Italien

Barolo, Amarone og Chianti Classico! Eller måske et glas Nebbiolo? Italien er danskernes foretrukne vinland, og det er ikke mindst pga. de fantastiske rødvine, italienerne producerer. Her finder du vine, som bringer stemningen fra støvlelandet hjem i stuen. Og samtidig vine, som falder i danskernes smag og ganske ofte passer godt til den mad, vi spiser. Derudover er det også i Italien, at du finder vinene fra verdensklasseproducenten Antinori med berømte Tignanello og deres forskellige estates i det lange land mod syd.

Italien er verdens største vinproducent med over 700.000 hektarer vinmarker. Der dyrkes vin i alle hjørner af landet fra Alperne til solbeskinnede Sicilien. Et italiensk vineventyr byder på både underskønne vinoplevelser, man aldrig glemmer og vin, der nok har bedst af at blive glemt. Italien har det hele, og vinen smager altid lidt bedre nydt med udsigt til toskanske marker eller på en lille fortovscafé i Rom, Firenze eller Napoli, med hjemmelavet pastaret foran sig og en højrystet og gestikulerende mama i øjenkrogen. I intet andet vinland har befolkningen et så tæt forhold til vin som i Italien. Indtil midten af 1980’erne var det nærmest utænkeligt for en italiener at sætte sig til bords uden en flaske god italiensk vin. Naturelmente.

Italien har mange geografiske fordele, når det kommer til vin. Det lange land gør vindyrkning muligt fra Alperne i nord næsten til Afrika i syd. Samtidig kan landets lange kystlinje moderere varme temperaturer til gode for druerne. Og endelig gør det bakkede og bjergrige terræn, at vinproducenterne har mange muligheder ift. jordtyper, højde og generelt terroir. Med andre ord er italienerne ret forkælede med terroir i verdensklasse.

Italien har et komplekst vinklassificeringssystem, der kan forvirre de fleste. Det er er baseret på geografi, druesort og produktionsmetoder. Vi prøver at give dig et lille overblik:

• DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita) - Bruges til DOC-vine af højeste kvalitet, der er blevet produceret i et geografisk afgrænset område i minimum fem år. DOCG-vine skal opfylde strengere kvalitetsstandarder end DOC-vine og gennemgå strenge smagninger og tests, før de godkendes.

• DOC (Denominazione di Origine Controllata) - Bruges til vine, der er produceret i et specifikt geografisk område ved hjælp af udvalgte druesorter og produktionsmetoder, der er reguleret ved lov. Vinen skal også opfylde specifikke kvalitetsstandarder.

• IGT (Indicazione Geografica Tipica) - Bruges til vine, der er produceret i geografisk område ved hjælp af særlige druesorter og produktionsmetoder, der er reguleret ved lov. IGT-vine har dog mere fleksibilitet med hensyn til druesorter og produktionsmetoder end DOC- og DOCG-vine.

• Vino da Tavola - Denne betegnelse bruges til bordvine, der ikke er underlagt nogen specifikke produktionsbestemmelser eller kvalitetsstandarder. Vinene kan laves ved hjælp af alle former for druesorter eller produktionsmetoder og er typisk regnet den laveste i kvalitet vine i det italienske vin-univers.

Det er værd at bemærke, at nogle regioner i Italien har deres egne vinklassificeringssystemer, der kan afvige fra det nationale system. For eksempel har Piemonte Denominazione di Origine Controllata e Garantita del Barolo e del Barbaresco (DOCG), som specifikt dækker produktionen af ​​Barolo- og Barbaresco-vine i området.

Amarone er en bestemt type vin, man laver i Norditalien. Næsten alle har hørt om Amarone. Selv mennesker, der ved meget lidt om vin, ved oftest, at der findes noget, der hedder Amarone – og at det er ret godt. Og de har ret. Faktisk er det rigtige navn ”Amarone della Valpolicella”, men selvom mange kender navnet, ved langt færre ved rent faktisk, hvad det egentlig er. Reglerne er skrevet i sten, i overført betydning, med specifikke druetyper fra et specifikt distrikt. Helt præcist kommer Amarone udelukkende fra det norditalienske vindistrikt Valpolicella i Veneto i nærheden af Venedig. Her vokser bl.a. de fire druetyper, der udgør hovedingredienserne i Amarone, nemlig Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. (Hvis det skal være ekstra fint, så se efter Amarone, som er lavet på Corvina og Corvinone – men bare rolig, det hele er godt).

