SLUTSPURT: Sommerens Vinfest 👉 Spar op til 55%!

”Jeg elsker brunkartofler, sovs, rødkål og and”

- Interview med Giuseppe Rizzardi, af Morten Oestermann, H.J. Hansen Vin

Giuseppe Rizzardi

”Jeg elsker brunkartofler, sovs, rødkål og and"

Italienske Giuseppe Rizzardi er winemaker hos Guerrieri-Rizzardi, som står bag Årets Julevin 2023, Montecru. Guerrieri Rizzardi sidder på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella og Bardolino. Rizzardi er en fremragende winemaker, men det er ikke kun derfor, han har skabt Årets Julevin. Han er nemlig dansk gift, far til en dansk/italiensk datter og fejrer hver anden jul i Danmark. Han er altså i en helt unik position ift. at lave en vin, der passer perfekt til den danske julemad.

- Jeg er i en ret usædvanlig position som italiensk winemaker i og med, at jeg kender og elsker den danske julemad. Faktisk hele den danske kultur omkring jul og hygge. Selve begrebet ”hygge” er stadig lidt diffust for mig, men jeg kan lide det! Og selvom jeg ikke forstår ordene, holder jeg meget af at danse om juletræet og alt, hvad der hører med til en traditionel, dansk jul. I har meget anderledes juletraditioner end i Italien, hvor jeg kommer fra. Meget stærke traditioner, som I holder fast ved, og for mig at maden en god indgang til at forstå danskerne.

Den danske julemad stiller krav til vinen

Man skal typisk se lagt efter bønner, broccoli, linser og quinoa på de danske juleborde. Her er maden fyldig, kødrig, intens, fed og rigelig. Og meget, meget traditionel. Og så stiller den krav. Krav til vinen.

- Jeg holder meget af den danske julemad. Den er meget fyldig og med intense, kraftige smage. Jeg elsker brunkartofler, sovs, rødkål og and. I Italien spiser vi fisk i julen. Den danske julemad stiller krav til vinen. Den skal være lidt sød, men slet ikke for sød og passe til både and og flæskesteg. Der er mange indtryk i den danske julemad – sødt, salt, surt, fedt – og vinen skal derfor ikke være for kompliceret, men stadig med karakter, som kan spille op mod den brune sovs.

- Den brune sovs har brug for en vin med karakter og lidt sødme. Montecru har lidt af det hele – lidt sødme, lidt egetræ og en god balance. Danskerne vælger gerne vine, der er lidt ligesom selve maden er det. Stærke, fyldige og meget koncentrerede. Der er Montecru mere en vin, der netop ikke er for intimiderende eller skygger for maden. Det er ikke en vin til vin-nørder eller en vin, der stjæler fokus. Det er en madvin, der passer til maden og skal indgå i en balance.

Stil vinen udenfor

Om du drikker Giuseppes vin Montecru eller ej, så har den italienske winemaker en lille bøn til danskerne.

- Vi blindsmager vine i kælderen, som allerede er lavet. Dem kan vi så blande, så vi får lige præcis dén balance i vinen, vi ønsker. Vinen kan drikkes med det samme. Det er ikke en vin, der behøver dekanteres. Til gengæld er det en god idé at drikke vinen enten af et hvidvinsglas eller et Syrah-glas, da vinen bl.a. er lavet på druen Corvina.  

- Men det vigtigste er, at I ikke drikker vinen for varm. Det gælder i øvrigt også, hvis man drikker Brunello eller Amarone, som mange i Danmark holder af til jul. Vinen bør være omkring 14 grader, når middagen går i gang, og så stiger den et par grader under middagen. Jeg plejer at stille den udenfor et kvarter inden. Det plejer at være så koldt i Danmark, at det passer. Når vinen har lidt alkohol, vil man kunne mærke den for meget, hvis vinen drikkes varm. Det er ikke behageligt. Det hele handler om balance.

Køb vinen her


Gode julevine fra Guerrieri Rizzardi


Interesseret i nyheder, events og gode tilbud?
tilmeld dig H. J. Hansen Vins nyhedsbrev.

Tilmelding til Sélection
Bliv gratis medlem af vores kundeklub og få 5% rabat på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik.​​​​​​ ​​​​​​​

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]