Champagne

Champagne er mousserende vin, men ikke al mousserende vin er champagne. Der findes mange typer mousserende vin. Champagne kommer kun fra regionen Champagne i Frankrig. Derudover er der visse regler, som skal følges i produktionen og i vinmarken. Det kan du blive meget klogere på her på siden. Champagne blev forbundet med de europæiske kongefamilier i det 17., 18. og 19. århundrede, hvor de førende producenter stod på tæer for at forbinde deres champagne med de vigtigste kongehuse. Den dag i dag forbinder vi champagne med kvalitet, festlige begivenhed og luksus.

Som medlem af Sélection Vinklub får du 5% rabat på tusindvis af varer - også champagne-tilbud. Det er gratis at melde sig ind, og du kan altid melde dig ud igen.

Huset Deutz & Geldermann er grundlagt i 1838 i byen Aÿ i Champagne. Deutz har siden grundlæggelsen af "Syndicat des Grandes Marques de Champagne" i 1882 været et aktivt medlem af den eksklusive organisation bestående af de 20 bedste producenter i Champagne.

Deutz’ champagner produceres udelukkende af most fra første presning. Deutz nægter stolt at indføre masseproduktionsmetoder, og anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.

Moët & Chandon er endnu ét af verdens mest kendte champagnehuse, og har været det i over 270 år. Det er samtidig Moët & Chandon, der står bag den berømte Dom Perignon.

Det var Jean-Remy Moët, grundlægger Claude Moëts barnebarn, som for alvor præsenterede verden for champagnen i slutningen af 1700-tallet. Tidens spidser og kendisser som Marquise de Pompadour, den berygtede Talleyrand og endda Kejser Napoleon i egen høje person faldt for husets champagne. 

Det er selvsagt svært at finde større navne til at anbefale sit produkt end Napoleon, og siden har Moët & Chandon da også nærmest været synonymt med kvalitet. Dom Perignon er måske det mest berømte champagne-brand i verden. Navnet emmer simpelthen af stil, klasse, luksus – og måske en lille smule bling. Designet på både flaske og etiket er ikoniske og kendes af de fleste – også selvom man aldrig har været så heldig at smage på de fornemme dråber. 

Dom Perignon får sit navn fra munken Dom Perignon, som i det 17. århundrede havde den beskedne ambition at ville producere verdens bedste vin. I den forbindelse er han samtidig kendt for at sige de berømte ord ’jeg drikker stjerner!’ om sin mousserende vin. Der var dog nok noget om det, for hans vine fandt vej til selveste Solkongens slot i Frankrig – større anerkendelse kunne man ikke få på det tidspunkt.

Du kender måske den klassiske, gule etiket bedre end du kender navnet bag: Det verdensberømte champagnehus Veuve Clicquot. Eller også kender du navnet "Den Gule Enke"? Veuve Clicquot producerer noget af den bedste champagne i verden. Men faktisk kunne de været gået helt anderledes. Grundlægger Philippe Clicquot lagde grundstenene i 1772 og var med til at udvikle den måde, vi laver champagne på i dag: Méthode champenoise. Hans søn overtog forretningen i 1801, men døde desværre af tyfus som kun 30-årig. Derfor måtte den kun 27-årige enke overtage produktionen helt uden begreb om champagne i 1805, i en verden fuldstændig domineret af mænd.

Nu har de måske fanget sammenhængen med både tilnavnet "Den Gule Enke" og husets navn, Veuve Clicquot. "Veuve" betyder nemlig "enke" på fransk, så den triste historie bæres videre i navnet og giver mening til kælenavnet. "Den Gule Enke" er Veuve Clicquots standard non vintage cuvee - selvom der ikke er noget "standard" over den.

La grande dame de la Champagne

Madame Clicquot regnes som kvinden bag verdens første vintagechampagne i 1810, og i 1818 skabte hun den første blendede roséchampagne. Ruinart var dog det første champagnehus, der solgte rosé champagne ved at tilsætte hyldebær i 1764.Under Napoleonskrigene blev Madame Clicquots champagner drukket i kongefamilier i hele Europa - særligt hos den russiske zar. Selv den dag i dag er den engelske Dronning Elizabeth aftager af Veuve Clicquot. I dag regnes Madame Clicquot som en af verdens første forretningskvinder i det hele taget - ikke kun i champagnens verden og hun fik det passende tilnavn "la grande dame de la Champagne".

Ved husets 200-års fødselsdag i 1972 skabte man passende champagnen "La Grande Dame" fra de bedste vinmarker, man råder over på Pinot Noir og Chardonnay. I dag er den næsten 100% Pinot Noir, mens Den Gule Enke er et blend mellem 50-60 forskellige cru'er på 50% Pinot Noir, 30% Chardonnay og 20% Meunier. Den bliver lagret i 36 måneder.

Krug er et af verdens mest eksklusive huse inden for en meget eksklusiv verden af champagne. Krug blev grundlagt af Joseph Krug, en tysk slagtersøn, i 1843. Han blev født i den tyske by Mainz i 1800, men dengang var byen en del af Kejser Napoleons store rige. Han flyttede dog til Paris i 1834 og blev en del Champagne Jacquesson i Châlons-sur-Marne, hvor han blev revisor. Her blev han otte år og steg i graderne og fik lov til at rejse Europa rundt for at teste markedet for champagne. Han lærte om druesammensætninger og smagsnuancer og fra 1840 begyndte han selv at blende. Ved Josephs død i 1866 overtog sønnen Paul Krug, som havde fået sin oplæring af sin far. Herfra voksede Krug til et verdensnavn, og i 1880'erne fik Krug ikke mindst sit gennembrud i Storbritannien, verdens største marked for champagne uden for Frankrig. I 2009 overtog Olivier Krug, søn af Henri Krug, direktørsædet. Med andre ord er ét af verdens absolut mest prestigiøse champagnehuse stadig i familiens skød, helt tilbage fra grundlæggelsen i 1843.

