STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

En Primeur

En Primeur vine fra Bordeaux

Det er med udsøgt fornøjelse og stor glæde, at H.J. Hansen Vin A/S igen tilbyder de eftertragtede investeringsvine fra Bordeaux En Primeur.


At handle vin generelt, men i særdeleshed at handle vin En Primeur, er i høj grad et spørgsmål og tillid og tryghed, da du handler og betaler for en vare, som du først modtager 1-3 år senere. Her i H.J. Hansen Vin A/S er vi dog, med mere end 190 år som familieejet vinhandel og 45 butikker i hele Danmark, din sikkerhed for, at din investering i de eftertragtede Bordeaux-vine altid er i de absolut bedste hænder. 


Ønsker du at modtage alle nyheder omkring vores En Primeur og Fine wine, så skynd dig at tilmelde vores eksklusive nyhedsbrevsliste her

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Producent
Område
Underområde
Dyrkningsmetode
Type
Årgang
Alkohol
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Fine Wine
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 139 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 4

Produkter pr. side
36
72
108
144

Hvorfor handle vin En Primeur - og hvad er det?

Fordi du får mulighed for at lægge nogle af verdens mest eksklusive vine i din vinkælder - og til den bedste pris. Mange af de allerbedste vine vil ellers være nærmest uopdrivelige, når de endelig frigives fra vinslottene.


Når du handler vine En Primeur, investerer du i en endnu ikke færdigudviklet vin - en vin, der endnu ikke er til salg. Vine, man stadig skal vente et par år på, inden producenten begynder at sælge af dem. Derfor handler du oftest til en markant lavere pris, end når vinene frigives fra vinslottene for at lande hos vinhandlere verden over.


Bordeauxvine er gennemsnitligt steget med ca. 8% om året de seneste 15 – 20 år, så der er nogle absolut attraktive handler at gøre En Primeur. Særligt i de virkelig gode årgange. Der er oftest tale om vine med langt lagringspotentiale. Det betyder, at de har bedst af, at du stadig gemmer dem nogle år i den egen kælder.


Din En Primeur-investering er i de absolut bedste hænder

Her i H.J. Hansen Vin A/S er vi dog, med mere end 190 år som familieejet vinhandel og 45 butikker i hele Danmark, din sikkerhed for, at din investering i de eftertragtede Bordeaux-vine altid er i de absolut bedste hænder. I det hele taget er vores hjemmeside et slaraffenland for køb af vin online - men du kan naturligvis også købe og hente i din lokale Vinspecialisten/H.J. Hansen Vin.


Årgang 2020

2020 i Bordeaux er en årgang med meget høj kvalitet på vinene generelt. Desværre er der relativt små mængder grundet en vanskelig sæson klimatisk. Resultaterne kan dog ikke diskuteres. 2020 er fantastisk, hvis vi forholder os til de mange anmeldelser, der allerede er kommet på slottene fra de bedste af vinskribenterne. Bl.a. er James Suckling voldsomt begejstret og erklærer 2020 for ”an excellent vintage”.


Set i lyset af situationen i Frankrig, hvor klassiske investeringsområder som Bordeaux, Bourgogne og Cote du Rhoné er voldsomt hårdt ramt af frost og har udsigt til en ekstremt vanskelig årgang 2021 med ødelagte vinstokke, er vi sikre på, at 2020-årgangen vil få en voldsom interesse fra vinelskere i hele verden. Det er derfor tilrådeligt at handle hurtigt, hvis du vil sikre dig nogle af verdensklassevinene i årgang 2020.


Årgang 2021

Bordeaux bød på udfordrende forhold i en ujævn 2021-årgang. Ikke desto mindre gjorde heroiske indsatser og forbedrede vinfremstillingsfaciliteter, at de bedste vine er alligevel er yderst afbalancerede og behagelige. Det blev et år med en tilbagevenden til 'cool klassicisme' i Bordeaux.


Vejret bød på frost, hagl, storme og kølige og dystre dage med mangel på sollys – alt sammen medvirkende til forsinket vækst, ujævn frugtsætning, meldug og grå råd. Generelt led Merlot-druerne mest af frost og meldug. Cabernet Sauvignon klarede sig bedre på grusjord, mens Petit Verdot ligefrem havde godt af de regnfulde forhold. Det bleb hverken en 'Merlot'- eller 'Cabernet'- årgang, og er derfor heller ikke en årgang, hvor man kan tale om, hvorvidt venstre eller højre bred var bedst.


En lang og udstrakt vækstperiode var med til at udvikle aromatisk kompleksitet for rødvinene og gavnede hvidvinene ved at sikre et højt syreniveau. Høsten var langvarig og forholdene var svære at bedømme. Det krævede fleksibilitet - ikke mindst hos mandskab og medarbejderne. Udbyttet var allerede lavt før høst, og med præcis og ekstremt streng sortering måtte producenterne kassere ujævne drueklaser.


Nogle druer kæmpede med sukkerophobning, så chaptalisering blev udført for at øge alkoholprocenten. Modenhed i druerne blev heldigvis for det meste opnået.


Årgang 2022

Usædvanligt varme og tørre forhold førte til små udbytter i vinmarkerne - men til gengæld højkoncentrerede vine med stort tanninpotentiale. Nogle vinstokke led under tørken, men mange druer tilpassede sig også tidligt og var med omhyggelig vindyrkning i stand til at forblive grønne indtil høst med små, men sunde bær. Høstdato og skånsom ekstraktion var fuldstædig afgørende for årgangen, hvor man med dygtighed brugte forskellige strategier til vinificering og bevarelse af druernes sundhed. Dér hvor det lykkedes, viser de bedste eksempler overraskende friskhed og fuldstændig suveræn charme med et stort antal vine, der både er umådeligt tiltalende og imødekommende, men som også vil ældes med stor skønhed.


2022 bød på aldrig før sete klimatiske forhold. Det var bl.a. med de tidligste høster nogensinde og stor nervøsitet i løbet af året, hvor man var udfordrede med hensyn til beslutninger om vinmarksforvaltning, afgrødebrug, afløvningsstrategier, høstdatoer, maceration og temperaturer.


Der vil altid være forskellige meninger om, hvilke årgange er det bedste - og forskellige præferencer. Men 2022 gav os utvivlsom nogle helt, helt utrolige vine, som er den megen hype værd.


Hvordan handler jeg En Primeur?

Du kan forudbestille En Primeur vine ved at bestille online eller sende en mail til Fine Wine Manager, Morten Bay på e-mail [email protected] eller på telefon 22 90 22 93.


Når du bestiller vine En Primeur, skal de betales på forhånd, dette skyldes, at langt de fleste En Primeur-vine er tildelt os i ganske små allokationer. Derfor er vi nødt til at sikre din handel mod mellemsalg og udsolgt ved at kræve hurtig betaling, så vi kan sikre dig dine vine.


Har du spørgsmål til En Primeur-handel generelt, er du meget velkommen til at kontakte os på [email protected] eller på tlf.63 12 82 00


Nyhedsbrev for En Primeur og Fine Wine

Vil du ikke gå glip af de bedste vine og anbefalinger til investeringer fra vinkyndige, der har smagt vinene i Bordeaux, inden de blev frigivet til salg En Primeur? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev for En Primeur og Fine Wine lige her.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]