STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Snaps

Snaps og akvavit. Brændevin. Livets vand. Kært barn har mange navne. Den er uundgåelig til julefrokost, sammen med de stegte sild, lun leverpostej og karrysalat, Last Christmas på anlægget og blinkende slips med rensdyrmotiv. Eller som påskesnaps til påskefrokosten. I dag er udvalget kæmpestort og smagsnuancerne kan være milevidt fra de traditionelle typer. Så langt, at det faktisk ikke længere giver nogen mening at sige, at man ikke kan lide snaps. Du har bare ikke fundet den rigtige! 

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Varegruppe
Producent
Land
Dyrkningsmetode
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Proptype
Anmeldelser
Undertype
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 49 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 2

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Påskesnaps

    Påskemaden er oplagt til snaps - påskesnaps. De klassiske retter, vi spiser i påsken, som sild, æg mm. er som skabt til snaps. Så stort som udvalget er i dag, kan de finde lige præcis dén snaps, der passer til din smag og det, du og dine gæster skal have at spise. Vejret er også varmere i påsken, end det er i julen - og så er det passende, at du kan finde snapse, som er lette og forårsagtige og passer lige præcis til det mere solrige vejr og de højere temperaturer.

  2. Snaps til hver en smag

    Snaps ikke længere bare snaps . Der findes et utal af fadlagrede, krydrede og på anden vis videreudviklede snaps eller akvavitter, som kan andet og ofte mere end klassikerne Brøndum Snaps, Linie Akvavit eller Rød Aalborg fra Aalborg Akvavit. Ikke fordi, at der er noget galt med dem, for de er lige så dejlige, som de hele tiden har været. Hvad end du er til de gamle klassikere eller synes, at de er lige skrap nok kost, så er der en akvavit for dig. Smagsuniverset har simpelthen aldrig været større i alt fra billig snaps til dem, der er kræset lidt mere for. Klar snaps, fadlagret snaps, chilisnaps, honningsnaps, kryddersnaps og julesnaps. Dansk snaps, svensk snaps og norsk snaps. Kort sagt snaps i alle mulige afskygninger.


    Snaps er uden tvivl den spiritus i Danmark, der er mest bundet op på traditioner, og som næsten alle danskere har en holdning til. Det gælder naturligvis julefrokosterne, men også påskefrokoster landet over akkompagneres af snaps.

  3. Snaps på tilbud

    Snaps på tilbud smager automatisk lidt bedre. Du får 5% rabat som privatkunde, hvis køber som medlem af Sélection Vinklub. Det er gratis, og du kan altid melde dig ud igen. Derudover vil du ofte kunne finde flere gode tilbud på snaps her på siden.

  4. Hvad er snaps egentlig?

    Snaps er fremstillet ved destillation af væske, der har gæret på korn, kartofler o.l. Typisk har den været klar og med smag og aroma af kommen, men i dag er billedet mere komplekst. Flere producenter er begyndt at fadlagre, ligesom man kender det fra f.eks. whiskyens verden. Det giver ofte en mørkere, dybere farve og naturligvis mange ekstra lag af smag og ofte mere sødme og præg af tørret frugt. For mange, som måske synes at den klassiske akvavit kan være lidt krads, kan det være en oplagt mulighed. Snaps kan for så vidt fremstilles af hvilken som helst form for gæret stivelse, ligesom f.eks. vodka. Dvs. majs, korn, kartofler, sukker og druer.

  5. Den bedste snaps til sild og julemad

    Tag gerne en akvavit med kommen til de klassiske, hvide sild. Skal det være kryddersild, så prøv en dildsnaps. Der findes dog et decideret hav af forskellige, lækre snaps, som du kan finde her på siden. Der kan derfor helt sikkert findes mange andre lækre kombinationer. hvor de klassiske, fede danske retter passer godt til snapsen. Lettere snaps passer f.eks. godt til laks, rogn, makrel og skaldyr. Generelt bør din snaps være kraftig, når maden er kraftig.

  6. Er snaps lavet af kartofler?

    Ja, snaps og akvavit bliver lavet af kartofler eller korn. Herefter bliver der brugt en en lang række af forskellige tilsætninger og botanicals, ligesom med gin. Det er naturligvis kommen, men kan ofte være dild, anis, koriander, fennikel eller mange, mange andre ting. Det kan også fadlagres.

  7. Er snaps det samme som brændevin og akvavit?

    Nej, ikke helt. Snaps er en såkaldt ubeskyttet titel. Det betyder, at man kan bruge et hav af ingredienser, der giver smag. Sådan er det ikke med akvavit. Akvavit skal være en spiritus med kommen- og/eller dildsmag gennem et urte- eller krydderidestillat og have en alkoholprocent på mindst 37,5%.


    Vi tager lige nogle EU-regler:


    Akvavit er snaps, men snaps er ikke nødvendigvis akvavit. Gin er teknisk set en snaps med smag og aroma af enebær, mens akvavit er en snaps, der er tilsmagt med dildfrø og/eller kommen.


     

    Altså:


    ● Snaps: Snaps er en spiritus, der er tilsmagt med, hvad man nu lige synes er godt.