Ruinart er helt tilbage fra 1729, hvor det blev grundlagt af Nicolas Ruinart. Det gør huset til det ældste champagnehus overhovedet. Det gik godt fra begyndelsen, og allerede fra midten af 1700-tallet begyndte det at knibe med pladsen. Man købte derfor de ældgamle huler under byen Rheims til lagring, og i dag er de på UNESCOs Verdensarvsliste.

Champagne-distriktet ligger knap 150 km nordøst for Paris. Ca. 32.000 ha er udlagt til vinmarker, hvilket gør det til Frankrigs tredjestørste AOC-distrikt. Området, der strækker sig over de fem departementer Marne, l’Aube, l’Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne, er Frankrigs nordligst beliggende vinområde, hvilket er afgørende for druernes udvikling.

Terrænet er relativt fladt, og kun enkelte steder møder man svage bakker på op til 150 meters højde. Det er primært den kalk- og kridtholdige undergrund, der giver den karakteristiske og rene stil, man møder i de ca. 450 mio. flasker, der produceres årligt. Kalken hjælper med at holde på varmen, så druerne opnår den nødvendige modning.

Champagne ligger lige syd for den 50. nordlige breddegrad, direkte øst for hovedstaden Paris og på niveau med byer som Frankfurt, Kyiv, Calgary og Chicago. Regionen er faktisk ret stor med 150 km fra nord til syd og 120 km fra vest til øst. Klimaet er køligt med en vis maritim indflydelse. Den lave temperatur er ideel for syredrevne basisvine med en lav alkoholprocent. For meget regn kan dog være et problem under blomstring eller under høsten, da det kan føre til svampeangreb og et mindre udbytte.

Tre druer står for over 99% af de næsten 35.000 hektar vinmarker i Champagne. De fordeler sig på 38% Pinot Noir, 32% Meunier og 30% Chardonnay. Chardonnay bliver dog plantet i stigende grad, da flere af de store champagnehuse ønsker det. Vinbønderne kan tage lidt flere penge for druerne og udbyttet er større. Der vokser meget lidt Pinot Blanc, Arbanne, Petit Meslier og Fromenteau, som bliver blended i cuvéer. Fromenteau bliver også kaldet Beurot lokalt, men er mere kendt som Pinot Gris. 

Chardonnay

Chardonnay er en fremragende drue til autolysedrevne (nedbrydning af døde celler) mousserende vine. De fine, små noter af æble og citrus komplementerer, men overdøver ikke autolysens mere kikseprægede noter. Druens aromatiske egenskaber modnes tidligt, hvorfor den har det godt i køligere klimaer som også sikrer, at druerne bevarer deres naturlige syre. Derfor er det vigtigt, at Champagne ligger så langt mod nord.

Pinot Noir

Pinot Noir er en svær drue, der modner og blomstrer tidligt, hvorfor den har det godt i et køligere klima - det gør dog også, at den er mere udsat for frost og coulure, som gør, at druerne ikke udvikler sig efter blomstring. Samtidig er udbyttet forholdsvis moderat ift. Chardonnay og kvaliteten forringes, hvis udbyttet bliver for stort. Den har samtidig en tynd skal og er mere udsat for sygdomme som meldug. Når Pinot Noir bruges, er det for at give krop til champagnen. Chardonnay og Pinot Noir bruges til mousserende vine i hele verden.

Meunier

Meunier kaldes også ofte Pinot Meunier og er en mutation af Pinot Noir med små, hvide hår, der giver den et lidt "melet" udseende. Det er en drue, som blomstrer tidligt, men senere end Pinot Noir og Chardonnay. Det gør, at den er mindre udsat for forårsfrost i den kølige Vallée de la Marne. Meunier har det også godt i tungere jord med mere ler end både Pinot Noir og Chardonnay. Da den modner tidligere end Pinot Noir, kan Meunier være en god hjælp i sæsoner, hvor høsten er afbrudt af regn. Den er dog meget følsom over for botrytis.

Meunier giver typisk ret frugtige vine og giver en fin blødhed til champagneblendet. Det er især vigtigt for non vintage-champagner, som ofte ligger i kortere tid på bærme end vintage champagne og oftest bliver drukket i det, de bliver solgt og ikke gemt. Man bruger typisk ikke Meunier i vine, der skal modnes længe.

Voltis

I august 2021 stemte Syndicat Général des Vignerons de la Champagne "ja" til at tillade begrænsede plantninger af druesorten Voltis - en svamperesistent, hybrid druesort - til brug i vinene i Champagne AOC. Fra november 2022 blev forslaget godkendt af Frankrigs Institut National de l'Origine et de la Qualité. Druen blev skabt via et samarbejde mellem INAO i Montpellier i Frankrig og Julius Kühn Instituttet i tyske Siebeldingen.

Den er forholdsvis smagsneutral, men meget modstandsdygtig overfor sygdomme og anses stadig for en eksperimentel drue. Den er tilladt på en ti-årig forsøgsbasis. Samtidig må den højst udgøre 5 % af vinmarksarealet på nogen ejendom og højst 10 % af den endelige blanding af en cuvée.

