- OUTLET
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Spiritus
- Fine Wine & Spirits
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
195-ÅRS FØDSELSDAGSFEST 🍷 Se alle tilbud!
Château Saint Roux
Om Chateau Saint Roux
Det er lige før, at vinhuset Saint Roux er en hel lille økologisk landsby. Her flokkes geder og gæs med gæster på det tilhørende hotel. I restauranten lander gårdens egen økologiske høst på bordet, og i glassene skænkes naturligvis rosévin fra Saint Roux.
Her er ambitionen ikke blot at opfylde de krav, der findes til økologisk vinproduktion. På Saint Roux ønsker man at gå skridtet videre, og derfor er økologi blevet en helt fasttømret del af mindsettet på vingården.
Godt nok er det ikke alle vine herfra, der er øko-certificeret endnu, men dyrkningen foregår økologisk, og blot de sidste godkendelser mangler, før alle vinene kan få det grønne stempel.
Ligesom der skænkes økologisk gedemælk i glassene på hotellet - direkte malket fra gårdens gedebestand - så anvendes der kun lokale og naturlige tilsætninger i vinen. Det gælder således også den naturgær, der bruges i vinproduktionen.
Vinene produceres på en lang række af forskellige druesorter, og mens Grenache og Cinsault er de mest anvendte druer her, findes der også både Syrah, Carignan, Mourvedre, Merlot, Rolle, Viognier, Marsanne og Nieluccio på markerne, der har en meget jernholdig jord.
Jorden er rød, produktionen er grøn - og det samlede udtryk er både farverigt og spraglet.