ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Cremant

Hvis du gerne vil drikke champagne, men måske vil spare lidt kroner på budgettet, er crémant måske vejen for dig. Produktionen af crémant anvender sekundær flaskegæring, nøjagtig ligesom champagne. Der er en bred vifte af stilarter at vælge imellem, da crémant bliver lavet i otte forskellige appellationer i hele Frankrig (og faktisk også kan findes i nabolandet Luxembourg, hvis man er på de kanter). Cremant er helt perfekt til nytårsaften - det er bare at gå på opdagelse.

Pris
Serveringsforslag
Producent
Område
Underområde
Dyrkningsmetode
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Proptype
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Undertype
Populære
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 13 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Hvad er cremant?

    Crémant er en mousserende vin lavet med samme teknik som champagne, men uden for Champagne-regionen. Crémant-reglerne er kun en lille smule mindre stringente end dem i Champagne. Med andre ord er de strenge, og det borger for kvaliteten. Selvom regionale regler kan variere, skal alle crémant-vine overholde specifikke krav. De omfatter bl.a. manuel høst af druer, hel drueklasepresning med begrænset mostekstraktion med 100 liter most pr. 150 kg druer og minimum ni måneders lagring på bærme.

  2. Tilbud på Cremant

    Cremant på tilbud smager om muligt endnu bedre. Du sparer altid 5% på tusindvis af køb, når du køber som medlem af vores kundeklub, Sélection Vinklub. Det er gratis at melde sig ind, der er flere fordele, og du kan altid bare melde dig ud igen.

  3. Hvordan adskiller cremant sig fra champagne?

    Cremant og champagne deler den traditionelle produktionsmetode, men de kommer fra forskellige regioner og bruger forskellige druesorter. Champagne kommer fra Champagne-regionen og bruger specifikke druer som Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Cremant bruger regionale druesorter og produceres uden for Champagne-regionen.

  4. Er cremant lige så godt som champagne?

    Cremant-vine kan være af meget høj kvalitet, som ofte konkurrerer med champagne i smag og kompleksitet. Selvom de specifikke egenskaber og kvaliteter kan variere, er cremant et glimrende alternativ til champagne, normalt til en mere overkommelig pris.

  5. Hvad spiser man til cremant?

    Cremant er en meget alsidig mousserende vin med en bred vifte af muligheder for at parre med forskellige retter takket være dens livlige syre og bobler. Dens sprøde og forfriskende karakter gør den til et fremragende valg til at ledsage forskellige retter - og så er cremant helt perfekt til nytår.


    Fisk og skaldyr

    Cremants friske syre og delikate bobler gør den til en perfekt partner til fisk og skaldyr. Det komplementerer de naturlige salt præg og friskhed i østers, rejer, hummer og kammuslinger. En klassisk kombination er cremant med et fad med friske østers.


    Forretter

    Cremant er en ideel aperitifvin. Den passer smukt sammen med en bred vifte af forretter, bruschetta, oste og charcuteri. Vinens levende bobler skærer gennem fedmen i ​​oste og røget kød, mens dens syrlighed opfrisker ganen.


    Fjerkræ

    Uanset om det er stegt kylling, kalkun eller and, balancerer cremants syrlighed og lette frugtighed smagen af mange retter med ​​fjerkræ.


    Salater

    Cremants friskhed og syre er et fantastisk match til salater, især dem med vinaigrettedressinger. Blandede grønne salater, Ceasar Salad og salater med gedeost eller friske krydderurter er alle gode muligheder.


    Lette desserter

    Selvom det ikke er en sødmefuld vin, kan cremant nydes sammen med lette, ikke alt for søde desserter. Prøv f.eks. med frugttærter, citronsorbet eller hvid chokolademousse.


    Sushi og sashimi

    Cremants rene, sprøde karakter komplementerer de subtile smage i sushi og sashimi. En vidunderlig parring til det japanske køkken.


    Asiatiske retter

    Cremants alsidighed passer til en bred vifte af asiatiske retter, herunder thailandske, vietnamesiske og kinesiske retter. Boblernes syre balancerer de krydrede umami-elementer, der ofte findes i disse retter.


    Lette pastaretter

    Cremant passer fint til lettere pastaretter, cremet pasta med fisk og skaldyr eller pasta primavera.