Man laver champagne på den såkaldt traditionelle metode, som historisk blev kaldt "méthode champenoise" eller "champagnemetoden". De hele drueklaser presses med et langsomt stigende tryk. Det sikrer den bedst mulige druesaft med lave phenoler (hvor man undgår at udtrække tanniner fra drueskind og sten), og at man kan lave hvidvin fra druer som Pinot Noir og Meunier.

Traditionelt har man brugt 4000 kilo druer (en enhed kendt som en "marc"), som blev hældt i en presse. I dag bruger mange producenter en pneumatisk eller hydraulisk presse. Maksimumudbyttet er normalt 79 hL/hektar, men det kan løftes til 98 hL/hektar, hvor den overskydende mængde bruges til reservelagre.

Mosten bliver opdelt i to dele. Den første del, kaldet cuvée, på 2500 liter friløbsmost (pr. 4000 kilo druer) og den anden del, kaldet taille, på 500 liter. Den begrænsede presning beskytter vinens kvalitet ved at undgå for stor ekstraktion af af phenoler, mens frugtnuancerne bevares. De to dele er vidt forskellige. Cuvéen har en god syre og skaber vine af stor finesse og lagringspotentiale. Taille-delen er mindre syreholdig, men har mere pigment og flere phenoler. Den kan være en god tilsætning til nogle blandinger, hvor den hjælper med at skabe et mere udtryksfuldt indtryk hos yngre vine. De har dog ikke samme lagringspotentiale. Derfor bruges taille i non vintage-vine og ikke i vintage eller prestige cuvéer. Hvis det naturlige sukkerniveau er for lavt, tillader man chaptalisation, hvor man tilsætter sukker, så man kan opnå minimumalkoholprocenten på 11%. Den må dog ikke overstige 13% jf. EU-lovgivning.

Alkoholisk gæring

Mange producenter vælger at lade vinen gære i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke. Ikke desto mindre vælger flere og flere kvalitetsproducenter at lagre på egetræ - ikke mindst på store foudres af egetræ - i den første gæring. Det gør man primært for at give mere tekstur og fylde til champagnen.

Mange champagneproducenter tilskynder malolaktisk gæring på dette stadie for at reducere og blødgøre champagnens endelige syre. Nogle vælger dog at undvære malolaktisk gæring, fordi de mener, deres champagne er bedre uden.

Blending

Målet med at blende (assemblage på fransk) er et skabe en champagne, der er bedre end summen af dens dele. Blends kan indeholde vine fra forskellige vinmarker, druesorter og årgange, og afhænger af producentens chef de cave - deres masterblender. Han eller hun skal kunne forudsige resultatet allerede inden andengæring og lagring er begyndt.

Blending er først og fremmest vigtigt for non vintage-champagne, da det er vigtigt, at de har en stil, som er konstant år efter år og minimerer hver årgangs specifikke stil. Det er lettest, hvis chef de cave har flere årgange at blende af.

Ikke overraskende er det de store champagnehuse, der har plads og økonomiske muskler til at have store mængder champagne liggende fra forskellige årgange. Det kan være over 100 vine i forskellige årgange, der kan vælges og blendes af.

Måden vinene bliver opbevaret på gør også en forskel. Hvis producenten laver store mængder vin, kan de gemmes reduktivt i store, rustfri ståltanke. Brugen af disse vine i et blend gør en lille, men vigtig forskel i den færdige vins kompleksitet. Andre vælger at gemme vinene i gamle egetræsfade, der kan tilføje let oxidative noter. Andre bruger en lille del af den gemte vin hvert år til det givne blend og erstatter den med ny, ung vin, så man hele tiden har en bestemt mængde.

Det er også på dette stadie, at rosé champagne bliver blended. De fleste rosé champagner bliver lavet ved at blande en lille del rødvin (skabt på lokal Pinot Noir og/eller Meunier) med den hvide basisvin. Nogle få rosé champagner laves ved at bruge kontakt med drueskindene.

Andengæring og lagring

Champagne bliver lavet på den traditionelle metode, hvor der tilsættes liqueur de tirage. Altså at vinen hældes på flaske sammen med sukker og gær. Herefter opbevares flasken horisontalt, og der sker en andengæring i flasken. Lagring på bærme er et af de vigtigste elementer i produktionen af mousserende vine. Det er nemlig her, at den færdige vin opnår de noter af ristet brød, toast eller brioche, som de gode champagner typisk kan udvikle gennem autolyse, som er døde gærceller, der efter andengæringen danner bundfald. Bundfaldet frigiver molekyler, der interagerer med vinen.

Non Vintage-champagner skal lagre minimum i 15 måneder i producentens kælder, hvoraf de 12 måneder skal være lagring på bærme. Den samme 12-månedersregel gælder for vintage champagne, men de må ikke sælges før, der er gået tre år efter tirage (de fleste ligger dog væsentlig længere). Man lagrer på bærme i årevis, men der sker ikke meget efter 10 år. Det beskytter dog mod oxidering, hvis vinen ikke er disgorged. Al tid på bærme øger prisen på den færdige champagne.

Champagnens sødmeniveau fastsættes ved den mænge sukker, der tilføres ved liqueur d' expedition. Flasken lukkes med en korkprop, og der skal stå "champagne" på.