Det er en lidt tung proces at lave Amarone. Mindst 85% af druerne skal være de fire druer. De resterende 15% kan bestå af 18 forskellige druetyper. Man plukker oftest druerne midt i oktober og tørrer dem så ind til rosiner gennem vinteren. Det er helt afgørende, men kan tage op til 120 dage. Herefter er druerne skrumpet noget ind, og man ender med at skulle bruge ca. dobbelt så mange druer, som til andre vine. Det gør naturligvis ikke vinene billigere. Til gengæld bliver den færdige Amarone superintens med et højt sukkerindhold er gerne en alkoholprocent på den flotte side af 15% og præg af kirsebærlikør, sorte figener, kanel, blommer og med fine nuancer af chokolade, brun sukker og grønne peberkorn.

En sådan velvoksen vin kan du sagtens spille op mod fyldige kødretter – en god steak, røget kød eller det bedste fra grillen. En efterårsgryderet er heller ikke af vejen, når der er Amarone på bordet. Vil du imponere familien juleaften, går Amarone også rigtig fint i spænd med den danske julemad. Husk dog lige at lad Amaronen ånde et par timer inden du serverer den – evt. dekanter den.

Barolo ligger i og kommer fra fantastiske Norditalien, et sandt paradis på jord for vinelskere. Når vi taler om Barolo, er det druen Nebbiolo, vi taler om. Den er forholdsvis rig på tanniner, som gør, at Barolo gerne må ligge i minimum 38 måneder, inklusiv 18 måneder på fad. Vinmarkerne ligger på bakker med en særlig hældning samt orientering mod solen, så man er sikker på, at druerne får sollys nok. Barolo er kendt for at være et fyldigt studie i smag og aromaer, der med alderen ændrer karakter. Som ung er Barolo netop lidt utilnærmelig med hårde tanniner, men langsomt begynder den at åbne mere og mere op på smukkeste vis. Du kan altså sagtens gemme din Barolo i 10-20 år, hvorefter den ofte vil belønne dig med smag og aroma af rosenblade, kanel, hindbær og kirsebær, hvid peber, chokolade, læder og lakrids.

Barolo skal bruge masser af luft, før du drikker den, så husk at åbne den tidligt. Det er samtidig en rigtig god idé at dekantere den og drikke den af de rigtige glas. Der er mange fremragende Barolo-producenter, men vi holder rigtig meget af Marcarini og G.D. Vajra.

Primitivo er en italiensk druesort, som er mere end tæt beslægtet med Zinfandel. Her skal vi ned i hælen på den italienske fodboldstøvle – Puglia. Faktisk kom Zinfandel fra Italien. Til gengæld kom Primitivo fra Kroatien, men det er en anden historie. Frugtige, sødmefulde vine med præg af hindbær, jordbær, brombær og ofte også en smule læder. Den vil ofte være blended med Negroamaro, som giver lidt mere struktur til vinen.

Sangiovese er den helt store italienske rødvinsdrue over hele Italien og derfor kan vine på Sangiovese variere fra den ene region til den anden. I Toscana har den måske lidt mere præg af skov og jordbund, kirsebær og fyldige tanniner. I det sydlige Italien har den måske indtryk af roser, jordbær og lidt blødere tanniner. Skal du lige til at i gang med dit store italienske vineventyr, er det et godt sted at begynde.

Barbera er en klassisk, italiensk druetype. Når man taler om Barbera, taler man typisk vin fra Piemonte. Her er det den mest producerede rødvin og det er her, 60% af hele verdens Barbera-vinmarker har hjemme. Druen er virkelig unik og spændende med små præg af lakrids, urter, sprøde, let syrlige kirsebær og en juicy syre.