    Brunch

    Cremant er et glimrende valg til brunch. Den går fantastisk med Eggs Benedict, quiche og røget laks.

  6. Er der forskellige crémanter?

    Crémant er altså ikke "bare" crémant. Ligesom champagne ikke bare er champagne. Der er forskelle. Det dykker vi lidt mere ned i. Det store udvalg af godkendte druer kan give unikke udtryk for Crémant i de forskellige egne. Til tider kan variationer i stil gøre det svært at fastlægge en regional identitet. I områder som Bordeaux bliver de mousserende vine ofte overskygget af de berømte rødvine i regionen. Crémant-produktion fra disse appellationer kan være sværere at finde, men er bestemt en slurk værd, hvis du gør det.

  7. Crémant d'Alsace

    Cremant er i dag en vigtig del af vinproduktionen i Alsace, hvor den fylder 25% af produktionen. Her findes omtrent 500 producenter, der typisk er ret små og laver cremant ved siden af deres øvrige vinproduktion. Det samlede vinmarksareal til brug for cremant er vokset 15% over de seneste 10 år til 3600 hektar. Den mest udbredte drue til de mousserende vine i Alsace er Pinot Blanc. Oftest har de Pinot Blanc-baserede cremanter frugtige præg af æble og pære med lidt kikse-agtige hint fra autolyse, en pæn syre og let til mellemfyldig krop. Det fleste er i stilen brut, altså tørre.


    Klimaet til Crémant d'Alsace

    Vinmarkerne til både de mousserende og ikke-mousserende vine i Alsace ligger primært for fødderne af Vogesernes østlige i en højde af 200-400 meter. Vogeserne beskytter mod vindene fra vest, og som resultat er klimaet solrigt og kontinentalt. Det er oftest forholdsvis tørt og varmt i vækstsæsonen, selvom regn i høstperioden kan være et problem. For lidt vand kan også være et problem, da kunstvanding ikke er tilladt. Klimaet med varme dage og kølige nætter sikrer dog, at druerne får fine, modne præg med en høj syre, som er ideelt for mousserende vine. Forårsfrost kan dog være et problem og er faktisk blevet værre, da foråret langsomt rykker sig fremad, så vinstokkene blomstrer tidligere, hvilket gør dem mere sårbare, så udbyttet kan blive mindre.


    Valg af vinmarker i Alsace

    De fleste vinproducenter bruger deres bedste vinmarker til at dyrke Riesling og andre af de klassiske druesorter til ikke-mousserende vine. Her vokser også en del Pinot Blanc, typisk noget lavere og i områder, hvor andre druer ville have svært ved at modne.


    Druesorter til Crémant d'Alsace

    De druer, der bruges til Crémant d'Alsace, er Pinot Blanc, Auxerrois, Chardonnay, Riesling, Pinot Gris og Pinot Noir. Pinot Blanc står får 20% af hele vinmarksarealet i Alsace og er én af de vigtigste druer. Pinot Blanc blomstrer tidligt, hvilket gør den udsat for frost om foråret. Derudover er den også modtagelig for svampesygdomme. Den modner tidligt, og da druer til mousserende vine generelt skal plukkes tidligt, skal den altså plukkes meget tidligere end andre druesorter. Typisk bidrager Pinot Noir med noter af pære og æble, mens den leverer et højt syreniveau.


    Andre kendte druer i Alsace som Gewürztraminer og Muscat er ikke tilladt. Crémant d'Alsace er den eneste appellation i Alsace, der tillader brug af Chardonnay - det er dog kun 1% af arealet, der bruges til Chardonnay. Crémant d'Alsace rosé må kun laves på Pinot Noir.


    Vinmarkspleje

    Typisk bliver vinstokkene beskåret mindre end til ikke-mousserende vine, der basisvinen, der bruges, ikke behøver have en lige så stor smagsintensitet. Det tilladte maksimumudbytte ligner det i Champagne med 80 hL/ha. Hvis man producenten vil bruge bestemte vinmarker til Crémant, skal det erklæres i juli. Høsten falder forholdsvis tidligt, nemlig i slutningen af august og begyndelsen af september, da man ønsker et højt syreniveau i druerne. Der høstet manuelt og drueklaserne skal presses hele.