Champagne er for alle. Men det kan være en smule forvirrende at vælge champagne, når mange af flaskerne lidt ligner hinanden. Og man vil jo nødig vælge forkert. Så derfor bør du have dette i baghovedet, når du står i butikken - eller spørge vores dygtige medarbejdere i din lokale Vinspecialisten / H.J. Hansen Vin:

• Ultra Brut: Ekstremt tør champagne
• Ekstra Brut: Meget tør champagne
• Brut: Tør champagne
• Ekstra Sec eller Tres Sec: Tør champagne
• Sec: Halvtør champagne
• Demi Sec: Halvsød champagne
• Demi Doux: Sød champagne
• Doux: Meget sød champagne

Den mest populære champagnestil i dag er brut. Men i 1800-tallet og ind i begyndelsen af ​​1900-tallet var champagne generelt meget sødere, end det er i dag. Champagne blev faktisk drukket som dessertvin efter et måltidet, snarere end som vin til måltidet. Dengang blev champagnens sødme inddelt efter destinationsland:

• Goût anglais (mellem 22 og 66 gram)
• Goût américain (mellem 110 og 165 gram)
• Goût français (mellem 165 og 200 gram)
• Goût russe (mellem 200 og 300 gram)

Non Vintage (forkortes også NV)

Non vintage champagne er blandet champagne fra forskellige årgange, som typisk er lavet, så den rammer champagnehusets stil. Når producenten bruger champagner fra forskellige årgange, er det lettere at ramme den samme stil år efter år.

Vintage Champagne

Når det gælder vintage champagne, skal 100% af champagnen være fra den angivne årgang. Det bør være champagne fra de absolut bedste årgange, men da der er forskellige meninger hos forskellige producenter om, hvad en god årgang egentlig er, kan der være forskelle. Nogle årgange er dog så gode, at alle er enige om det - f.eks. 2002 og 2008. Den enkelte champagne kan stadig vise husets stil, men vil samtidig være en repræsentant for den enkelte årgang.

Blanc de Blancs

Her bliver champagnen udelukkende lavet på hvide druer. Blanc de Blancs er typisk lidt mere stringente som unge, men har ofte et fremragende lagringspotentiale.

Blanc de Noirs

Her bliver champagnen til gengæld udelukkende lavet på sorte druer. Blanc de Noirs har typisk mere krop end Blanc de Blancs. Til gengæld ældes de hurtigere. Dom Pérignon havde en vigtig rolle at spille i champagnens historie, da han skabte den første hvidvin af sorte druer.

Rosé Champagne

Lyserød rosé champagne laves oftest ved at blande rød- og hvidvin, en proces, franskmændene kalder Rosé d'assemblage. Ikke desto mindre er det tilladt at bruge maceration af sorte druer og lade drueskindene afgive farve. Franskmændene kalder det Rosé d'saignée - drueskallerne "bløder" farve, som franskmændene poetisk kalder det.

Grand Cru

Et navn, der oftest bruges af producenten for at signalere kvalitet. Her skal alle druerne, der bruges, være fra vinmarker i grand cru-landsbyer.

Premier Cru

Her er historien den samme. Producenten bruger navnet som kvalitetsstempel. Her skal druerne kommer fra vinmarker i landsbyer, der enten er premier cru eller grand cru. Eller begge dele.

Prestige Cuvée

Prestige Cuvée er oftest champagnehusets bedste champagne. Dog er der nogle champagnehuse, f.eks. Krug, der laver flere forskellige Prestige Cuvée. Det er champagner, som er lavet efter meget strenge regler om kun at bruge de absolut bedste druer og meget omhyggelige produktionsmetoder. Det kan både være Vintage eller Non Vintage-champagner.

Late Release

Dette er champagner, som har ligget ekstra lang tid på bærme før degorgering og skal drikkes straks, når de kommer på markedet. De har en anden smagsprofil end champagner, der er udgivet tidligere og kan til at begynde med virke mere ungdommelige. Til gengæld ældes de hurtigere. No ældre champagnen er, jo mere bliver den påvirket af degorgering.

Ligesom i andre områder, findes der også underområder i Champagne.

Montage de Reims

Montagne de Reims er mest kendt for sine sorte druetyper, især i Grand Cru-landsbyerne Mailly, Verzenay, Ambonnay og Bouzy. Selvom navnet antyder det, er det egentlig ikke et bjerg, men et plateau. Nogle af landsbyerne vender ret usædvanligt mod nord og er hjemsted for virkelig gode koldklima-marker, selvom de også er mere udsatte for frost.

Vinene er typisk ret stringente med meget høj syre. Her vokser også Chardonnay. Her er forskellige jordbundstyper, men grand cruerne ligger i kalkrige jorder med en fremragende balance mellem af holde på vandet og gennemstrømning.

Vallée de la Marne

Her vokser der primært frugtige Meunier-druer i jord, der består af ler, mergel og sand. Blomstringen sker senere for Meunier, men modningen er tidligere end for Chardonnay og Pinot Noir, hvilket gør druen velegnet i dalen, der forholdsvis ofte bliver ramt af frost. Her vokser også Chardonnay, som bliver brugt i let drikkelige vine. Grand Cru-landsbyen Aÿ ligger i Vallée de lar Marne.

Cote des Blancs

Navnet henviser til, at der næsten udelukkende dyrkes hvide druer i Cote des Blancs. Området har den reneste kalk, hvilket sikrer en fantastisk balance mellem dræning og at kunne holde på regnvand. Her vokser 95% Chardonnay og området er hjemsted for Grand Cru-landsbyerne Avize, Cramant, Oger og Le Mesnil-sur-Oger. Her produceres vine med stor intensitet og lang levetid, som er noget lukkede som unge.

