Lyt og smag: Portvin for begyndere-smagekassen

Brand image

Pèppoli skal ses som et udtryk for Chanti Classicos frugtige dufte og aromaer. Ejendommen ligger fem kilometer nordøst for Tenuta Tignanello og strækker sig over 100 hektarer, hvoraf de 50 er beplantet med vinstokke. Her produceres Peppoli Chianti Classico DOCG. Her har man en lang tradition for at producer Ekstra Jomfruolivenolie og rødvinseddike ved at lave vin til eddike vha. traditionelle metoder. Som følge af krig blev det nærliggende kloster Badia a Passignano delvist ødelagt, forladt og dets store jorder fordelt mellem florentinske adelsfamilier. Siden er det blevet genopbygget til tidligere tiders fornemme standard. Marchesi Antinori har ejet vinhuset siden 1985, 600-året for familiens vinforretning. På trods af vinmarkens usædvanlige østlige/nordøstlige skråning er mikroklimaet ideelt. Den lille, omkringliggende dal holder området varmt og beskyttet, mens den grusede jord er rig på mineraler, som giver Sangiovese-druen en frugtig og livlig personlighed. Pèppolis vinmarker er beplantet primært med Sangiovese og en lille smule Merlot, Syrah og Malvasia. Det er dog ikke alt, for her er også 27 hektarer olivenlunde, hvor 5500 ældgamle oliventræer bidrager til produktionen af økologisk Ekstra Jomfruolivenolie. Siden 2013 har vinifikationen af Pèppolis druer fundet sted i kældrene hos Antinori nel Chianti Classico. Vinene lagrer på store egetræsfade fra Slavonien, mens en lille del af produktionen ligger på rustfri stålfade. Pèppoli er klassisk og fremragende Chianti Classico, områdets historie og dets traditionelle druesorter, der sikrer karakteristiske florale og frugtige vine.

Tenuta Pèppoli

Pris
Serveringsforslag
Årgang
Flaskestørrelse
Anbefalede Glastyper
Druesammensætning
Anmeldelser
Lagerstatus
Vis:
af 3 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144

Om Antinori

Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini - en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.


Allerede i renæssancens Firenze var Marchesi Antinori et særdeles succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var én af de rigeste indbyggere i byen, som var centrum for tidens store tænkere og kunstnere som Leonardo da Vinci og for forfattere som Dante Alighieri, der skrev sin Guddommelige Komedie. Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner. I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer. Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie.


Antinori har altså allerede mange flere kapitler i sin historie end langt de fleste vinhuse. Men det sidste kapitel er stadig langtfra skrevet. Det bliver man forvisset om, når man kører op foran det fornemme vineri. Her er alt gennemført smagfuldt, lige fra de udstillede værker af Leonardo da Vinci og Giovanni Della Robbia til lysindfaldet foran elevatoren, som fører op til den lille restaurant, der ligger med udsigt ud over vinmarkerne. Selvom de gamle rødder spiller en stor rolle i familiens daglige arbejde og i visionerne for huset og hver enkelt vin, har det aldrig sat en stopper for Antinoris altid nyskabende ånd, som eksemplet med Tignanello viser. Man researcher i nye lokale og internationale druesorter og eksperimenterer med alternative dyrkningsmetoder, marker i varierende højder, gæringsmetoder, forskellige fade til fadlagring osv. I dag er Albiera Antinori direktør for Marchesi Antinori med støtte fra søstrene Allegra og Alessia. Deres far, Marchese Piero Antinori, er Ærespræsident for familievirksomheden.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]