- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Gaver
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!
Værd at vide om: Cordon
Hvorfor opbinder vinbonden sine vinstokke:
Før phylloxera (ca 1870 – 1900) var vinplanterne som oftest plantet tilfældigt ind imellem hinanden, således at man sagtens kunne finde flere forskellige druesorter, blå som grønne, plantet side om side.
Efter phylloxera benyttede man lejligheden til, når man skulle anlægge de nye vinmarker, at plante vinstokkene på rækker, separere de enkelte druesorter fra hinanden samt at opbinde dem.Dette gav en lavere beplantningstæthed, da vinstokkene ikke kunne stå nær så tæt, men i stedet kunne man bedre styre dyrkningen af vinstokkene, samtidig med at den nu faste afstand, der var imellem vinstokkene, gjorde det muligt for vinbonden at anvende dyr til arbejdet i vinmarken. Indtil en New Zealandsk professor ved navn Richard Smart i slutningen af 1960’erne påbegyndte sin forskning i canopy management, (løvstyring) var det yderst sparsomt med viden omkring, hvilken betydning valget af opbindingssystemet i vinmarken havde for druernes kvalitet. Richard fandt dog hurtig ud af, at ved at organisere antallet af blade, skud og frugt, kunne man forbedre mikroklimaet omkring vinstokken og dermed også kvaliteten af bladene og frugten. Man kunne derved få et større udbytte af en bedre frugt, samtidig med at man minimerede risikoen for sygdomme i vinmarken. Selv om dette alt sammen lyder som slagfaste argumenter for enhver vinbonde, så var man sen til at tage disse nye metoder til sig i Europa. Dette skyldes hovedsageligt, at jo bedre vinmarken er beliggende, desto mindre er nødvendigheden for canopy managment. I Europa har man udvalgt de mest egnede områder til beplantning af vinmarker over flere tusinde år, og derfor er de typisk bedre beliggende, end det er tilfældet i den nye verden, hvor man ofte kun har dyrket vin 100 – 200 år. Siden har dette ændret sig, og i dag er der en større tradition for, at unge europæiske vinbønder rejser til de oversøiske vinlande for at lære om canopy mannagment end omvendt.
Opbinding af vinstokke hører under begrebet canopy management og de vigtigste argumenter for at opbinde sine vinstokke er følgende:
- At maximere mængden af sollys som når de enkelte blade. Dette da det kun er 1 og 2 lag af bladene, som producerer fotosyntese (som er katelysator for sukkermodningen), hvorimod yderligere lag forbruger af fotosyntesen og dermed sænker modningen.
- Opbundne vinstokke gør det nemmere at arbejde i vinmarken både manuelt og med maskiner.
- Ved at opbinde vinstokken gør man det nemmere for evt sprøjtemidler at nå ind i bladlagene og maximerer dermed effekten af dem.
- Ved at åbne bladlagene gør man det nemmere for luft at cirkulere igennem rækkerne, hvilket nedsætter risikoen for råd og svampesygedomme.
- At skabe et ensartet klima omkring druerne, hvilket også giver en ensartet modning.
- At skabe et varmere miljø omkring druerne, hvilket optimerer den phenoliske modning.Vi skal ved Sélection-smagningerne i august, september og november gennemgå de 3 mest anvendte opbindingssystemer samt smage en række vine, som er lavet ved hjælp af disse.
Cordon
Cordon adskiller sig fra Guyot ved at knobskydning foregår fra en fler-årig stamme i stedet for en et-årig gren. Denne metode er blevet anvendt i de franske vinmarker siden slutningen af 18. hundredetallet og er i dag særdeles udbredt i den nye verden, hvor specielt de californiske vinbønder har taget det til sig. Den helt store fordel ved dette system er, at det er særdeles velegnet til maskinbeskæring og maskinhøst, da alle skuddene sidder i samme højde. Endvidere sætter en fler-årig stamme flere knopper end en et-årig. Dette betyder, at vinbonden kan tillade sig at plante færre stokke pr m2, da han kan bibeholde sit udbytte i kraft af det større antal knopper. Det betyder yderligere, at han gør afstanden mellem rækkerne større, så han i en højere gad kan mekanisere arbejdet i vinmarken. Endvidere er der også en del omkostninger, som kan spares væk ved Cordon, da beskæringen enten kan mekaniseres eller udføres af mindre erfarne markarbejdere. Det er også mere enkelt at justere udbyttet, både op og ned, grundet det større antal knopper, som vinbonden har til sin rådighed. Det fler-årige træ binder også flere kulhydrater, hvilket i en højere grad sikrer vinstokkens træ mod frostsprængninger, da kulhydraterne fungerer som en form for kølevæske. Systemet benyttes i dag hovedsageligt i den nye verden, hvor der er masser af solskinstimer samt tilstrækkeligt med nedbør (ofte i form af kunstvanding) til rådighed, samt i de meget kølige vindistrikter, hvor frostsprængning er en risiko.
Fordelene ved Cordon er som følgende
- Man kan meget let udøve canopy management og dermed udligne for visse klimatiske mangler i den enkelte årgang.
- Når man sprøjter, behøver man ikke at bruge så meget sprøjtemiddel, da det let når ind til canopyens kerne.
- Man kan let arbejde med maskiner i vinmarken.
- Man kan maskinhøste.
- Man sikrer i en højere grad vinstokken mod frostskader.
- Det er let at beskære og opbinde vinstokken.
Ulemperne ved Cordon:
- Er dyrt at etablere i en nyplantet vinmark.
- Dette opbindingssystem er mere udsat for sygdomme, da disse kan overvintre i den store mængde flerårige træ.
- Kræver en hårdere beskæring, da der er en større mængde knopper.