Cote de Sézanne

Cote de Sézanne ligger i umiddelbar forlængelse af Cote de Blancs med jord af primært ler/silt med lommer af kalk. Her vokser primært Chardonnay på de varme sydøstvendte skråninger som sikrer forholdsvis frugtige, modne druer. Men regner typisk druerne herfra som værende af en lavere kvalitet end druerne fra ovenstående områder.

Cote des Bar

Cote des Bar er et stort underområde i den sydlige del af Champagne, hvor næsten en fjerdedel af området er beplantet med Pinot Noir. Jorden består af kalkholdig mergel, som også findes i de nærliggende Sancerre og Chablis.

Champagne kan drikkes til hele menuer og matches perfekt med maden. Det samme gælder naturligvis også for andre former for mousserende vin – cava, prosecco, Moscato d'Asti, cremant, spumante osv.

Der er dog nogle overvejelser, du lige bør gøre dig, inden du popper flasken med de gyldne bobler. Bl.a. er det en god idé at vælge champagne, der primært er lavet på Pinot Noir. Den har mere fylde end de champagner, der hovedsageligt eller udelukkende er lavet på Chardonnay. Champagnens bobler vil virke rensende og skære gennem evt. fedt og stivelse. Mange champagners naturlige syre vil endda virke bedre til at skære igennem de fede retter end f.eks. eddike eller tomater.

Spiser du salt, skal du holde dig fra brut. Den vil virke metallisk og hård. Så hellere en demi sec, som har mere restsødme til at spille op mod de salte indtryk.

Vi anbefaler, at du vælger champagnen først og maden bagefter:

Brut

• Stegt kylling

• Stegte kartofler

• Hvide trøfler

• Steak

• Citrus

Blanc de blancs

• Kaviar

• Østers

• Lyse fisk

Extra Brut

• Hummer

Rose champagne

• And

• Pizza

• Krydret mad

• Fede fisk

• Tørret kød

Champagne går generelt godt til mad, der kommer fra havet. F.eks. passer østers, sushi, rejer, krabbe, kaviar og kammuslinger rigtig godt til. Hvis det skal være rigtig fint, går hummer og kaviar også fremragende til - det er virkelig luksus! Du kan også servere artiskok og asparges til. Skal du servere noget sødt, som f.eks. dessert eller kransekage, så valg en "Sec" eller "Demi Sec".

Husk, at din lokale Vinspecialisten eller H.J Hansen Vin kan hjælpe dig med at finde de helt rigtige bobler til netop din menu.

Der er mange, der vil fortælle, at det var munken Dom Pérignon, der opfandt mousserende vin. Det gjorde han ikke. Ham kommer vi ind på.

Oprindelig var den vin, der blev produceret i Champagne, lyserød og uden bobler. Den blev lavet på Pinot Noir, en drue som den dag i dag stadig er dominerende i regionen. Fordi vejret var koldt om vinteren i den nordligt liggende franske region, stoppede gæringen om vinteren. Den begyndte så igen, når temperaturen steg og så begyndte gæringen igen, hvilket skabte en mousserende vin.

De let boblende vine blev populære i England, og i midten af 1600-tallet kunne man med kulvarmede ovne i netop England skabe flasker, der kunne holde til trykket i flaskerne. Altså har englænderne faktisk haft en afgørende finger med i spillet.

Dom Pérignon havde dog en vigtig rolle at spille, da han skabt den første hvidvin skabt af sorte druer. Han opfandt den såkaldte Coquard-presse og begyndte at blande (assemblage) forskellige vine fra druer forskellige steder fra i regionen. Man mener også, at han genintroducerede korkproppen og de stærkere, engelske glasflasker i produktionen af champagne. Ikke desto mindre var vinene stadig kun svagt mousserende - og faktisk anså man boblerne som en fejl.

I 1800-tallet udviklede man andengæring i flasken vha. en lille smule tilsat sukker og gær, som øgede trykket i flasken. Det var også her, at Madame Clicquout udviklede remuage-metoden, hvor man løsner sedimenter i flasken, så det samler sig i flaskehalsen. Man roterer flasken i små trin, mens den gradvist vippes, så den halsen er nederst ("sur pointe"). På den måde vil sedimentet glide ned i flaskehalsen. Man fik skabt en tør champagnestil, som vandt i popularitet i en marked, som ellers primært var primært var præget af sødere vine.

I begyndelsen af 1900-tallet blev Champagnes vinmarksområder fastlagt og den nuværende AOC's grænser blev fastlagt i 1927.

Klik og find de bedste champagneglas. Champagne bliver oftest drukket af et ’”flute-glas", dvs. høje, smalle glas med en lille overflade, så karboneringen holder bedre og boblerne bliver tydeligere. Champagnen bør i øvrigt serveres ved 7-9 grader. Det vil være synd og skam at drikke dine fine bobler af et glas, der ikke lader champagnens smag og aroma udvikle sit fulde potentiale. Vi, og rigtig mange anmeldere, kan ikke understrege den pointe nok. Find dine champagneglas hos østrigske Riedel, som laver de bedste vin- og champagneglas i verden og bliver brugt på de bedste restauranter over hele verden. Find alle verdens bedste vinglas.

Champagne er ALTID en god gave til Valentinsdag eller Valentine's Day til de internationale. Men du kunne også overveje lækker rosé med lige så lækker chokolade fra Xocolatl. Se din gave til Valentinsdag.

