Gå til indhold
Brand image

Flambeaux er et familieejet vinhus fra Sonoma County, hvor californisk varme møder friskhed, struktur og tydeligt præg af de enkelte vinmarker. Vinene laves i små mængder og spænder fra Chardonnay og Zinfandel til Cabernet Sauvignon.

Flambeaux

Vis:
af 3 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144

Flambeaux - fra New Orleans til Sonoma County

Flambeaux er historien om tre generationer af Murray-familien, der har taget familiens rødder i New Orleans med til Californiens vinland. Familien begyndte at fremstille vin under navnet Flambeaux i 2014, men forbindelsen til Louisiana går helt tilbage til 1700-tallet.


Navnet Flambeaux henviser til de flammende fakler, som hører til New Orleans’ traditionsrige parader. Hos familien Murray er faklen samtidig et billede på noget, der gives videre fra generation til generation: glæden ved mad, vin, gæstfrihed og det gode selskab.


Små mængder fra markante vinområder

Vinene fremstilles i begrænsede mængder og tager udgangspunkt i forskellige dele af Sonoma County. Familien har sin egen vinmark i Dry Creek Valley og arbejder desuden med druer fra nøje udvalgte marker i blandt andet Sonoma Coast og Alexander Valley.


Det giver plads til flere sider af Californien. Zinfandel fra Dry Creek Valley har fylde og intensitet, Chardonnay fra Sonoma Coast får friskhed fra det køligere kystklima, mens Cabernet Sauvignon fra Alexander Valley kombinerer modne solbærnoter med fast struktur og stort lagringspotentiale.


Californisk fylde med balance

Flambeaux går ikke stille med dørene. Vinene har dybde, koncentration og en tydelig californisk varme, men ambitionen er mere end blot kraft. De enkelte marker skal kunne genkendes, og derfor arbejder teamet med at bevare hvert voksesteds særlige karakter fra vinmark til flaske.


Det er vine til dig, der holder af Napa Valley og Sonoma i den seriøse ende: generøse i smagen, flot byggede og skabt med samme sans for måltidet og selskabet, som Murray-familien har taget med sig fra New Orleans.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]