Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2823
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Hvem/ hvad er H.J. Hansen?

H.J. Hansen er en moderne koncern, hvor erfaring, tradition og kontinuitet spiller en afgørende rolle for vores virksomhedskultur og etik.
Koncernen hviler på 3 grundpiller - genvinding, VVS og maskinteknik samt vin- og delikatessehandel. Alle varer afsættes og købes gennem et vidtforgrenet net af nationale og internationale kanaler. Vi har selskaber i ind- og udland og beskæftiger i alt 450 ansatte i koncernen.
Historien bag H.J. Hansen går tilbage til 1829, hvor urtekræmmer Jørgen Jacob Limkilde kom til Odense fra København og bosatte sig i lejemålet Vestergade 99. Stedet købte han efterfølgende for hele 2.900 sølvrigsdaler af Kirsten Jørgensdatter, enke efter pottemager Peder Rasmussen Cordt. Tiderne var svære, men forretningen udviklede sig støt og roligt, og i 1857 kunne en tilfreds Limkilde udleje sin forretning til sønnen, Clemens Limkilde, for 350 sølvrigsdaler årligt.
Clemens’ dygtighed og energi gjorde forretningen større, og flere produktområder kom til. Der blev bl.a. etableret en stor krydderi-knusemaskine og et kaffebrænderi. Handel med gamle klude og tøj samt genbrug af metaller, hestesko og jernplader blev også en god forretning for Clemens Limkilde.
Forretningen blev hurtigt en af de største i branchen, og nye ejendomme blev købt, herunder Vindegade 114 og Vestergade 101. Clemens solgte senere forretningen til Hans Jørgen Hansen, som også har lagt navn til virksomheden, som vi kender den i dag.
Som beskrevet i indledningen er H.J. Hansen vokset fantastisk siden den spæde start:
Genvindingsafdelingen er forlængst flyttet til større faciliteter,
VVS-afdelingen og elektromiljøafdelingen er yderligere kommet til, mens hovedsædet for vinhandlen med tilhørende butik stadig ligger på den oprindelige adresse i Vestergade 97-101 i Odenses midtby.

H.J. Hansen Vin er gennem tiden vokset betydeligt, så i dag er vi kort og godt
ALT HVAD DU BEHØVER AT VIDE OM VIN


* Vi er med et sortiment på mere end forskellige 2.000 produkter Danmarks førende leverandør indenfor kvalitetsvine og andre livsglæder med bl.a.
* Bredt udvalg af vin og spiritus fra hele verden med nøgleleverandører i bl.a. Frankrig, Spanien, Italien, Australien & Chile.
* Alt fra den gode "frikadellevin" til de ypperste vine i verden.
* Alverdens spiritusmærker - og et helt unikt sortiment af Premium Brands, specialudvalgte egne mærker.
* Verdens bedste vinglas fra østrigske Riedel.
* Unikke chokolader fra Xocolatl – vores egen chokoladefabrik.

Vi leverer til hotel- og restaurantsektoren og business-to-business, men har også direkte salg til private via Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, der som H.J. Hansen Vin har fuld fokus på kvalitet, udvalg og service.
Og så har vi naturligvis via vores webshop åbent døgnet rundt, så du altid kan bestille, når det passer allerbedst ind i dit program.

Vores filosofi er, at vi altid skal kunne stå inde for den kvalitet, vi sælger. Vi går ikke på kompromis med pris-kvalitetsforholdet. Vi gør, hvad vi siger - og siger, hvad vi gør.
Vi vil altid levere den bedste vin - det bedste produkt - i et givet prisleje. Og aldrig sælge noget, vi ikke selv ville være bekendt at drikke!

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk