STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Rheingau

Rheingau er et af Tysklands fineste vindistrikter, hvor Rieslingdruen yder sit allerbedste.

Pris
Serveringsforslag
Årgang
Anbefalede Glastyper
Lagerstatus
Vis:
af 2 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144


Rheingau

Rheingau er et af Tysklands fineste vindistrikter, hvor Rieslingdruen yder sit allerbedste. Moselvin er som udgangspunkt blød og feminin, mens vin fra Rheingau er mere fast, stålsat, mineralsk og bombastisk med en svag røget undertone. Rieslingvinene fra Rheingau har en god frisk syre, så de både kan og bør ligge i mange år. Udover Riesling, den dominerende drue i Rheingau, produceres også en række friske, frugtrige og meget behagelige rødvine på Spätburgunderdruen (Pinot Noir), som dog bør drikkes unge.

Rheingaus vinområde strækker sig over en ca. 30 kilometer lang, sydvendt skråning langs Rhinen mellem Rüdesheim og Mainz.


Klimaet er lunt, og man har flere solskinstimer pr. år end de fleste andre steder i Tyskland. Dette sammen med de kraftige lysreflekser fra Rhinen giver rigtigt gode modningsforhold for druerne. At jordbunden yderligere er meget skiferholdig, gavner også kun modningsprocessen, da varmen beholdes længere i de kølige aftener/nætter.


Rheingau er stolt af at være første vinområde, som opdagede og udnyttede

Botrytis Cinerea (ædel råddenskab) – dette i 1775, dvs. lang tid før f.eks. vinbønderne i Sauternes kom på banen. Også begrebet Spätlese har sine rødder her. De ædelsøde vine er desværre ofte dyre, men som regel også pengene værd. Modsat er de tørre og halvtørre vine oftest mere end rimelige i pris i forhold til kvalitet.   


Læs mere om de enkelte vine fra Rheingau ved at klikke på de enkelte produkter

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]