2015 Errazuriz Carmenere KAI

Chile
Aconcagua Valley
3/4 ltr.
DKK 1.350,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Duften har toner af ristet peberfrugt, tobak, krydderier, chokolade og trøfler. Smagen er meget intens og fyldig med lette toner af egetræ.
Specifikationer
Leverandør
Vina Errazuriz
Land
Chile
Område
Aconcagua Valley
Type/Farve
Rødvin
Årgang
2015
Drue
95% Carmenère
5% Petit Verdot
Dyrkning
Traditionel
Riedel glas
Shiraz / Syrah
Flasker pr. Colli
6
Serveringsforslag
Mørkt kød
Vildt
Krydrede retter
Alkohol
14,00%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Trækasse
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz' øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa.

Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret "økologiske" druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn...

Druerne til Carmenere KAI kommer fra de absolut bedste parceller på vinmarken Don Maximiano. Druerne plukkes meget sent for at opnå en ekstra koncentration og tæthed i vinen samtidig med, at man undgår de grønne tanniner som umodne kerner giver.
Resultatet er en meget tæt og rig vin, der passer perfekt til det kraftige køkken.
Duften har toner af ristet peberfrugt, tobak, krydderier, chokolade og trøfler. Smagen er meget intens og fyldig med lette toner af egetræ.
12. juli 2019
6 af 6 STJERNER i Aarhus Update
"I Chile har man ligesom i nabolandet en signaturdrue. I Argentina er det Malbec og i Chile er det Carmenère. En drue Chilenerne har et noget ambivalent forhold til. Den blev plantet i stor stil som Merlot, men i 1994 opdagede man at det ikke var Merlot, men derimod den beslægtede Carmenère. En drue med en mindre pleasende karakter og som kræver mere for at levere god kvalitet. Det betyder at den i dag oftest ses som en billig vin i supermarkedet og at smagen desværre ofte bekræfter den billige pris.

Carmenere kan give fantastisk kvalitet når bare den får lov. Så viser den at den kan meget mere end blot at smage af peberfrugt, tomatblade og grønne toner. Med modenhed udvikles der et væld af rød og mørk frugt imens peberfrugten, tomatbladet og de grønne toner bliver underspillet.

Jeg er i Chile med det samme jeg dufter denne vin. Duften af ekstremt modne solbær der næsten kammer over i ren Ribena. Bag denne duft, der ofte får lov at stå alene er der pakket en enorm mængde frugt og fad ind. Vi finder Carmenères signatur i form af rød peber sammen med blandt andet tobak og lakrids. Smagen er stor og dyb med modne mørke bær, et velintegreret fad, som leverer vanillie og krydderier. Tanninerne er finkornede og polerede. Der er en flot længde på – et outstanding eksempel på Carmenère."
96 POINTS
5. august 2019
96 Point af Peter Winding på www.vinbladet.dk
"Stor duft, floral med viol, mørke, røde kirsebær, let mandel og fine nuancer fra fad, meget ren og præcis. Rig smag, stor fylde, markeret tannin dækket af moden frugt og lang, lang eftersmag, chokoladeagtig med mørke bær, meget fin tørhed, der giver vinene en ekstra elegance."
95 POINTS
5. august 2019
95 POINTS af James Suckling på www.jamessuckling.com
"Unique Kai this year with paprika, blackberry, currant and stone. Full body, layered and beautiful. Wonderful finish. Such soft and polished tannins. Drink or hold."
Når druerne ankommer til vineriet, håndsorteres de, og det er kun de absolut bedste druer, der går videre til presningen. Mosten lægges på rustfrie ståltanke, hvor den gærer ud ved 26–30 grader med skindkontakt i 25 dage. Vinen lagrer 16 måneder på 100% nye egetræsfade (80% franske og 20% amerikanske ), før den tappes på flaske og frigives til salg.