195-ÅRS FØDSELSDAGSFEST 🍷 Se alle tilbud!

Brand image

Château Lagrange har ladet vingårdens areal og parceller være præcis, som da man blev klassificeret som 3. Grand Cru Classé under Kejser Napoleon d. III i 1855. Der er da heller ingen grund til at lave om på noget, der fungerer så godt.

Château Lagrange

Pris
Serveringsforslag
Anbefalede Glastyper
Druesammensætning
Anmeldelser
Vis:
af 1 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144

Om Château Lagrange

Château Lagrange ligger inden for den prestigefyldte Saint-Julien-appellation. Siden 1855 og den berømte klassifikation af Napoleon d. III har man været klassificeret som 3. Grand Cru Classé. Vingården ligger på venstre bred af den berømte Gironde, i hjertet af Médoc mellem Margaux og Pauillac. Lagrange ligger på to bakketoppe af såkaldt Günzian-grus, hvoraf den ene bakketop er det højeste punkt i Saint Julien AOC. Vingårdens areal og parceller i dag præcis dem, der blev klassificeret i 1855 under Napoleon III.


Tilbage i middelalderen var der to adskilte beboelser på stedet. Den ene var kendt som Pellecahus' ejendom og lå øst for den bæk, der løber gennem området. Den anden lå på en bakke mod vest og var kendt som "Larange de Monteils ædle hus". Disse to godser sluttede sig sammen i 1600-tallet, og så var Lagrange født.


Château Lagrange tilhørte den samme familie i næsten to århundreder. En af dens mere karismatiske personligheder var en vis Charles de Branne de Cours, som styrede godset fra 1712 til 1746. I hjertet af vindyrkningsrevolutionen skulle han og hans rige Bordeaux-familie gøre Lagrange til en af de smukkeste Médoc-ejendomme. Charles de Branne blev efterfulgt af sin søn. Ved sidstnævntes død var det hans nevø, Jean-Baptiste Arbouet de la Bernède, der overtog ejendommen i 1771. Han fortsatte med at udvikle ejendommen og moderniserede en del af faciliteterne. Den imponerende vinifikationskælder går tilbage til denne tid.


Jorden

Der er mere end hundrede individuelle parceller med 67% Cabernet Sauvignon, 28% Merlot og 5% Petit Verdot hos Château Lagrange. Vinstokkene er i gennemsnit 40 år gamle, men de ældste går tilbage til 1952. Her er også 11 hektarer dedikeret til hvide druesorter med 80% Sauvignon Blanc, 10% Sauvignon Gris og 10% Sémillon.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]