Bourbon

En bourbon er faktisk en whisky. Men for at en whisky kan kalde sig bourbon, skal dens mæsk (den blanding af korn, som whisky og bourbon er destilleret af) indeholde mindst 51% majs. Resten kan så til gengæld være andre, forskellige kornsorter, og det diskurteres i øjeblikket, om man vil tillade amaranth, boghvede og quinoa. Normalt tilsættes mæsk fra en tidligere destillation for at sikre ensartethed på tværs af produkterne - og hermed har man skabt en såkaldt "sour mash". Til sidst tilsættes gær, og mæsken får lov at gære. Det destilleres til (typisk) mellem 65% og 80% alkohol ved hjælp af enten en traditionel almbic (eller pot still). Den klare alkohol, kaldet White Dog, skal så lagres i nye, i brændte egetræsfade, som giver den færdige bourbon sin farve. Den må ikke indeholde tilsætningsstoffer. Det er også her på fadet, at bourbonen optager karamelliserede sukkerarter og vanilliner i det forkullede træ. Efter lagringen filtreres bourbonen typisk og fortyndes med vand, men ikke til mindre end 40% alkohol.

Selvom bourbon skal lagres på brændte egetræsfade, er der faktisk ikke en minimumsperiode, der fortæller hvor længe. Men hvis den er lagret i mindre end fire år, skal der være en aldersangivelse på etiketten. Og hvis den skal have betegnelsen "Straight Bourbon", skal den være lagret i minimum to år.

Efter hele processen, er fadene mættede med bourbon. De må bare ikke bruges til bourbon igen, så de fleste sælges videre til destillerier i Canada, Skotland, Irland, Mexico og Caribien til lagring af anden spiritus. Andre lagrer øl på gamle bourbonfade, barbecuesauce, chilisauce - og endda vin.

Du kan let erstatte whiskyen i mange cocktails med bourbon, hvor du så vil få en lidt mere krydret og ofte lidt mere sødmefuld cocktail. Skal det være ægte sydstatsamerikansk i en cocktail, der er skabt til bourbon, så prøv en Mint Julep.