Zinfandel

Zinfandel er en amerikansk drue og én af danskernes darlings - og det er også en af vores. Den ærkeamerikanske vin har rettelig hjemme ved sommerlige barbecues fra Skagen til Skive og South Carolina. På strandtæppet med sand mellem tæerne, ved familiefesten eller bare på sofabordet til en solid omgang bingewatching. Zinfandel kan nemlig en masse. Fyldige, sødmefulde, krydrede, varme, bløde, runde og kraftige – og helt oplagt modspil til en rød bøf. Men selvom Zinfandel er så amerikansk som cowboyhatte, burgers og løs adgang til skydevåben, så er den faktisk indvandrer, som så mange andre amerikanere. 

Du kan spare penge på din næste flaske Zinfandel, hvis du køber den som medlem af Sélection Vinklub. Så sparer du nemlig 5%, hver gang du gør et indkøb på tusindvis af varer - og det gælder også Zinfandel. Det er gratis, og du kan altid bare melde dig ud igen, hvis det ikke er noget, du har lyst til.

Der er ikke to vine, der en ens, men nogle af de smagsnuancer, du kan forvente i et godt glas Zinfandel er:

• Marmelade
• Hindbær
• Brombær
• Kirsebær
• Blommer
• Kanel
• Sort peber

Smagen af Zinfandel afhænger af, hvor druen vokser. Er området lidt køligere, får vinen typisk lidt mere præg af hindbær, mens vine fra lidt varmere områder mere får præg af brombær, anis og peber. Zinfandel har det som blommen i et æg i Californien med statens lange, tørre og varme somre efterfulgt af kølige vintre. Det sikrer en lang modningssæson, som er til stor gavn for druerne. Californien er en stor vinproducent og over 10% af vinmarkerne i The Golden State er dækket med Zinfandel. Noget af det unikke ved Zinfandel er, druer på samme klase vil modnes ujævnt, hvilket fører til en fantastisk blanding af frugtsmag i vinen, mens den stadig har tonsvis af friske brombær, hindbær og blåbærnoter.

Vinene breder sig smagsmæssigt helt fra søde, late harvest-dessertvine til rosévine kaldet White Zinfandel. Det kan du også finde her på siden. Faktisk bliver der i netop USA solgt seks gang så meget rosé på Zinfandel, som der bliver solgt rødvin på Zinfandel. Zinfandel bliver ofte rost for sin evne til at afspejle både sit terroir og sin vinmagers stil og dygtighed.

Zinfandel er faktisk ret svær at dyrke, fordi druerne ikke modnes jævnt i klasen. Det gør det sværere at finde en balance mellem modenhed og syre. Derfor er producenten, som i øvrigt altid, afgørende i forhold til at skabe en god vin, hvor den klassiske Zinfandel-fylde, frugt og krydderier markerer sig, men i balance med syren. Alternativet kan være meget sød Zinfandel, som ikke er i balance. Nogle producenter plukker druerne enkeltvis, hvilket naturligvis er en noget besværlig proces og hæver prisen på vinen, men omvendt er en større garant for balance i vinen.

Nej, faktisk ikke. Men Zinfandel dyrkes på tværs af hele USA, selvom Californien tegner sig for klart den største andel. De amerikanske vinproducenter laver Zinfandel-vine i stilarter, der spænder helt fra late harvest dessertvine til rosévine (White Zinfandel), lettere vine i Beaujolais-stil, store, solide rødvine og hedvine i portvinsstil.

Zinfandel-vinstokkene er forholds robuste og vokser bedst i varme klimaer som det, man finder i Californien. Det må dog heller ikke være for varmt, da druerne kan skrumpe i varmt vejr. Zinfandels tyndskallede druer vokser i store, stramme klaser, der nogle gange er tilbøjelige til råd. Druerne modner ret tidligt og producerer saft med et højt sukkerindhold. Hvis vejrforholdene tillader det, kan druerne høstes sent for at lave dessertvin.

Zinfandel-druen ankom formentlig til USA via det østrigske hof i Wien. Og her har vi linket til Kroatien. Det østrigske Habsburg-monarki havde nemlig kontrol over de dalmatiske territorier (hvor nutidens Kroatien ligger i dag) i den tidligere republik Venedig. En gartner på Long Island i USA ved navn George Gibbs modtog forsendelser af druer fra slottet Schönbrunn i Wien og andre steder i Europa mellem 1820 og 1829 - heriblandt den "Sorte Zinfardel". Gibbs besøgte Boston i 1830, og Samuel Perkins fra netop Boston begyndte at sælge "Zenfendal" kort efter. I 1835 anbefalede Bostons førende planteskole "Zinfindal" som spisedrue. Den blev hurtigt populær og dyrket bredt i opvarmede drivhuse i det lidt kølige hjørne af USA. Den første henvisning til at lave vin fra "Zinfindal" optræder i John Fisk Allens "Practical Treatise in the Culture and Treatment of the Grape Vine" fra 1847.

