STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Pinot Noir

Pinot Noir bliver nærmest bare mere og mere populær for hver år, der går. Den lidt sarte drue med den forførende smag og aroma lokker flere og flere til vinens store verden.

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Producent
Land
Område
Underområde
Dyrkningsmetode
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Proptype
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Populære
Fine Wine
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 173 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 5

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Pinot Noir - elegant og forførende

    Pinot Noir er mere populær end nogensinde. Den er fin, blød, nærmest feminin, skrøbelig og forførende, men uden overhovedet at være tynd, når den er bedst. Master Sommelier Madeline Triffon har endda uden at rødme kaldt den 'sex på glas'. Pinot Noir bliver brugt i nogle af verdens dyreste vine og er elsket af vinnørder over hele verden. Smagen og duften er umiskendelig og er helt sin egen. Når den er bedst, er det måske en af de største vinoplevelser, du får i dit liv. Andre gange kan det være en af de største skuffelser. Pinot Noir er svær, men med kæmpe potentiale under de rigtige forudsætninger og med de bedste winemakers.

  2. Tilbud på Pinot Noir

    Det fleste af os, kan rigtig godt lide et glas Pinot Noir på tilbud. Du sparer altid 5% på tusindvis af varer - også Pinot Noir - som medlem af Sélection Vinklub. Det er gratis og du kan altid melde dig ud igen.

  3. Hvad smager Pinot Noir af?

    I Bourgogne har nogle af verdens fineste vine rødder i Pinot Noir. Men hvorfor egentlig? Vinene er ikke så fyldige og kraftige som mange andre – faktisk er det ofte lige modsat. Pinot Noir er lysere i farven, ofte gennemsigtig og smag og aroma er mere subtile end i tunge, mere fyldige rødvine. Druen er skrøbelig og bliver let ramt af sygdomme – og endelig, så muterer den let. Men når Pinot Noir rammer potentialet, er det nærmest smukt, man bliver hensat til en højere sjælelig tilstand og strygere spiller i baggrunden.


    Når Pinot Noir er godt, får vinen frugtige præg af tranebær, hindbær og kirsebær, karamel, tobak, svampe, skovbund, våde blade, cola, nelliker og vanilje. Den vil ofte være fadlaget, have et forholdsvis lavt tanninindhold og en pæn syre.

  4. Smagekasse med Pinot Noir

    Til alle os - og der er mange - der ikke kan få nok Pinot Noir har vi lavet en forrygende Pinot Noir-smagekasse. En oplagt gaveidé til vinelskeren, til en hyggelig vinsmagning med vennerne eller bare til dig selv. Du får seks virkelig elegante Pinot Noir-vine og sparer endda gode penge samtidig.

  5. Mad til Pinot Noir

    Pinot Noir passer godt til rigtig, rigtig meget mad. Vinen er let nok til lyst kød, men samtidig kompleks nok til mørkere kød. Så hvis du er lidt i tvivl, er Pinot Noir ofte et godt valg. Har din Pinot Noir et lidt højere indhold af tanniner, så prøv med and eller vildt.


    • Pinot Noir er ofte fremragende til kylling, kalkun og and, f.eks. andebryst, men passer ofte også rigtig godt til svinekødsretter, især stegte eller grillede retter med svinekød. Prøv f.eks. svinekoteletter eller svinemørbrad.


    • Svampe og Pinot Noir er et kapitel for sig, og de er nærmest født sammen. Prøv f.eks. risotto med svampe, svampesuppe eller ristede portobellosvampe. Vi elsker det.


    • Pinot Noir går også rigtig fint i spænd med en række forskellige oste, ikke mindst bløde og milde oste som brie, camembert og forskellige gedeoste. Du kan også overveje at koble cheddar og gruyere med din Pinot Noir.


    • Endelig er Pinot Noir en god drue at parre med klassisk charcuteri eller tapas. Skinke, salami og chorizo, oliven, nødder og tørret frugt.


    Nogle lækre opskrifter, som passer fremragende til Pinot Noir, er f.eks.:


  6. Det bedste glas til Pinot Noir

    Du får meget mere ud af din lækre Pinot Noir, hvis du drikker den af et glas, der er skabt til netop at vise vinens stærke sider. Riedel er verdenskendte for deres druespecifikke glas, der gør netop det - og har selvfølgelig også et glas til Pinot Noir. Find alle verdens bedste vinglas.

  7. Hvad er forskellen på Pinot Noir, Pinot Blanc og Pinot Gris?

    Pinot Noir, Pinot Blanc og Pinot Gris. Tre druer, der navnemæssigt er ret ens. Og det er aldeles passende, for Pinot Gris (Pinot Grigio, hvis du er italiener) og Pinot Blanc er farvemutationer af Pinot Noir, men genetisk er det faktisk samme drue. De muterer dog og kan ændre farve og smag. Så hvis du er vild med én af typerne, er det bare at give sig i kast med dem alle tre.

  8. Kan man gemme Pinot Noir?

    Ja, Pinot Noir kan gemmes, men ikke alle Pinot Noir-vine er beregnet til langtidslagring. Nogle Pinot Noir af høj kvalitet fra regioner som Bourgogne eller de bedste fra Den Nye Verden kan drage fordel af at lagres i flere år. Mange Pinot Noir-vine er dog beregnet til at blive drukket inden for et par år efter udgivelsen for at værdsætte vinens friske og levende karakteristika.

  9. Pinot Noir er én af verdens ældste druer

    De fleste af de vinsorter, vi kender blev skabt relativt for nylig. Cabernet Sauvignons historie er f.eks. "kun" omtrent 300 år gammel. Sådan er det ikke med Pinot Noir. Den menes at være mindst 1.000 år ældre end Cabernet Sauvignon, og noget tyder på, at den allerede eksisterede i Europa før romerne. Faktisk var det romerne, der fandt Pinot Noir i Frankrig og derefter spredte druen i hele deres gigantiske imperium.