Der er flere faktorer, der spiller ind på, hvor mange og hvor store, boblerne bliver i en champagne - og hvordan boblerne samler sig på overfladen. Det er bl.a.:

• Den mængde sukker, der er i vinen, som kan blive omdannet til CO2. Jo mere sukker, jo mere CO2 kan der dannes.
• Den mængde CO2, der kan optages i vinen, afhænger af mange faktorer. Det er bl.a. hvilken druesort, der bruges, hvor sunde de er og produktionsprocessen.
• Hvor længe, vinen ligger på bærme. Noget CO2 bliver tabt, jo længere tid. Til gengæld sørger længere til på bærme for, at champagnen kan danne et tykkere skum.
• Hvor dygtigt disgorgement udføres, dvs. fjernelsen af døde gærceller og påsætning af en ny prop.
• Hvor længe champagnen er i flasken og hvilken type prop.
• Størrelsen og formen på glasset, du drikker champagnen af, champagnens temperatur, om glasset er rent. Jo lavere temperatur, jo mindre CO2 bliver der frigivet.

Champagne ligger på en undergrund af kalk, som faktisk er gammel havbund. De kalkrige skråninger den nordlige del af Champagne er de mest værdifulde ift. at skabe druer af høj kvalitet til brug for basisvinene, der bruges til champagneproduktionen. Det gælder særligt for Chardonnay-druerne.

Comité Interprofessionnel du vin de Champagne (CIVC) har udviklet et omfattende sæt regler og forskrifter for al vin produceret i Champagne. De omfatter bl.a. kodificering af de bedst egnede vinmarker; de bedst egnede druetyper (de fleste champagner er en blanding af op til tre druesorter, selvom andre sorter er tilladt); og et længere sæt krav, der specificerer de fleste aspekter af vindyrkningen. Det inkluderer også beskæring, udbytte, presningsgrad og den tid, hvor vinen skal ligge på bærme før aftapning. Komiteen kan også begrænse udvalget af ​​champagne til markedet for bedre at opretholde priserne. Først når en vin opfylder kravene, må den får mærket champagne. De regler, der er godkendt af CIVC, skal til endelig godkendelse hos Institut National de l'origine et de la Qualité.

Ligesom vinens verden er i konstant udviklingen, er champagnens det også.

Brut Nature

Brut Nature-champagne får større og større fæste, dog stadig med forholdsvis lille efterspørgsel. Og så er det også primært mennesker, der allerede har en del erfaring i at smage champagne er stor interesse herfor.

Tør champagne vinder frem

De tørreste champagnetyper bliver løbende mere populære. Det er Brut Nature og Extra Brut, som har haft nogle år med med stor udvikling i efterspørgslen.

Meget sød champagne

Modsat de tørre champagner, begynder flere champagnehuse også at producere champagne, der er meget sød og helst skal drikkes over is. Det er f.eks. Moët & Chandon Ice, som egentlig er en Demi-Sec.

Rosé Champagne

Ligesom med rosévin generelt, bliver Rosé Champagne mere og mere populært. Det har bl.a. betyder, at Moët & Chandon og Veuve Clicquout nu begge har investeret i produktionsfaciliteter, så de kan lave rødvin.

Du kan selvfølgelig bruge en sabel, hvis det hele skal være lidt mere ekstraordinært. Det kaldes ”sabrage”. Hvis du lige har vundet et Formel 1-løb, kan du også ryste flasken og skyde proppen af. Gasserne inde i flasken bevæger sig hurtigere end lydens hastighed. Hvis du er lidt mere interesseret i at drikke champagnen, bør du holde fast i proppen og i stedet rotere flasken i en vinkel. Så kommer luft ind i flasken, når du åbner den, og champagnen sprøjter ikke ud. De ekspanderende gasser i flasken er supersoniske, så der er tryk på og proppen kommer typisk ud med 40 km/t. Faktisk dør omkring 24 mennesker årligt på verdensplan af flyvende korkpropper fra champagneflasker. Det er f.eks. flere, end der dør af bid fra edderkopper. Den længste registrerede flyvetur, en korkprop fra en flaske champagne har fløjet, er i øvrigt 54 meter. Så duk hovedet, når der åbnes!

Champagne-regionen ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig, omkring 150 kilometer øst for Paris. Regionens kølige temperaturer gør det svært for druerne at modne, men til gengæld sikrer de forholdsvis lave temperaturer også det perfekte miljø til at dyrke druer med høje niveauer af syre, hvilket er ideelt til fremstilling af champagne og anden mousserende vin. Af de fem vækstområder dyrker Côte de Sézanne og Côte des Blancs hovedsageligt Chardonnay. Côte des Bar og Montagne de Reims dyrker primært Pinot Noir, mens Vallée de la Marne dyrker både Pinot Noir og Pinot Meunier. Tilsammen omfatter de fem områder 17 Grand Cru-landsbyer og 42 med Premiere Cru-rangering.

Klimaet er fuldstændig afgørende for al vinproduktion, også champagne. Da regionen Champagne traditionelt er kølig og syren i champagnen afhænger heraf, er klimaforandringer og stigende temperaturer et udfordring for de berømt champagnehuse. Derfor er flere at dem begyndt at se nordpå mød køligere egne - også selvom champagne fortsat kun kan laves i Champagne. Der har endda været interesse for vinmarker i Danmark. Ellers er en producent som engelske Nyetimber nu en meget dygtig "konkurrent" til de traditionelle champagnehuse - også selvom det "kun" er mousserende vin.

Høstdatoen i Champagne er de seneste 30 år rykket i gennemsnit 18 dage frem, det gennemsnitlige syreindhold er faldet og den potentielle alkoholprocent er steget med 0,7%.