    Produktion af Crémant d'Alsace

    Den potentielle alkoholprocent er forholdsvis lav, så man benytter sig ofte af chaptalisering, dvs. tilsætning af sukker før eller under vinens gæring med det formål netop at hæve alkoholprocenten. Sukkeret bliver omdannet til alkohol, når de "spises" af gæren. Herefter følger man den klassiske "methode traditionelle". Vinene laves typisk på druer fra samme årgang. Lagring på bærme er typisk forholdsvis kort på 12 måneder, hvilket sikrer vine, der primært er frugt-prægede. Der er dog producenter, der benytter en længere periode og dermed opnår vine med autolytiske noter som brød, kiks og en større kompleksitet.


    Langt de fleste crémanter er brut - dvs. tørre med dosage på 8-10g/L. Rosévinene laves med maceration på drueskindene i 12-24 timer for at opnå den ønskede farvedybde.

  8. Crémant de Bourgogne

    Cremant de Bougogne bliver typisk lavet på Chardonnay, som er den mest brugte druesort, eller Pinot Noir. Cremant de Bourgogne står for 10% af den samlede vinproduktion i Bourgogne - en produktion, der er mere end fordoblet siden årtusindskiftet med en produktion, der i 2018 lå på 170.000 hektoliter.


    Cremant de Bourgogne bliver lavet i forskellige stilarter, hvor de fleste er hvide og lavet som Brut med en mellem til høj syre. Noter af æbler og citrusfrugt bidrager i de køligere områder til en mellemintens frugtighed, mens de lidt varmere områder kan skabe hint af abrikos og briochebrød fra autolyse. Man laver dog også Blanc de Blancs, Blanc de Noirs og rosé.


    Appellationens grænser er de samme som Bourgogne AOC. Druerne kan komme fra alle Bourgognes departementer: Yonne (Chablis), Cote d'Or (Cote d'Or), Saone-et-Loire (Chalonnais, Maconnais) og Rhone (Beaujolais). Fra nord til syd er der omtrent 250 kilometer, hvilket gør, at der kan være regionale forskelle, hvis man kun bruger druer fra ét område.


    Hvor kommer druerne fra til Crémant de Bourgogne?

    Druerne kommer typisk fra:


    • Maconnais, særligt Chardonnay, og Cote Chalonnaise, særligt omkring Rully
    • Beaujolais
    • Områder omkring Chablis i Yonne og Chatillon-sur-Seine, der ligger umiddelbart syd for den sydligste del af Champagne
    • Hautes Cotes de Beaune og Hautes Cotes de Nuits
    • Cote d'Or


    Det er generelt kølige områder, som derfor er velegnede druer, der bruges til mousserende vine. Samtidig med det, er det nogle af de billigere områder af have vinmarker i Bourgogne.


    Klimaet til Cremant de Bourgogne

    På grund af regionens størrelse er der flere forskellige klimaer. De nordlige områder har et køligt klima, typisk uden nogen decideret tør og varm periode. Så langt mod nord er det nødvendigt, at vinstokkene vender mod syd eller sydøst for at få det maksimale ud af den sol og varme, der er. Det er områder, der skaber vine med et højt syreniveau og en let fylde.


    Det mere centrale område har et mere kontinentalt klima, nogle gang med frostkolde vintre og varme, tørre somre der skaber druer, der lige nøjagtig er modne og med en et højt syreniveau. Det er dog de færreste druer herfra, der bliver brugt til cremant.


    Det sydlige område (dvs. Maconnais og Beaujolais) får større indflydelse fra Middelhavet med varmere temperaturer om sommeren, hvilket skaber druer med større modenhed og et lavere syreniveau. Her er man dog i større risiko for uvejr om sommeren.


    Fælles for alle områderne gælder det, at man har risiko for at blive ramt at de farer, der truer hele Bourgogne. Nemlig hagl, sen frost om foråret, svamp og sygdom.


    Der må dyrkes 75hL/hektar. Det er noget mere for Bourgognes ikke-mousserende vine. Hvis vinbønderne vil udnytte det potentielt større udbytte til at lave cremant, skal det deklareres inden marts.


