Pinot Grigio

Ja, det er faktisk samme drue, dyrket i hhv. Frankrig, hvor den hedder Pinot Gris, og i Italien, hvor den hedder Pinot Grigio. Men det udtryk, vinene får, er helt forskelligt. Derfor er det klart værd at stifte bekendtskab med dem begge to. Tyskerne er også rigtig glade for den og kalder den for Grauburgunder. Druen er formentlig en mutantklon af Pinot Noir, og har normalt en grålig-blå farve, der forklarer druens navn. Vinene varierer i farve fra en dyb gylden over kobber og endda en lys nuance af pink.

Pinot Grigio dyrkes over hele kloden, men det er de mere krydrede og fyldige Alsace-vine og de lettere vine med en højere syre fra Italien, som er mest udbredte. Alsace-stilen kopieres ofte i New Zealand, Tasmanien, South Australia, Washington, Oregon og Sydafrika. Her får vinene typisk en moderat til lav syre, højere alkoholniveauer og en næsten fedtet tekstur.

Smagen kan variere fra modne tropiske frugtnoter af melon og mango til nogle botrytis-påvirkede smagsvarianter. I Italien høstes Pinot Grigio-druerne ofte tidligt for at bevare den forfriskende syrlighed og minimere noget af sortens åbenlyse frugtighed, hvilket skaber en mere neutral smagsprofil. Denne stil efterlignes ofte i andre vinregioner i den gamle verden, såsom Tyskland, hvor druen er kendt som Grauburgunder.

Pinot Grigio har været kendt siden middelalderen i Bourgogne, hvor den formentlig blev kaldt Fromenteau. Den spredte sig siden fra Bourgogne sammen med Pinot Noir. Druen var efter sigende en favorit hos Kejser Karl IV, der fik stiklinger importeret til Ungarn af cisterciensermunke. Munkene plantede vinstokkene på skråningerne af Badacsony, der grænser op til Balatonsøen i 1375. Vinstokken fik kort efter navnet Szürkebarát, der betyder "grå munk" – og hermed er forbindelsen til Grauburgunder tydelig.

Indtil 1700- og 1800-tallet var druen en populær drue i Bourgogne og Champagne, men dårlige udbytter fik druen til at falde i unåde. Den samme skæbne indtraf næsten i Tyskland, men vinavlere var i begyndelsen af 1900-tallet i stand til at udvikle klonale sorter, der producerede en mere ensartet og pålidelig høst.

Forskere ved University of California, Davis, har fastslået, at Pinot Grigio har en DNA-profil med en slående lighed med Pinot Noir, og at farveforskellen stammer fra en genetisk mutation, der fandt sted for flere hundrede år siden. Bladene og vinstokkene på begge druer er så ens, at farven er det eneste aspekt, der adskiller de to. Pinot Noir bruges dog til lette, elegante rødvine i Bourgogne og mange andre steder.