- OUTLET
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Spiritus
- Fine Wine & Spirits
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Novembers bedste tilbud: Spar op til 44%! 🍷
Irsk Whiskey
Der er ingen tvivl om, at Irland er et af verdens store whiskylande. Eller "whiskey", som irerne beskriver den gyldne dram. Med "e". Irsk whiskey er ofte tredobbelt-destilleret fra umaltet byg, der typisk er blandet med grain whisky - selvom der også findes single malt. Det er gerne bløde og behagelige og salget af irsk whiskey vokser.
Produktchef - spiritus
- Kun 4 på lager online
- Kun 22 på lager online
- Kun 2 på lager online
- Kun 23 på lager online
- På lager online
- Kun 9 på lager online12 Stk. pr. kolli
- Læs mereMidlertidig udsolgt
- På lager online
- Kun 9 på lager online
- Kun 23 på lager online
Gå til side
ud af 1
Irsk whiskey - hvor den gyldne drik stammer fra
Irsk whiskey og skotsk whisky er noget af de ældste destillerede spiritus, der findes i verden. Det fleste er enige om, at whiskyen opstod i Irland, selvom skotterne muligvis siger noget andet. Irsk whiskey var engang den mest populære spiritus i verden. En lang periode med tilbagegang fra slutningen af det 19. århundrede og fremefter,var dog hård ved den irske whiskeybranche. I 1890'erne var der 28 irske destillerier. I 1966 var det to - ejet af samme ejer.
Monopolsituationen blev afsluttet med lanceringen af det første nye destilleri i årtier, Cooley Distillery, i 1987. Siden 1990'erne har irsk whiskey oplevet en genopblussen i popularitet og har været den hurtigst voksende spiritus i verden hvert år siden 1990. Eksporten er vokset med over 15% om året, og i 2019 havde Irland 32 destillerier i drift, med flere enten planlagt eller under udvikling.
Irerne var nogle af de første europæere til at destillere, da de begyndte at lave whisky i 1100-tallet. Man mener, at irske munke bragte teknikken til at destillere parfume tilbage til Irland fra deres rejser til det sydlige Europa omkring år 1000. Irerne ændrede derefter teknikken for at skabe en drikkelig spiritus. Selvom det dengang blev betegnet som "whiskey", ville den have adskilt sig markant fra, hvad der i dag anerkendtes som whisky. Den oprindelige whisky blev ikke lagret og blev ofte smagt til med aromatiske urter som mynte, timian eller anis.
Den ældste kendte dokumenterede irske whisky er i 1405 i Annals of Clonmacnoise. Her står, at en klanhøvding døde efter at have "taget en overflod af aqua vitae" i julen - med andre ord whisky. Dens første kendte omtale i Skotland er først fra 1494. Man ved dog, at, at whisky i 1556 var så udbredt, at en lov blev vedtaget, så det blev ulovligt for andre end "herrer og frimænd i større byer" at destillere spiritus uden en tilladelse fra Lord Deputy. Det dog ringe effekt.
I 1661 indførte kronen en skat på whiskyproduktion i Storbritannien og Irland. Derfor skulle alle whiskydestillerier i Irland registrere sig og betale skat. Det blev en... begrænset succes. En grund var, at registreringen indtil 1761 skete på frivillig basis, og motivationen til at betale skat til den engelske konge var til at overse. En anden grund var, at da man forsøgte at håndhæve loven, var det ofte lokale udlejere, der stod for det. Hvis lejerne var ulovlige destillatører, var det ikke i deres bedste interesse at håndhæve loven. I begyndelsen af 1800-tallet var Irland faktisk det største spiritusmarked i hele Storbritannien. Irerne drak endnu mere end det mere befolkede England, og Dublin blev centrum for al spiritusproduktion i hele riget og producerede mere end noget andet sted i hele verden.
Hvad er forskellen mellem irsk whiskey og skotsk whisky?
Irsk whiskey er normalt destilleret tre gange, hvilket resulterer i en blødere og - vil nogle mene - mere delikat smag sammenlignet med skotsk whisky, som normalt destilleres to gange. Derudover bruger irsk whiskey ofte en blanding af byg og andre kornsorter i deres destillering, mens skotsk whisky normalt er lavet af maltet byg alene.
Regler for irsk whiskey
Irsk whiskey er en beskyttet europæisk geografisk betegnelse. Produktion, mærkning og markedsføring af irsk whisky skal verificeres af de irske skattemyndigheder som værende i overensstemmelse med Department of Agricultures krav.
Det indebærer bl.a. at:
- Whiskyen skal destilleres og modnes i Irland (både Republikken Irland og Nordirland) fra en mæsk af maltet korn
- Lagring i mindst tre år på træfade, såsom eg, med en kapacitet på ikke over 700 liter
- Minimum 40% alkohol
- Herudover en række tekniske regulativer, der skal overholdes.