Comité Champagne fremmer bæredygtig produktion i Champagne, som er ét af de første vinregioner, der gør det på regionalt niveau. Der bruges færre pesticider og jorden beskyttes ved at kontrollere grundvandsniveauerne på skråningerne, ligesom man bidrager til en øget biodiversitet i vinmarkerne. I 2010 introducerede Comité Champagne lettere champagneflasker til non vintage-cuvéer. Den nye flaske er næsten 60 gram lettere end originalen, hvilket bidrager med en årlig CO2-reduktion på 8000 ton.

Selve produktionen er også i højere og højere grad bæredygtig. Producenterne fører ofte streng kontrol med vandforbrug og man genbruger affald og biprodukter af produktionen.

Ifølge lovgivning må der maksimum være 1,5 meter mellem rækkerne af vinstokke og mellem 0,9-1,5 mellem vinstokkene. Det giver en beplantningstæthed på cirka 8000 vinstokke per hektar. Generelt kan druer til mousserende vine give et højt udbytte, da tanninerne ikke behøver være modne og smagsnoter og farver behøver ikke være voldsomt koncentrerede.

De største risici og udfordringer i Champagne er:

• streng vinterfrost, som kan slå vinstokkene eller dele af vinstokkene ihjel
• forårsfrost, som kan ødelægge nu blomstrende vinstokke og reducere udbyttet
• Regn og koldt vejr i juni, som kan afbryde blomstringen og druevæksten. Det reducerer udbyttet og fører til modne og umodne druer på samme tid
• Storm, blæst og haglbyger i sommerperioden, som beskeder druer og vinstokke.
• Varmt og fugtigt sommervejr, særligt efter massivt regnvejr, som kan betyder en hurtig spredning af botrytis.

Ligesom i alle andre vinregioner og meldug også en udfordring, der kan opstå og skal reageres på.

Det er Comté Champagne, der fastsætter høstdatoer og udbytter hvert år. Det gøres ved undersøge prøver fra omtrent 450 kontrolplots på samme tidspunkt under veraison, når druerne begynder at modne og skifte farve. Det er netop farveændringen, der måles, gennemsnitsvægt, sukkerkoncentration, syre og om der er nogle tilfælde af botrytis. Det er resultaterne af de undersøgelser, der afgør årets udbytte og minimumsalkoholprocenten.

Høstdatoerne er kun startdatoer, og den enkelte producent kan vælge at høste adskillige dage senere. Producenterne kan dog også ansøge om at få lov til at høste tidligere hos INAO (Institut national de l'origine et de la qualité). Det kan f.eks. være, hvis botrytis truer udbyttet.

Fastsætningen af tilladte udbytter skal beskytte vinenes kvalitet ved at undgå overproduktion, der nedsætter druerne frugtige nuancer. Det beskytter dog også prisniveauet.

I gode årgange sættes der en del af årgangen til side som reservevin som en slags forsikring mod årgange med lavere udbytte eller dårligere kvalitet. Det er også Comité Champagne, der fastsætter størrelsen på reservelagrene. Udbytternes øvre grænse kontrolleres af EU og er på 15.500 kilo pr. hektar, hvilket blev nået i årene 2006 og 2007.En del af denne produktion blev brugt til reservelagrene.

Ifølge Champagne AOC skal der druerne presses i hele klaser og druerne skal håndplukkes. De sikrer, at man undgår at knuse druerne, som kan føre til oxidering. Høsten var typisk cirka tre uger og man regner med, at de kræver arbejde for 100.000 mennesker hver år. Druerne samles i kasser med huller i, hvor der ikke kan være mere end 50 kilo. Omtrent 1900 pressecentre sikrer, at der aldrig er langt fra vinmarken hvor som helst i Champagne.

Det er ofte de samme loyale arbejdere, der vender tilbage til arbejdet med at høste i vinmarken år efter år hos de samme producenter.

I den Europæiske Union og i andre lande er navnet ’champagne’ varemærkebeskyttet. Det har det været siden den såkaldte Madrid-protokol fra 1891, som fik den betydning, at kun mousserende vine fra Champagne, og vine med betegnelsen AOC (Appellation d'origine contrôlée), må få æresbetegnelsen "champagne". Champagne har meget naturligt også lagt navn til den originale fremstilling af mousserende vin – Méthode Champenoise – der dog siden er omdøbt til det kommercielt lidt mindre prangende navn, Méthode Traditionelle.

Ganske usædvanligt for en stor, fransk vinregion, er Champagne én stor appellation. Alsace er også, men er endnu større end Champagne.

I begyndelsen af 1900-tallet skabte man et system, man kaldte Échelle des Crus, som skulle fastsætte de priser, man skulle betale for druer. Historisk blev priserne fastsat af Comité Champagne, og så skulle den pris, der blev betalt, reflektere en procentsats, der blev tildelt de forskellige landsbyer. 17 landsbyer, der fik Grand Cru Villages-status fik 100%, 42 Premier Cru Villages fik 90-99% og 257 andre fik 80-89%.

Systemet blev skrinlagt under pres fra EU, men klassificeringen Grand Cru og Premier Cru fortsætter, og druer fra Grand Cru-vinmarker er stadig de dyreste at købe. I dag bestemmes priserne af markedet, og den største indkøber, Moét Chandon, sætter niveauet.

Klassifikationen Grand Cru eller Premier Cru gælder for hele landsbyen. Hvis alle druerne kommer fra den pågældende landsby, må landsbyens navn stå på etiketten - eller bare "Grand Cru", hvis alle druerne kommer fra landsbyer med klassifikationen Grand Cru.