    Gin: En spiritus, som er blevet tilsmagt med enebær.


    Akvavit: En spiritus, som er blevet tilsmagt med et destillat af dild- eller kommenfrø.

  8. Kan snaps blive for gammelt?

    Ja, den kan i hvert fald blive kedelig og miste smagen, hvis den har været åben for længe. Alkoholen kan også fordampe over tid. Men du bliver ikke syg. Så du kan altså sagtens tage flasken med fra sidste års julefrokost.

  9. Nordiske smagsnoter

    Mange snaps laves med inspiration i den natur, der omgiver producenten. Eksempelvis gør Det Norske Brenneri en dyd ud af at bruge urter og krydderier fra den norske kyst og natur i deres snaps. Lige så norske Hellstrøm, med Michelin-kokken Eivind Hellstrøm, sætter fokus på norske råvarer, norske mad- og drikketraditioner og laver et ægte, traditionelt produkt af norske råvarer med norsk håndværk og et evigt kompromisløst fokus på kvalitet.


    Danske Snaps Bornholm har skabt et spændende og kreativt univers, hvor du kan få elegante varianter som Blåbær & Citron, Vanilje, Chili & Honning, Figen og Havtorn, Dild & Agurk. Stockholms Bränneri er nordisk helt ud i fingerspidserne - ikke mindst deres sommerlige, svenske akvavit. Du kan også prøve den klassiske Sljivovica lavet på blommer. Det er ikke tilfældigt, at det er et stort hit i Østeuropa! 


    En god snaps kan være nøjagtig så kompleks som en rom, whisky eller cognac. Og så er det synd bare at sluge den for så lynhurtigt at skylle efter med karrysalat. Og hvis du bare tømmer hele glasset på én gang, vil den store mængde alkohol tørre din mund ud, og netop skabe en ubehagelig og brændende fornemmelse i munden. Så tag dig tid til at smage. Ellers bør du drikke noget helt andet.

  10. Hvad er den bedste temperatur for snaps?

    Nogle mennesker kan bare ikke lide snaps (endnu). De har formentlig bare ikke fundet den rigtige endnu, men hvis man vel hjælpes lidt på vej og have smagen overstået så hurtigt som muligt, så drik den så kold som muligt. Så smager den af mindre. Er du glad for din snaps, så drik den ved stuetemperatur.

  11. Valnøddesnaps

    Vi elsker valnøddesnaps. De fleste opskrifter på valnøddesnaps er med grønne og umodne valnødder. Hvis du ikke har nogle, er det bedste at vente, til du kan plukke nogle eller på anden vis anskaffe nogle. Den skal også trække i mindst fem måneder, så det kræver lidt tålmodighed. Men det er det også værd.


    Opskrift på valnøddesnaps - Sådan laver du din egen

    • Skær de hele valnødder i kvarter. Læg dem så i et rent sylteglas med patentlåg eller skruelåg.
    • Hæld vodka over. Sørg for, at der er en del luft i toppen af glasset. Glasset skal kun være halvt fyldt.
    • Luk låget til og hav tålmodighed.
    • De første 24 timer kan snapsen skifte fra lysegrøn til helt kulsort.
    • Ryst snapsen en enkelt gang om ugen, mens den trækker. Det tager minimum fem måneder. Snapsen kan dog sagtens stå længere.
    • Filtrér snapsen gennem et kaffefilter, og lad den lagre så længe som muligt i et mørkt skab.
    • Hvis du synes, smagen for stærk, kan du fortynde den med mere vodka.
  12. Porsesnaps

    Porsesnaps er en af de mest populære kryddersnapse herhjemme og passer perfekt til et frokostbord - om det er påske- eller julefrokost. Vi laver gerne hjemmelavet porsesnaps, som kan tilpasses ens egen smag. Det er supernemt, smager fantastisk og er sjovt.


    Opskrift på porsenaps

    • 1 hel flaske klar snaps eller vodka
    • 3 dl. porseblade eller 2 dl. rakler
    • 1 stort sylteglas med patentlåg eller skruelåg
    • 3 svesker, hvis du vil have din porsesnaps lidt mere gylden og sødmefuld


    Sådan gør du

    • Kom porsen i glasset og hæld snapsen over
    • Tilsæt evt. et par svesker
    • Lad din porsesnaps trække i minimum 12 uger - men gerne endnu længere!
  13. Slåensnaps

    Du kan plukke slåen, når de er modne omkring oktober og november, og kom dem så i fryseren for at mildne den beske smag. Det er en herlig snaps, som får en dyb, rødlig og meget smuk farve.


    Sådan gør du

    • Tø de frosne bær op i en klar snaps
    • Kom lidt sukker eller honning ved
    • Lad snapsen trække i 3-4 uger
    • Sigt bærrene fra


    Selvom den værste bitterhed fra bærrene forsvinder efter frysning, vil der stadig være en del bitterhed i stenene, som trækker ud i snapsen, hvis den trækker for længe.

