STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Delas Frères blev grundlagt i 1835 i Saint Jean Muzols, der ligger i hjertet af Saint-Joseph. I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen. Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.


Delas Freres

Vis:
af 0 produkter
Sorter efter:

    Vine fra Frankrig

    Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt som muligt til udtryk i de forskellige vine. En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog, Jacques Grange, blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine. Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal, er Delas Frères nyere årgange kommet med i Rhône-områdets fornemste vinelite. Og ikke nok med det – de er samtidig i et langt mere rimeligt prisleje.


    Læs mere om de enkelte vine fra Delas Freres ved at klikke på de enkelte produkter.

    Tilmelding til Sélection Vinklub

    Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

    Læs om vores kundeklub
    Logo
    H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]