Det har skabt debat, at Grand Cru eller Premier Cru gælder for hele den pågældende landsby og ikke til enkelte vinmarker, da der altid vil være forskelle inden for den samme landsby. Markerne kan ligge forskelligt med forskellige jordbundstyper osv. Derudover er nogle landsbyer bare væsentlig større end andre. Af de årsager fokuserer mange af de store champagnehuse på blends og vintage eller prestige cuvéer. Det er i stort kontrast til f.eks. Bourgogne.

Der er 340 producenter i Champagne og flere end 16.000 vinbønder. Langt de fleste sælger enten deres druer til champagnehusene eller til kooperativer. Nogle beholder druerne selv (eller nogle af dem) og laver deres egne vine. Kooperativerne er en bro mellem bønderne, som ejer de fleste af vinmarkerne, og champagneproducenterne, som sælger størstedelen af af champagne, men kun ejer omkring 10% af vinmarkerne. Mæglere spiller også en vigtig rolle i at finde vine til champagneproducenterne og fungerer som mellemled. De forskellige forretningstyper kan aflæses i de koder, der findes på champagneflaskerne:

NM: Négociant manipulant

Her køber champagnehuse druer, most eller vin, som de laver til champagne på deres egne faciliteter og markedsfører som eget brand. Alle de store champagnehuse hører under denne kategori. En virksomhed i denne kategori kaldes ofte bare négociant og hele gruppen af disse kaldes négoce.

RM: Récoltant manipulant

Bønder, som laver og markedsfører deres eget brand fra druer, der udelukkende kommer fra egne marker og produceret på egen vingård. Vinene bliver langt overvejende solgt på hjemmemarkedet.

CM: Coopérative de manipulation

Kooperativer, der markedsfører champagne under deres eget brand, skabt af medlemmernes druer.

Der er store grupperinger af champagnehuse baseret på, hvilke virksomheder der ejer dem:

• Den største, LVMH, ejer Moët & Chandon, Dom Pérignon, Mercier, Veuve Clicquot, Ruinart og Krug.
• Vranken Pommery Monopole ejer Vranken, Pommery, Monopole Heidsieck, Charles Lafitte og Bissinger.

Top fem i disse grupperinger står for 2/3 af al salg af champagne. Halvdelen er salget er til hjemmemarkedet, og halvdelen eksporteres. Billedet er dog lidt mere komplekst, og de store huse står for 73% af al champagnesalg og 87% af al eksport.

Comité Champagne varetager forholdet mellem champagnehusene, kooperativerne og bønderne. Hver af disse grupper har organisationer, der varetager deres interesser. Ud over at sælge basisvin til de store huse, som så bruger den til deres eget brand, er kooperativerne begyndt at lave og markedsføre deres egne brands. Samtidig med det er de store huse begyndt at købe druer direkte fra bønderne eller via agenter, så de netop ikke skal handle med kooperativerne.

I regionen Champagne har man selv stor indflydelse på udbuddet, da man bestemmer maksimumudbyttet i vinmarkerne, der kan blive lavet til champagne ved den kommende høst. Systemet består af to dele: drueudbytter, som bruges til basisvin og en del, der kan bruges som reserve. Den bliver fastsat i lyset af de reservelagre, der er på det givne tidspunkt, efterspørgslen på verdensplan og årgangen indtil videre, indtil man tager beslutningen i slutningen af juli.

I det seneste årti har udbuddet været 10.500 kg/hektar, så en beslutning om variere udbuddet med 10% vil få stor indflydelse. Hvis nogle producenter vil hæve deres udbud, kan de tage fra deres reserver.

Man ser i regionen på, om man kan inddrage mere land til produktion af druer til champagne. Det er en løbende proces.

Efterspørgsel

Hjemmemarkedet forbruger halvdelen af al champagne, der bliver produceret. Gennemsnitsprisen pr. flaske champagne er ret lav pga. de mange billige flasker champagne, der bliver solgt i Frankrig. Ikke desto mindre falder andelen af de billigste champagner.

De vigtigste eksportmarkeder er Storbritannien, USA, Japan, Tyskland og Belgien i nævnte rækkefølge (2018). De mest værdifulde eksportmarkeder målt på prisen pr. flaske er USA og Japan. Storbritannien er det største eksportmarked og har de billigste champagnepriser af Top 10-eksportmarkederne.

Generelt bevæger champagne sig væk fra salg i volumen i forbindelse med, at andre mousserende vine, ikke mindst prosecco, tager større andele. Man bruger færre kemi i markerne i hensyntagen til miljøet og der bliver sat mindre maksimumudbytter. Det hæver prisen. I årtiet op til 2018 faldt den samlede volumen med 10%, men værdien steg med 25%.

Produktionspriser i relation til salgspriser

Prisen er druer er høj i Champagne og udgør en meget stor del af udgifterne til produktionen. Hvis producenten bruger Gran Cru-druer, bliver prisen endnu højere.

Vintage champagne er dyrere at producere end non-vintage, sandsynligvis skabt med dyrere druer. Den kan ikke sælges i tre år, hvor det kun er 15 måneder for non-vintage, hvilket udsætter fortjenesten for den enkelte flaske. Det kan være udfordrende for nye producenter.

Rosé champagne er en smule dyrere at producere, da man skal bruge rødvin i produktionen. Det er typisk dyrere at producere end hvid basisvin pga. generelt lavere udbytter for at opnå modne, koncentrerede druer. Brugen af egetræsfade vil også hæve prisen.