  14. Rabarbersnaps

    Vi elsker rabarbersnaps. En herlig, let sødmefuld og aromatisk oplevelse, som samtidig er virkelig nem at lave - og så er det sjovt! Hvis du står helt af på snapsedelen, kan du også lave den med vodka. Du kan også tilsætte frisk ingefær, lime, jordbær eller hindbær til din rabarbersnaps. Det er helt op til dig - kun fantasien sætter grænser! Når den er færdig, kan du også bruge din sammen med tonic eller i en fuldstændig fantastisk Aperol Spritz - som så er en Rabarber-spritz.


    Du skal bruge

    • 800 g rabarber
    • 2,5 dl sukker
    • En flaske snaps eller vodka
    • evt. en vaniljestang
    • evt. dine egne twist


    Sådan gør du

    • Fjern blade fra rabarberne og skyld dem
    • Skær rabarberne i 1-2 cm lange stykker og vend dem i sukkeret
    • Læg dem i et sylteglas med lufttæt låg. Der skal være plads til snaps eller vodka.
    • Kom låg på og snapsen stå køligt til næste dag. Sukkeret gør, at rabarberne vil afgive en masse herlig saft.
    • Hæld snaps eller vodka ned i glasset med rabarber og sukker. Ryst glasset, så det bliver godt blandet.
    • Vend glasset på hovedet, så du får det hele vendt sammen. Gør det én gang om dagen i 2-3 uger.
    • Når din rabarbersnaps er færdig, sigter du rabarberne fra
    • Hæld på én eller flere flasker, som er skoldet med kogende vand, så hygiejnen er i orden.
  15. Æblesnaps

    Vi laver vores æblesnaps på vodka eller en klar, forholdsvis neutral snaps. Når du krydrer den med kanel, får du en virkelig herligt, meget julet nydelse, der er perfekt til julefrokosten, til juleaften, og som kan serveres som aperitif, til desserter og kager.


    Du må gerne bruge modne æbler, da de afgiver mest smag. Men de må IKKE være overmodne. Det bær være ret aromatiske æbler med en fin, naturlig sødme. Så bør det ikke være nødvendigt at tilsætte sukker. Du kan tilsætte andre smagsgivere som nelliker, stjerneanis eller vanilje, hvis det skal være en æblesnaps, der virkelig smager af jul.


    Du skal bruge

    • 2-3 aromatiske æbler
    • 1 flaske vodka eller neutral snaps
    • 2 kanelstænger


    Sådan gør du

    • Skyld æblerne grundigt
    • Del æblerne på midten og fjern kernehuset
    • Skær æblerne i tern eller tynde skiver
    • Læg æblerne i et nyvasket og skoldet sylteglas sammen med kanelstængerne.
    • Hæld vodka eller snaps over og luk med et tætsluttende låg.
    • Stil glasset mørkt og ved stuetemperatur.
    • Ryst glasset en gang om dagen.
    • Vent 3-4 uger
    • Sigt æblesnapsen gennem finmasket stof og hæld på flaske.
    • Opbevar flasken mørkt og ved stuetemperatur.
  16. Hvordan opbevarer man snaps?

    Hvis både jul og påske er kommet og gået, og du stadig har rester af snaps tilbage, så gem dem mørkt og køligt. Lys og varme kan nemlig ødelægge snapsens smag og aroma. I øvrigt er snaps glimrende i flere cocktails, så du kan også finde helt alternative måde at få drukket din snaps.

  17. Hvad betyder snaps?

    Ordet "schnapps" er tysk og kommer faktisk fra ordet "schnappen" - en slurk. Det har så bredt sig til Danmark, hvor vi dog har smidt sch-lyden. Akvavit eller aquavit er en omskrivning af latinsk. "Aqua vitae" betyder "livets vand" - og ordet "whisky" har faktisk også rødder i "livets vand", men på gælisk.

  18. Hvad er en Flyversjus?

    Flyversjussen er en gammel, dansk drink. En lidt sjov og gammeldags måde at få drukket din snaps. Den er let at lave, er kold, dejlig og forfriskende. Og så består den kun af snaps og citronvand, så den er næsten umulig at lave forkert. Flyversjussen stammer formentlig fra Anden Verdenskrig, hvor engelske piloter fra Royal Air Force savnede gin, da de kom til Danmark. De snarrådige danskere blandede snaps med citronsodavand og skabte på den måde Flyversjussen - opkaldt efter de engelske piloter, man stod i gæld til.

  19. Bornholmsk snaps

    Mange er glade for snaps fra Bornholm - Snaps Bornholm. Det forstår vi godt, for her finder du velsmagende snaps med et hav af smagsvarianter, så der virkelig er noget til hver en smag.

  20. Hvor mange kalorier er der i snaps?

    Typisk er der omtrent 100 kalorier i 4 cl snaps. Tag du bare en ekstra.

  21. Er der gluten i snaps?

    Snaps bliver lavet af glutenfri ingredienser som frugt eller kartofler og betragtes generelt som glutenfri. Vi anbefaler dog altid, at du tjekker etiketten, hvis du ikke kan tåle gluten.

  22. Bedste glas til snaps

    Ligesom så mange andre former for vin og spiritus, smager snaps endnu bedre, når den bliver drukket af et glas, der fremhæver snapsens gode egenskaber. Find dit glas hos Riedel.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]