STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Grillet hjertesalat med bacon og blåskimmelost

I samarbejde med Grilltips.dk

Denne forret er både hurtig og nem at lave, og så smager det virkelig lækkert. Brug retten som en forret eller som snack. Den fungerer også skønt som en let frokostret.

Tid: 10 min.  |    Antal: 4-5 pers.    |    Sværhedsgrad: 4/10    |   Tilberedning: Grill

Tid: 10 min.

Antal: 4-5 pers.

Sværhedsgrad: 4/10

Tilberedning: Grill


Ingredienser

  • 2 hjertesalathoveder (romainesalat kan også bruges)
  • 1 pakke bacon i tern
  • 30-50 gr blåskimmelost

    Dressing
  • 1 spsk balsamicoeddike
    1 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret oregano
  • ½ tsk dijonsennep
  • Salt og peber

Vin til maden

Server retten med en fyldig hvidvin med en tilpas sødme og høj syre. Dette kunne være en tysk Riesling, som ikke er for tør, eller en lidt sødere tysk eller fransk Pinot Blanc. Alternativt kan du servere en portugisisk Vinho Verde, hvis sødme passer til baconen og som har en god friskhed og fylde. Det samme gælder for Gewürztraminer.

Disse er alle vine med god syre, der passer godt til bacons røgede og saltede karakter og ostens salte og skarpe smagsnuancer.

Fremgangsmåde

Steg bacontern sprøde på en pande og hæld baconfedtet i en lille skål.

Læg bacontern til afdrypning på et stykke køkkenrulle

Bland alle ingredienserne til dressingen

Flæk salathovederne på langs og pensl skærefladen med baconfedtet.Tænd grillen på høj, direkte varme.

Læg salathovederne på grillen med skærefladen nedad og grill dem i ca. 2 minutter til de har fået grillstriber. Grillen skal være MEGET varm, så salaten hurtigt får striber. Salaten må ikke blive alt for blød. Den skal stadig have bid

Server straks de halve salathoveder med et par skeer dressing hældt over. Drys med bacon og smuldr blåskimmelost over til sidst.

Anbefalede vine til salaten


Interesseret i nyheder, events og gode tilbud?
tilmeld dig H. J. Hansen Vins nyhedsbrev.

Tilmelding til Sélection
Bliv gratis medlem af vores kundeklub og få 5% rabat på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik.​​​​​​

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]