Nebbiolo er en anden af Italiens helt store druer. Mange vil nok sige den største. Det er ikke så mærkeligt egentlig, for den er grundlaget for Barolo og Barbaresco. Det er store og komplekse vine, som bliver elsker at vinglade mennesker over hele verden – ikke kun Italien. Fuldfede, fantastiske vine, ofte med præg af chokolade, peber, trøfler, røg og frugtige noter af blåbær, roser, kirsebær og ribs. Nebbiolo er en norditaliensk drue og vokser sjældent udenfor Piemonte. Den bliver plantet i andre lande, men er så følsom overfor klimaet, at den er svær at få succes med andre steder. Det vokser typisk omkring byen Alba på sydvendte skråninger. Vinene bør gemmes længe, så garvesyren bliver blødgjort.

Nero d’Avola er Siciliens vigtigste drue. Druen kommer fra området omkring byen Avola på det sydøstlige Sicilien, men vokser over hele øen. Der er varmt på Sicilien, men det er også noget, druen holder af. Vinene er mørke og fyldige med modne frugt og mange tanniner. Moderne udgaver er ofte enten overmodne og tunge eller meget tørre og tanniske. De bedste vine rammer en balance midt imellem og kan være fremragende, med god syre og duft og smag af kirsebær, blommer og chokolade. De har godt af mange års flaskelagring. Druen er fyldig, intens og meget frugtig. Tænk på Syrah eller Shiraz.

Negroamaro betyder "sort og bitter". Det lyder måske ikke så tiltalende, som druen egentlig er. Den vokser stort set kun i Apulien og Salento - dvs. hælen i den italienske fodboldstøvle omkring Tarento, Lecce, Brindisi og Foggia. Italiensk, fyldig, varm og kraftig - og god til mad.

I 1971 lød der et brag i Italien. I hvert fald i overført betydning. Det skete, da den adelige vinfamilie Antinori skabte de første supertoscananere, Tignanello og Solaia. Men hvad er en supertoscaner? Antinori brød med normerne og lovgivningen i Toscana og brød igennem den vinøse lydmur. Man brugte internationale druesorter i samspil med Sangiovese, simpelthen bare fordi man ville skabe meget stor vin. Det var nyt, modigt og meget innovativt. Men det lykkedes med Tignanello, et helt forrygende blend af ca. 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc: Små himmerigsmundfulde og lommer af lykke.

Efter Tignanello fulgte Solaia, som vendte Tignanello lidt på hovedet og primært består af den franske Cabernet Sauvignon og i mindre grad Cabernet Franc og Sangiovese. Begge vine har i årene siden fået virkelig, virkelig flotte anmeldelser og vi kan ikke anbefale det nok.

Brunello hedder egentlig Brunello de Montalcino og er noget af det bedste, man kan præstere i hele Italien. Her er strenge regler for, hvilken drue man må bruge og for selve produktionen. Men resultaterne er også herefter.

Der er nærmest uendeligt mange muligheder for at koble italiensk vin sammen med italiensk mad, så det hele går op i en højere enhed og fuglene synger. Prøv f.eks. en ægte, italiensk lasagne?

Vi anbefaler altid, hvad vi opfatter som de glas vinglas i verden - Riedel. Det gælder ikke mindst, når det kommer til rødvinsglas. Hvis du vil give din Barolo, Amarone eller Chianti de bedste muligheder for at smage så godt som muligt, så er det vejen frem.

Både Barolo og Barbaresco er lavet af Nebbiolo-druer, men Barolo er ofte mere robust og har et længere lagringsbehov, hvilket gør den generelt mere kraftfuld og tannisk end Barbaresco.

Italienerne producerer verdenskendte dessertvine som, som er et stort kapitel i sig selv og skal opleves. Det er f.eks. Vinsanto og Recioto, som er helt eminente til oste, til risalamanden, til desserten, til kaffen eller bare for sig selv.

"Vino da Tavola" er den laveste italienske vinklassificering. Det betyder ordret "bordvin", og angiver en vin med minimal regulering.