J & G Grant, Glenfarclas Distillery

Om J & G Grant, Glenfarclas Distillery

Glenfarclas betyder "Dalen med det grønne græs" på gælisk, og de dygtige skotter henter vandet, som bruges i destillationen, i en lille kilde, der udspringer fra gudesmukke og dramatiske Ben Rinnes. Destilleriet ligger ved foden af det lyngdækkede bjerg, hvor vandet springer frem fra den underliggende granit, når vinterens sne smelter. Kombinationen af det meget rene, bløde vand og den helt unikke form på de potstills, Glenfarclas bruger, bidrager til destilleriets unikke Highland Single Malts.

Glenfarclas Distillery har været familieejet siden 1865, og det er Grant-familien, der har sørget for at etablere det skotske whisky-destilleri somet af verdens bedste. Glenfarclas er ét af de få tilbageværende skotske destillerier, der stadig er familieejet. Siden 1865 har destilleriet været i hænderne på samme familie: The Grants. John Grant var egentlig kvægopdrætter, da han således købte Recherlich Farm og Glenfarclas Destillery i 1865 for 511£. Det er seks generationers whiskykunnen, som kommer os forbrugere til gode i dag. Denne kontinuitet har gjort det muligt for Glenfarclas stadig at bruge ældre måder at lave whisky på. Ikke pga. romantik og en længsel efter historien. Glenfarclas er en succes, og det med rette.

Som George Grant, sjette generation af familien udtrykker det: "Vi har levet gennem 22 lavkonjunkturer. Vi laver den whisky, vi har råd til at lave, og låner aldrig penge for at lave det." I løbet af 1980'erne, da selve whiskyindustrien skar ned på produktionen, var Glenfarclas' stigende. Glenfarclas har større mængder på lager end de fleste destillerier. En modvilje mod uafhængige aftappere, der bruger destilleriets navn på deres (sjældne) tilbud, har også hjulpet med at opretholde en stærk identitet for selve brandet Glenfarclas. Hos Glenfarclas holder man i øvrigt fast i at modne sine whiskyer i tidligere sherryfade. Det bidrager til, at whiskyen opnår en større fylde, kompleksitet og sødme. Det er ikke nogen lille operation, og i dag har man 80.000 fade til lagring. Siden 1989 er de kommet fra Spanien, nærmere beskrevet Huelva tæt på Jerez - og det gør de næsten hver måned.

Vild med ild - og fade fra Spanien

Glenfarclas gør brug af ​​direkte ild på deres stills. Ikke for at please turister eller andre whiskynøder, men pga. kvaliteten af den færdige whisky. Damp blev forsøgt i 1981, men konklusionen var, at for meget af styrken gik ud af whiskyen, og man gik tilbage til direkte ild. Der skal fylde og styrke til for at kunne klare tanninstrukturen og fyldige indtryk af frugt i de gamle sherryfade.

I dag kommer alt træet fra Jerez og bødker Miguel Martin. Der bruges en blanding af butts og hogsheads, som alle er gamle oloroso-fade og lavet af europæisk egetræ. Glenfarclas' kerneserie er lagret i en blanding af first-fill og re-fill-fade. I 2007 udgav skotterne 'The Family Caks' - årgangsudgivelser fra hvert år mellem 1952 og 1998.

Glenfarclas hævder også at have været banebrydende for tapning af Cask Strength Whisky, da man lancerede sin 105˚ i 1968. Man var dog helt sikkert ét af de første destillerier, der åbnede sine døre for besøgende i 1973.