Alle Riedelprodukter

Riedel revolutionerede markedet for glas, da østrigske Claus J. Riedel designede den første kollektion af vinglas i 1973. Det var ’Sommeliers’-serien, som satte nye standarder. Georg J. Riedel, tiende generation i familien, tog arven op efter sin far og satte ekstra fokus på den nærmest videnskabelige tilgang, der præger udviklingen.

Georg J. Riedel introducerede RIEDEL Sensory Workshops, hvor man testede og forfinede glassene med hjælp fra sommelierer og vinproducenter. Georg Riedel skabte på den måde verdens første serie af druespecifikke glas i 1986. Det var Vinum-serien, som fremhæver vinens dybde og karakter. 

11. generation tog over i 2014 i skikkelse af Maximilian Riedel. Riedel udvikler fortsat brandet til fordel for vinnydere verden over. Det er bl.a. i form af O-serien og decanters, at Maximilian bygger videre på den flotte arv, han har overtaget. I dag er cocktails et nyt fokusområde for Riedel, som altså ikke kun tager nydelsen af vin til nye højder. Det samme gælder i øvrigt for Riedels ølglas, som løfter glæden ved det gode øl yderligere.

Vi har følgende serier fra Riedel

Riedel Max, Winewings, Bar Collection, Decanter, Grape, Ouverture, Performance, Sommeliers, Sommeliers Black Tie, Superleggero, Swirl, Veritas, Vinum, Riedel Extreme, Vinum XL, Wine Tumbler, Vitis, Riedel pakkesæt, Riedel Tasting Set

Generelt kan man sige, at det er en fordel med et lidt større glas, hvor der er plads til at vinen kan trække ilt og du kan nyde aromaen. Vinglasset må ikke være for småt. Der kan være en verden til forskel på at drikke vin af et glas, der specialdesignet til lige netop dén type vin – og på at drikke samme vin af et glas, der er beregnet til en helt anden type. Det samme gælder for cocktailglas, ølglas, spiritus osv. Man kalder det for druespecifikke glas, og de gør virkelig en forskel. Hvis du er i tvivl, så spørg dem, der har prøvet. De har tit druespecifikke glas fra østrigske Riedel stående derhjemme. Hvorfor? Fordi det er en synd og skam at drikke en fantastisk vin, man evt. har betalt med sin surt optjente sparepenge, og så mindske den kvalitet, der lægger i vinen ved at stryge den mod hårene.

Med fokus på rødvinsglassets form kan man tvinge vinen rundt på tungen de rigtige steder. På den måde sikrer man sig, at de elementer, den base i vinen, som man gerne vil have frem, netop fremhæves. For de smager jo alle forskelligt og har forskellige styrker. Hver drue har forskellig DNA, syre, sødme, alkohol, tanniner, fylde og frugt. Tungen kan inddeles i forskellige smagszoner. Fremme på spidsen af tungen har vi flere receptorer, som opfanger sødme, på den yderste side af tungen syren, lidt længere mod centrum det salte og på bagsiden af tungen bitre elementer.

Ydermere betyder glassets form og munding meget for, hvordan vi har mulighed for at dufte vinen. Når vi smager vin, opfanger tungen nemlig kun 20% af smagsoplevelsen. Næsen/aromaerne udgør de resterende 80%. Vi kan ikke smage hyldeblomst, solbær eller cassis. Det er noget vi dufter, og derfor spiller lugtesansen en meget stor rolle. Vi påstår, at en vin smager af 50% mere eller mindre, end hvad den er værd med det rigtige eller forkerte vinglas. Og hvem kan ikke se fornuften i at få 50% mere for pengene end, hvad man har givet?

Vinens aromatiske dampe giver dig et fingerpeg om, hvordan den smager, før du smager den. De gør din hjerne klar til smagen og bidrager til den samlede oplevelse af vinen. Valget af et det helt rigtige rødvinsglas har meget at gøre med at afbøde tanninernes bitterhed og vinens krydrede indtryk for at give en rundere, mere behagelig vinoplevelse. Designet på dit rødvinsglas skal altså forholde sig til, hvordan formen, åbningen og størrelsen på glasset påvirker oplevelsen af vinen. Man har gennem forskning i alkoholfordampning i forskellige glastyper fundet ud af, at en bred skål i vinglasset og en smal åbning får alkoholens fordampningsproces til at ske op langs glaskanten. På den måde bliver vinens rene duftaromaer ikke i så høj grad påvirket af alkoholfordampningen. Derfor får du et bedre indtryk af den rødvin, du har fyldt i dit glas. I 2015 brugte japanske forskere et særligt kamera til at optage billeder af ethanoldampe i forskellige glas. I deres undersøgelse viste forskergruppen, hvordan forskellige glasformer påvirkede tætheden og placeringen af ​​dampe ved åbningerne af forskellige glas. Samtidig har åbningen indflydelse på, hvor meget rødvin, du får i munden, hver gang du tager en tår. Det er også vigtigt.

Det samme gælder for størrelsen på selve glassenes skål. Som tommelfingerregel bør du ikke hælde mere op end 10-15cl. i glasset. Grunden til at vinglas designes med den brede skål er for at give vinen en større overflade at iltes ved – ikke fordi, der skal være det meste af en flaske vin i glasset. Fylder du op til der hvor skålen er bredest, så giver du din rødvin de optimale forhold til at udvikle sig bedst muligt i glasset.