    Druesorter til Cremant de Bourgogne

    Det er typisk de druesorter, der bruges i anden bourgognevin, der også bruges til cremant. Det er Gamay, Pinot Gris, Pinot Blanc, Pinot Noir, Aligote, Chardonnay og Melon. Det er dog langt overvejende Chardonnay og Pinot Noir.


    Produktionen af Cremant de Bourgogne

    Basisvinen laves af tidligt høstede druer. Vinene gennemgår malolaktisk konvertering, hvis det er et ønske hos den enkelte producent. Hvis produktionen er til Cremant de Bourgogne Blanc er Chardonnay og andre hvide druesorter tilladte. Hvis der i stedet skal laves Cremant de Bougogne Blanc de Noirs, er kun Pinot Noir tilladt. Rosé er primært også Pinot Noir, men her er en smule Gamay også tilladt for at hjælpe med farven.


    Lovgivning og forretning

    Omkring 2/3 af al Cremant de Bourgogne bliver lavet af handelshuse, omkring 30% af kooperativer og kun 2% af individuelle producenter. Det skyldes de store investeringsomkostninger, der skal til for at mousserende vin på methode traditionelle - den traditionelle metode. Der er dog mange af de individuelle producenter, der tager deres druer, som er dyrket til cremant, til en specialist i cremant og får deres cremant lavet dér, hvorefter de selv kan sælge flaskerne.


    De største mængder cremant bliver solgt af negociants og kooperativer. Det er 10 virksomheder, der sælger 90% af al cremant. Næsten 40% bliver eksporteret - en mængde, der kun vokser. De største eksportmarkeder er USA og Sverige, men også Storbritannien, Belgien og Tyskland aftager større mængder.


    For at indføre et hierarki af Cremant de Bourgogne, har man indført to øverste klasser:


    Cremant de Bourgogne Eminent

    • Her skal vinen ligge på bærme i minimum 24 måneder.


    Cremant de Bourgogne Grand Eminent

    • Her må kun bruges Pinot Noir og Chardonnay til hvide vine
    • Til rosévine må der kun bruges 20% Gamay
    • Brugen af en specifik årgang er frivillig, men det ses oftest.
    • Minimum 36 måneders lagring på bærme og tre måneder på flaske inden den sælges
    • Udelukkende brut


    Udvalget af druer til brug for Cremant de Bourgogne kan være en udfordring. Det er både pga. hagl og frost, men også fordi priserne for Chardonnay og Pinot Noir er stigende. Det betyder f.eks. at producenter i Rully kan få bedre priser for deres ikke-mousserende vine.

  9. Crémant de Limoux

    Limoux ligger i de kølige høje for foden af ​​Pyrenæerne i Sydfrankrig. Crémant de Limoux laves oftest på druerne Chardonnay og Chenin Blanc. Mauzac og Pinot Noir bruges som blandingsdruer. Denne region har en lang tradition for produktion af mousserende vin. Blanquette Méthode Ancestrale og Blanquette de Limoux er to traditionelle mousserende vine lavet overvejende af Mauzac. Førstnævnte gennemgår - ret unikt - en efterbehandling af den første gæring i selve flasken, uden nogen tilladt dosering eller udtømning af de brugte gærceller. Hvid og rosé Crémant de Limoux er oftest på Chardonnay, Chenin Blanc, Mauzac (lokalt kaldet Blanquette) og Pinot Noir.

  10. Crémant de Loire

    Crémant de Loire bliver lavet i Anjou-Saumur- og Touraine-regionerne i den frodige Loire-dal. Her bruges primært Chenin Blanc, Cabernet Franc og Pinot Noir, mens Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Arbois, Pineau d'Aunis, Grolleau og Grolleau Gris også ses i produktionen. Den overvejende brug af Chenin Blanc giver de mousserende vinen en ret unik smag og aroma af citroner, kvæder, pærer, honning og kamille. Selvom mange druer er tilladt i Crémant-produktion i Limoux, er stjernen i de centrale vingårde i Loire, som er Sauvignon Blanc, ikke tilladt. Hvis du vil prøve en Sauvignon Blanc-baseret Crémant, skal du se til Bordeaux, den eneste appellation, der tillader dens brug i blandingen.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]