Det var formentlig en Joseph W. Osborne, der lavede den første Zinfandel-vin i Californien - vel nærmest druen egentlige hjem i dag. Han plantede Zinfandel på sin vingård Oak Knoll lige nord for Napa, en vin, der blev meget rost i 1857. Plantning af Zinfandel boomede kort efter, og allerede i slutningen af ​​det 1800-tallet var det den mest udbredte druesort i hele Californien. Disse gamle Zinfandel-vinstokke er nu enormt værdsatte til produktion af rødvin i topklasse, men mange blev desværre revet op i 1920'erne under Forbudstiden fra 1920-1933.

Zinfandel er er faktisk det samme som den italienske Primitivo, men stammer oprindelig fra Kroatien, hvor den går under navnet det lidet mundrette navn Crljenak Kaštelanski. Faktisk kom Zinfandel først til USA i midten af 1800-tallet via en italiensk munk i Italien, hvor den stadig går under navnet Primitivo. Efter Forbudstiden i USA var druen stort set glemt i landet, så da den begyndte at dukke op igen i midten af 1900-tallet og produktionen i det hele taget tog fart, tøvede man ikke med at kalde den for ”California’s own red grape”, ”California’s original, grown nowhere else” og "America's vine and wine". Det var først, da en amerikansk professor i 1960’erne smagte en masse skøn Primitivo i Apulien i den italienske ”hæl”, at han lagde mærke til de to druers lighed. Og da man i 1990’erne undersøgte druerne i et laboratorium, fandt man ud af, at de er genetisk identiske. Så egentlig er druen hverken amerikansk eller italiensk, men kroatisk. 

Zinfandel er ikke kun rødvin. Druen bruges også til sødmefulde rosévine, som faktisk blev opdaget ved et uheld. I første omgang var White Zinfandel ret tør og fik ikke den store succes. Der skulle faktisk endnu et held i uheld, før det skete. Det skete, fordi gæringen simpelthen gik i stå og derfor ikke havde omdannet sukkeret til alkohol. Resultatet blev en sødmefuld vin med et lavt alkoholniveau. Vinen blev en massiv succes, drevet af dens lette drikkelighed og forholdsvis lille prisskilt. Langsomt gik udviklingen dog mod vellavede og mere tørre rosé-vine fra Frankrig, særligt Provence, som var forfriskende, sprøde og perfekte til mad. White Zinfandel gør dog i øjeblikket comeback. Unge vinproducenter i Californien leger med amerikanernes nyfundne kærlighed til rosévin ved at skabe tørrere rosévine af Zinfandel-druen.

Nej. Zinfandel har et lavt tanninindhold og er god til dig, hvis du ikke er glad for tørre vine.

Zinfandel-vinstokke er forholdsvis kraftige og vokser bedst i varme klimaer. Der må dog heller ikke være for varmt, fordi druen kan skrumpe. Den modner ret tidligt og producerer saft med højt sukkerindhold. Vinene kan også blive temmelig søde, hvis det er en mindre dygtig winemaker, der producerer vinen. Omvendt bliver Zinfandel ofte rost for sin evne til at afspejle både sit terroir og sin vinmagers stil og dygtighed. Hvis vejrforholdene tillader det, kan druerne høstes sent for at lave dessertvin.

Det er virkelig ærgerligt at købe en fremragende flaske vin, som er kælet for i år og måneder, og som du har betalt dine surt optjente penge for, og så drikke den af et glas, der ikke fremhæver vinens styrker. Østrigske Riedel laver nogle af verdens absolut bedste druespecifikke glas i verden, som derfor bruges på nogle af de fineste restauranter i hele verden. Når glassene er druespecifikke betyder det, at de er skabt til lige præcis den enkelte drue eller druer. Det gør en forskel, og de som har prøvet det, har ofte Riedel-glas stående i køkkenet i dag. Vi anbefaler Riedels Riesling/Zinfandel til din Zinfandel. Find alle verdens bedste vinglas.

Du kan koble Zinfandel med det meste kød, men kommer det fra grillen, er det allerbedst! Du skal dog heller ikke være nervøs for at tage et par glas til pastaretten, pizza, burger, oksespidsbryst eller en oksemørbrad. Det bliver fantastisk!