  10. Pinot Noir viser ingen nåde

    Terroir er altid afgørende for, hvor god eller dårlig en vin er. Når der er ændringer i vind og vejr, reagerer Pinot Noir dog mere end de fleste andre druer. Derfor varierer Pinot Noir voldsomt alt efter, hvor den kommer fra, men den afslører også den enkelte winemakers evner. Den er svær at dyrke, skrøbelig og sårbar overfor sygdomme. Alt sammen sætter det store krav til producenten, som hele tiden skal være over druen. Men så kan resultaterne til gengæld også være fantastiske.

  11. Hvilket land laver mest vin på Pinot Noir?

    Pinot Noir er en super populær drue, som dyrkes i mange lande rundt om i verden. Den største producent er dog Frankrig. Konkret anses Bourgogne-regionen i Frankrig som fødestedet for Pinot Noir og området producerer nogle af de fineste og dyreste Pinot Noir-vine i verden. Andre store producenter af Pinot Noir er USA (især Oregon og Californien), New Zealand, Australien og Tyskland, som dog kalder druen for Spätburgunder. Produktionen af ​​Pinot Noir varierer dog fra år til år, afhængigt af vejrforhold, udbytte og andre faktorer, så billedet kan ændre sig fra år til år.

  12. Ved hvilken temperatur skal Pinot Noir serveres?

    Pinot Noir serveres typisk ved en lidt køligere temperatur sammenlignet med andre rødvine. Vi anbefaler at servere Pinot Noir mellem 12-15 grader for at få mest ud af vinens smag og aroma.

  13. Laver man Pinot Noir i Tyskland?

    Man skulle måske ikke tro det, men Tyskland er globalt på tredjepladsen, når det gælder Pinot Noir-druer. De kalder dog druen for Spätburgunder, som samtidig er den mest plantede rødvinsdrue i landet. Tyskerne drikker dog det meste af det selv, men får du fat i en flaske, er der gode odds for, at den er et rigtig godt alternativ til de mere berømte franske Pinot Noir. De tyske udgaver har gerne et præg af hindbær og sødmefulde kirsebær oveni den føromtalte skovbund. Prøv evt. de fremragende vine fra Chat Sauvage.

  14. Laver man Pinot Noir i Italien?

    Ja, i Italien laver man også Pinot Noir, men de kalder den for Pinot Nero. Rettere sagt er det i Norditalien, hvor klimaet er køligst. Her går nogle af kendetegnene fra de franske vine igen, men med lidt mere tobak, nelliker og hvid peber. G.D. Vajra er bl.a. kendte for deres fremragende Barolo, men det vil være en fejl kun at fokusere på den italienske rødvinsklassiker. Husets Pinot Nero byder på rigtig meget.

  15. Australien og New Zealand

    I lighed med californisk Pinot Noir, har Pinot Noir vinene fra New Zealand en god fylde for druetypen, men lidt mere krydderi og måske en aroma af vildt. New Zealand er et relativ køligt vinland, som er velegnet til Pinot Noir og man bliver ofte budt på newzealandsk Pinot Noir på vinbarer, cafeer og restauranter fra Wellington til Auckland og Marlborough. Australien er i og for sig ikke lige så velegnet til Pinot Noir, men i køligere egne som f.eks. Tasmanien kan det lade sig gøre. Dalrymple Vineyards' Pinot Noir er i verdensklasse. Her bliver de sødere med frugtpræg i retning af blåbær, brombær, krydderier og vildt som i New Zealand.

  16. Pinot Noir i Sydamerika

    Sydamerikanske Pinot Noir kan minde om de amerikanske, men måske med lidt flere blomster og vanilje end frugt. Prøv bl.a. chilenske højt respekterede Vina Errazuriz' Pinot Noir.

  17. Pinot Noir i USA

    Så springer vi over Atlanterhavet til USA, primært Californien, hvor man finder Pinot Noir med noget større fylde, rigere og med mere frugt. Tænk hindbær, vanilje, nelliker, karamel og cola. Skal det stadig være amerikansk, men lidt lettere, så prøv Pinot Noir fra Oregon. Lidt mere tørre med præg af tranebær, kirsebær, trøfler, svampe og måske mælkebøtter. Prøv Domaine Drouhin, som har rødder dybt, dybt plantet i Bourgogne.

  18. Pinot Noir til rosévin

    Pinot Noir er verdens måske mest elskede rødvinsdrue. Men vidste du, at den faktisk også bliver brugt til rosévin? Find din næste flaske rosévin her på siden - om den så skal være med Pinot Noir eller ej.

  19. Hvor du finder Pinot Noir, finder du også Chardonnay

    Chardonnay-druen er i familie med Pinot Noir. Den er faktisk en naturlig krydsning af Pinot Noir og Gouais Blanc, som er en nu næsten uddød druesort. Det er derfor, at Chardonnay og Pinot Noir altid ser ud til at vokse sammen i områder som Bourgogne, Chile, New Zealand og Oregon. Det gælder i øvrigt også for druerne Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon, hvilket er grunden til, at regioner som Bordeaux og Napa Valley begge dyrker Cabernet og Sauvignon Blanc.

  20. Bliver Pinot Noir brugt til champagner og mousserende vin?

    Pinot Noir er ikke synonymt med rødvin. Druen bliver også brugt i produktionen af champagne (typisk sammen med Chardonnay og Pinot Meunier) og i den italienske franciacorta, som også er en mousserende vin og den italienske vin, der minder mest om champagne. Prøv f.eks. legendariske Antinoris udgaver.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]