Vinspecialisten Varde
Nordre Boulevard 90
6800 Varde
40700900 / 75222333
Åbningstider: Mandag - fredag: Kl. 10.00 - 17.30
Lørdag: Kl. 10.00 - 15.00      

Store bededag d. 8. maj - Lukket
Mors Dag d. 10 . maj - Åben fra kl. 10 - 13.
Kristi himmelfart d. 21. maj - Lukket
Pinse 31. maj og 1. juni - Lukket
Fredag. d. 5. juni - Åben fra kl. 10 - 15


Om Vinspecialisten Varde
Indehaverne Lars Aagaard Nielsen og Janie Lykke Steffens udgør et stærkt team, når det gælder vin, mad og livsnyderi!


Vinspecialisten i Varde
1. marts 2013 slog Lars og Janie dørene op for Vinspecialisten Varde. Lars er uddannet radiomekaniker, men har udviklet interessen for vin gennem årene, hvor han har opnået erfaring gennem teorilæsning og vinrejser. Tankerne om at åbne en vinforretning var en længe næret drøm, og der var derfor ikke langt fra tanke til handling. Med en kokkeuddannelse som baggrund og mange år i restaurationsbranchen, deler Janie gerne ud af anbefalinger og inspiration. For parret er det afgørende, at kunderne føler sig hjemme og trygge ved den vejledning, de får.


Tag et kig ind i butikken
Hos Janie og Lars flirtes der altid lidt med den gode humor, og der kan altid findes små, underholdende videoklip på deres facebookside.
Vi kan hjælpe dig hele vejen
Idet man træder ind i forretningen, lokker duften af friskmalet kaffe, og ens opmærksomhed drages mod de farvestrålende flasker og lækre specialiteter. I de store, åbne lokaler står reol efter reol med et velassorteret udvalg af vine, bobler, spiritus, specialøl samt delikatesser fra både lokale producenter og ud- og indland. Et stort udvalg af spændende, klargjorte gave- og vinkurve i alle prisklasser står altid klar – både til inspiration og til hurtig ekspedition. Har man god tid, bliver der serveret en kop friskbrygget kaffe eller et lille glas. Når der arrangeres vinsmagninger, både i og ude af huset, er det essentielt, at deltagerne får en god oplevelse. Til disse lejligheder anvendes Riedel-glassene, og selvfølgelig holdes ”vinsproget” på et niveau, hvor alle kan være med. Vin skal være til glæde for alle. Erhvervskunderne har også fundet vej til Vinspecialisten Varde, og det lokale kendskab er af særlig vigtig og tryghedsgivende karakter.