ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Pomerol

I hjertet af Bordeaux ligger den fortryllende vinregion Pomerol, som har en særlig plads i hjerterne på både vinkendere - ikke mindst op til jul. Pomerol har en rig historie, der går århundreder tilbage, med et eminent ry for at producere nogle af verdens mest udsøgte og eftertragtede vine. Et område, hvor traditioner møder innovation og resulterer i exceptionelle vine. Et hjørne af Bordeaux, som er særligt kendt for sine rødvine, primært fremstillet af Merlot-druen, og kendes som modstykket på højre bred til de mere berømte appellationer fra venstre bred som Margaux og Pauillac. Men det, der adskiller Pomerol, er dets unikke terroir af ler, grus og jernrig jord, som, når det kombineres med dens dygtige winemakers' håndværksmæssige færdigheder, sikrer vine af uovertruffen dybde, kompleksitet og karakter.

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Producent
Årgang
Alkohol
Anbefalede Glastyper
Druesammensætning
Anmeldelser
Fine Wine
Lagerstatus
Vis:
af 20 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Pomerol - vine i verdensklasse

    Pomerol er et mindre, men berømt, vinområde i franske Bordeaux. Og det er småt – omtrent 3x4 km. Her er forholdsvis varmt og det er bl.a. med til at give muligheder for en fyldig vin, elsket for sin intense smag, fløjlsbløde væsen og fantastiske aroma. Selvom Pomerol ikke er noget stort område, har det en herligt varieret jordbund, hvor ikke mindst en skøn, fed lerjord skaber fantastiske forhold og perfekte forhold for distriktets kraftige vine. Det ligger ved siden af mindst lige så kendte St. Émilion, som vinene dog også tit har en del tilfælles med. Pomerol ligger forholdsvis langt fra Atlanterhavet ift. Médoc – det gør klimaet mere kontinentalt med større temperaturudsving mellem morgen og aften. Her regner også mindre.


    Nogle af verdens dyreste, bedste og mest eftertragtede vine har hjemme i Pomerol. Jorden er næsten dækket af vinmarker, men uden de imponerende slotte og store producenter, man kan se andre steder i Bordeaux. Det skyldes, at Pomerol primært er små producenter, der ikke producerer mere end et par tusinde kasser vin om året. Her er en enkelt kirke og ellers en række mindre huse, der gør det ud for chateauer. Pomerol er da også de mindste af de områder i Bordeaux, hvor man skaber fine vine.

    De mest kendte druer, der bruges i Pomerol er Cabernet Franc, Malbec og Merlot (75%). Cabernet Franc giver vinen en flot og imponerende kompleksitet, mens Merlot sikrer runde, fyldige, bløde og forholdsvis stærke rødvine.

  2. Pomerol på tilbud

    Du sparer 5% på tusindvis af varer - også Pomerol - hvis du melder dig ind i Sélection Vinklub. Det er gratis, og du kan altid bare melde dig ud igen.

  3. Château La Fleur-Pétrus

    Château La Fleur-Pétrus får sit navn fra sine nærmeste naboer. Vingården ligger en spytklat fra Petrus, og man kan gå til Chateau Lafleur. Imponerende naboer på det berømte Pomerol-plateau. Det er typisk elegante vine, der ældes med stor ynde – gerne over årtier.

  4. Hvad spiser man til Pomerol?

    Pomerol er som skabt til det danske efterårs blæst, vind og regn og den danske jul og vinters fyldige retter. Det er ikke nødvendigvis de billigste rødvine, man kan komme i nærheden af, men vinoplevelserne er store i Pomerol. 

  5. Hvordan gemmer man Pomerol?

    Pomerol bliver hurtigere modnet ift. f.eks. vinene fra Medóc, der ligger vestpå. Det skyldes Merlot-druen, som simpelthen kræver en kortere lagring end den ellers ærkefranske Cabernet Sauvignon. Det er gode nyheder for dig, der gerne vil drikke dine fantastiske vine og ikke har den store tålmodighed, det kan kræve at gemme eksempelvis Cabernet Sauvignon-vine i 20 år.

  6. Lidt historie om Pomerol

    Pomerol-regionens nordlige grænse udgøres Barbanne-floden, som historisk betragtet som grænsen mellem nord, hvor folk talte Langues d'oïl og syd, hvor de talte Langue d'oc. Det er svært at vide præcis hvornår, der først blev plantet druer i Pomerol, men det blev der i hvert fald på romernes tid. I middelalderen gjorde Pomerols beliggenhed langs pilgrimsruten El Camino, at mange hjemvendte korsriddere byggede gårde og hospitaler i området. De blev i området og opbyggede vinmarkerne efter Hundredårskrigen. 

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]