- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Gaver
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!
Værd at vide om: Økologisk vin
Hvad er økologisk vin?
Kravene til økologisk vin varierer fra land til land, men generelt ser de ud som følger:
- Der må ikke bruges pesticider, fungicider, kunstgødning, antibiotika etc.
- Vinmarken skal have være dyrket økologisk i minimum 3 år
- Man skal føre en logbog over produktion og salg
- Man skal lade sig underlægge periodevis inspektion.
Egentlig skal der skelnes mellem to former for økologisk vin. Dels vin der er lavet af økologiske druer, og vinificeret konventionelt, dels vin som er lavet af økologiske druer og vinificeret økologisk. At man vinificerer økologisk, betyder blandt andet, at man ikke må stabilisere vinen med SO2,. Som oftest er det, vi i Danmark kalder økologisk vin blot vin, som er lavet af økologiske druer og vinficeret konventionelt.
Problemstillinger ved økologisk vin
Der er ingen tvivl om, at hvis man dyrker en vin konventionelt, så standardiserer man også produktet i en grad, så vinmarkens terroir er mindre genkendelig. Dels fordi man slår de unikke organismer, som eksisterer i jorden (jordsvampe, jordbiller og mikrober etc), ihjel, hvilket også betragtes som en del af terroiren, da de i høj grad påvirker nedbrydningen af organisk materiale i jorden og dermed dens struktur. Dels slår herbiciderne også de unikke gærceller, som sidder uden på drueskindet ihjel, og man er derfor tvunget til at tilsætte mosten en kunstigt fremstillet gærfløde, hvis man vil sikre, at vinen gærer helt ud.Endvidere udligner sprøjtemidlerne nogle af de klimatiske forskelle, som der er i den enkelte årgang, hvilket både kanskabe en bedre og en ringere vin. Resultatet vil dog uafhængigt af dette altid være mere standardiseret.Udbyttet på en økologisk dyrket vinmark er cirka 20% mindre end ved en konventionelt dyrket vinmark. Endvidere skal der yderligere påregnes cirka 20% ekstra i omkostninger til såvel arbejdstimer (hvor meget dette beløb præcist er, afhænger en del af vinmarkens terroir) som materiale, hvorfor det er en meget stor økonomisk ekstra byrde, vinbonden påtager sig.Derfor er det også lettere for en lille vinbonde at omlægge sit vinbrug til økologi, end det er tilfældet ved en større vinbonde, da førnævnte har færre faste omkostninger at tage hensyn til, ligesom arealet af vinmarker og dermed satsningen er mindre.
Det helt store problem ved at omlægge sin vitikultur til de økologiske principper er at bekæmpe Powdery meldug. Detteer en svampesygdom, som angriber bladene og nedsætter fotosyntesen, hvorfor vinbonden får færre druer, som kun langsomt opnår sin sukkermodning. Sygdommen udvikler sig hovedsageligt i meget og delvist fugtigt miljø, og kan derfor begrænses ved at åbne canopy’en (vinplantens bladvæg), dels via canopy management, hvor man begrænser beplantningstætheden, dels ved at begrænse tilsætningen af nitrogen (hovedsageligt organisk gødning) til jorden.
Selve klimaet har også stor betydning. For eksempel er det lettere at opdyrke en økologisk vinmark i det tørre La Mancha-distrikt i Sydspanien, end det er i Bordeaux. Dette måtte Alfred Tesseron på Château Pontet Canet sande, da han efter at have omlagt sit vinbrug til økologi, stod over massive mængder af regn i 2007. Han kunne derfor at vælge mellem at miste hele sin høst til en værdi af 67 mio kr eller at sprøjte sine vinmarker med svampegift. Han valgte det sidste og mistede sin certifikation som økologisk vinbonde. I 2008 måtte han så starte forfra for at blive certificeret.
Der er ingen tvivl om, at stadig flere vinbønder vælger at omlægge deres vinbrug til økologi, men det er en meget langsom udvikling, og i dag er det kun ca 2% af al vin, der er blevet dyrket økologisk, og stort set intet af dette er også vinificeret økologisk. Det er tankevækkende, at der er flere økologiske vinbrug i Europa, end det er tilfældet i de oversøiske vinlande, specielt fordi de oversøiske vinlande har et mere velegnet klima til økologisk dyrkning. Endnu mere tankevækkende er det, at det distrikt i Bordeaux, som har det højeste antal af økologiske og biodynamiske vinbrug, er Sauternes. Dette på trods af, at de hvert år kæmper på den absolut yderste grænse af høstsæsonen for at begrænse angrebet af Powdery meldug og grå råd til fordel for Botrytis.
