2014 Cote Rotie, 1.50 ltr., La Landonne

Frankrig
Rhône
1.50 ltr.
DKK 3.100,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Meget kompleks duft med toner af ristede kaffebønner og lakrids. De elegante tanniner understøtter den intense og fyldige smag, som efterlader en lang og vedvarende eftersmag i munden.
Specifikationer
Leverandør
Delas Freres
Land
Frankrig
Område
Rhône
Underområde
Côte Rôtie
Type/Farve
Rødvin
Årgang
2014
Drue
100% Syrah
Dyrkning
Traditionel
Flasker pr. Colli
3
Serveringsforslag
Vildt
Oste - milde
Alkohol
13,50%
Flaskestørrelse
1.50 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Trækasse
Rhône er Frankrigs «Best Buy« vinområde nr. 1. Områdets meget seriøse vinproducenter har ikke gennemført de samme høje prisstigninger som deres kolleger i Bourgogne og Bordeaux. Samtidig har Rhône et stabilt klima, der mere end sjældent giver problemer med udvandede vine p.g.a. regn under høsten.

Delas Frères, grundlagt i 1835, blev i 1977 overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz. Med en god kapitalindsprøjtning har vinhuset i løbet af en årrække bl.a. fornyet al vinifikationsudstyret, så huset i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen. Endvidere er husets kapacitet udvidet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner, opkøber man nu også en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i området.

I dag regnes huset blandt Rhônes top 10 producenter,- ikke mindst på grund af firmaets superdygtige winemaker, Jacques Grange, der om nogen har fået skrevet vinhuset ind i stjernernes vinbog!

Netop de store besiddelser af vinmarker, som huset har i Rhônedalen, er medvirkende til, at firmaet har anerkendt, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer bør komme til udtryk i de forskellige vine. Derfor tilstræbes det at afspejle den pågældende marks terroir og herigennem skabe den største vin som overhovedet muligt.

Côte Rôtie La Landonne er Delas' absolutte prestige vine. Druerne kommer udelukkende fra enkeltmarken La landonne, der nyder godt af sin perfekte beliggenhed på Côte Brune. Vinen blev første gang skabt i 1997 og er efterfølgende udelukkende frigivet i de absolut bedste årgange. Dette kombineret med en meget begrænset produktion, der aldrig overstiger 2.500 fl., gør den til en sjælden og eftertragtet gæst i vores vinbutikker.
Stilmæssigt er den indbegrebet af Côte Brune med masser af intensitet og fylde.
Meget kompleks duft med toner af ristede kaffebønner og lakrids. De elegante tanniner understøtter den intense og fyldige smag, som efterlader en lang og vedvarende eftersmag i munden.    
Førstegæringen finder sted på åbne betontanke over en periode på 20 dage, hvor man dagligt presser hatten af skaller ned i vinen. Efterfølgende lægges vinen på et til tre år gamle egetræsfade, hvor andengæringen også finder sted. Når denne er slut, lagrer vinen yderligere 14 til 16 måneder, før den tappes og flaskes.