finder en lækker oksemørbrad, går jeg direkte over til slagteren og spørger om han vil pakke den ud af vakuum-plastikken og pudse den af for mig. På den måde bliver oksemørbraden pudset af en fagmand, og du kommer hjem med mest muligt kød. Lad slagteren råde dig omkring, hvor vidt du skal lade ”hovedet” sidde eller om det skal skæres fra, så du kan bruge det som et separat stykke kød. Lav eventuelt bøffer af hovedet og det tyndeste stykke mørbrad.
Del den i to, så er den nemmere at tilberede
En oksemørbrad er ofte rimelig lang og tykkest i den ene ende. Når jeg tilbereder en hel oksemørbrad, skærer jeg den over på midten, så jeg har to stykker kød. Et stykke der er stort set lige tykt i begge ender og et stykke hvor tykkelsen varierer. Dermed er det nemmere at tilberede oksemørbraden perfekt.
Kernetemperatur – brug et grilltermometer
Hvordan foretrækker du dit kød? Rødt, rosa eller gennemstegt? Jeg vil ikke anbefale at du gennemsteger en oksemørbrad helt. Det kan gøre den tør, og dét ønsker man ikke med en oksemørbrad. Derfor skal du tilberede den rød eller rosa. Kernetemperaturen på en rød steg er 50 til 53 grader, men så er den også meget rød. Med en kernetemperatur på 54 til 57 grader får den nuancer af rosa, der spænder fra flot rosa til svag rosa. Husk at kernetemperaturen stiger et par grader efter du har taget stegen af grillen, så tag den altid 1-2 grader fra den ønskede kernetemperatur, så er du sikker på at opnå det ønskede resultat.
Anbefalede vine til din mørbrad
Interesseret i nyheder, events og gode tilbud?
Så tilmeld dig H. J. Hansen Vins nyhedsbrev.
Tilmelding til Sélection
Bliv gratis medlem af vores kundeklub og få 5% rabat på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik.