Prosecco

Prosecco kaldes af mange for Italiens champagne. Det er faktisk ikke så mærkeligt. Ligesom at champagne kun produceres i et specifikt område i Frankrig, gælder det også, at der man kun må lave prosecco i de norditalienske vinområder Veneto og Friuli, med hovedbyerne Venedig og Udine – ikke langt fra grænsen til Slovenien. Derfor virker det da også helt naturligt, at området i daglige tale kaldes for ’Prosecco-distriktet’. 

Prosecco og champagne er dog ikke det samme. Champagne, og den spanske cava, produceres ved det, man kalder méthode champenoise eller méthode traditionelle. Det er den langsomste og dyreste måde at producere på mousserende vin på, hvor den såkaldte andengæring foregår i flaske. Proseccoens andengæring foregår derimod på tanke. Det er lettere, billigere og giver nogle lidt anderledes noter.

Du kan spare 5% på tusindvis af varer, hvis du køber som medlem af Sélection Vinklub. Det gælder også prosecco. Det er gratis at melde sig ud, og du kan altid bare melde dig ud igen.

Til den klassiske Aperol Spritz skal der bruges prosecco. Den superpopulære, sommerlige cocktails har taget stort set hele verden med storm - og det er let at forstå hvorfor. Men følg linket og prøv selv.

Prosecco skal også bruges til en klassisk, ægte italiensk og virkelig lækker Bellini med ferskenpure.

Typisk har prosecco forholdsvis lette eller medium-intense æble- og pærenoter, en fin syre og lav til medium alkohol. Prosecco kan være alt fra demi-sec (halvsøde) til brut (tørre).

Typisk er prosecco mere frugtig og ligefrem end champagne er, og ofte vil man finde præg af æbler, pærer og masser af blomster. Nogle vil måske endda sige banan, hasselnødder, vanilje og honning. Det frugtige, friske præg kan vi takke Glera-druen for – den drue, der langt overvejende bruges i prosecco. Typisk vil champagne være en smule mere mineralsk og med lidt mere kant og mere syre – det har alt sammen noget at gøre med Champagne-distriktets mere nordlige geografiske placering i Frankrig. Sammenholdt med det faktum, er champagne unægtelig er en dyrere fornøjelse end prosecco, har det bidraget til, at prosecco har opnået stor popularitet i Danmark i de seneste årtier. Og begge typer mousserende vin er fantastisk til den rigtige lejlighed.

For lige at gøre dit valg af bobler en smule mere kompliceret er prosecco faktisk ikke bare prosecco. Der findes nemlig to typer, som både varierer i smag, aroma og de bobler, der er med til at kendetegne prosecco: Spumante er mousserende på samme måde champagne, cava og cremant. Det er levende vine med et stort antal fine bobler. Det er typisk en spumante, man vil blive serveret til som f.eks. velkomstdrik. Frizzante er derimod lidt mindre boblende – der er simpelthen færre bobler og det er derfor en let mousserende vin. Faktisk er trykket i en Frizzante ca. halvt så stort som i en champagne eller spumante.

Nej. Champagne og cava produceres ved det, man kalder méthode champenoise eller méthode traditionelle. Det er den langsomste og dyreste måde og andengæringen foregår i flaske. Proseccoens andengæring foregår derimod på tanke.

Prosecco produceres som nævnt oftest på druen Glera, en drue som faktisk tidligere endda gik under navnet Prosecco. Dog ses druerne Verdiso, Perera, Bianchetta, Pinot Noir og Chardonnay også. Navnet ’Prosecco’ kan man tyde hen i retning af ’næsten tør’. 

Prosecco kan altid nydes, men ikke mindst også som aperitif, til lette måltider eller til en klassisk Aperol Spritz. Vi synes virkelig godt om prosecco sammen med:

• Bløde oste såsom brie, camembert og gedeost.
• Skinke, salami eller chorizo.
• Lette skaldyrsretter, rejecocktail, østers og sushi.
• Bruschetta
• Salater
• Frisk frugt som jordbær, ferskner og pærer. Du kan også prøve en frugttærte eller sorbet.

Prosecco kaldes for Italiens Champagne - og prosecco skal da også helst drikkes af et champagneglas.

Prosecco DOC

De tidligere IGT'er (Indicazione Geografica Tipica), der blev brugt til prosecco og dækkede hele ni områder i Friuli og Veneto, er blevet samlet til den enorme Prosecco DOV fra Trieste til Vicenza med vinmarker, der dækker 23.000 hektar. Her er både bjerge og marker, men druerne vokser primært på flade marker. Hvis vinene kommer fra Treviso eller Trieste, kan det fremgå sammen med navnet Prosecco DOC.

Conegliano Valdobbiadene - Prosecco DOCG

Mellem byerne Conegliano og Valdobbiadane ligger området på 7700 hektar i Veneto, som er blevet løftet fra DOC til DOCG. De fleste af vinmarkerne ligger mellem 200-320 over havets overflade. Producenterne skal bruge enten begge navne på byerne eller det ene af dem. Proseccoen ligger i Spumante-kategorien og man må faktisk undlade ordet "Prosecco" og i stedet bruge ordet "Superiore". Det ændrer dog ikke noget på selve produktionen.

Asolo Prosecco DOCG

Her vokser mere end 1800 hektar i det bakkede terræn syd for Valdobbiadene. Her må man bruge termen "Superiore", når man laver spumante.

Klimaet i Prosecco DOC er generelt varm med moderat nedbør. Den flade slette er påvirket af fugtig luft og tåge fra områdets floder. Det gør, at der man er nødt til at slås oftere med sygdomme i markerne. I de mere bakkede områder i Prosecco DOCG er temperaturerne lavere pga. højdeforskellen og temperaturskiftet mellem dag og nat sikrer en længere og langsommere modning. Det giver druerne i Prosecco DOCG et højere syreniveau og mere intense, frugtige indtryk.