Martell

Martell – mere end 300 års cognactradition

Da Jean Martell i 1715 forlod Jersey og slog sig ned i den franske by Cognac, lagde han grundstenen til det, der skulle blive det ældste af de store cognachuse. Han var blot 21 år og havde blik for den voksende efterspørgsel efter cognac blandt det britiske aristokrati. Efter hans død i 1753 overtog hustruen Rachel Martell ledelsen og videreførte virksomheden, som siden har fået en central plads i cognacområdets historie.

Martell har gennem mere end tre århundreder udviklet en genkendelig stil, hvor aromatisk finesse og balance prioriteres. Bag stilen ligger især en særlig tilgang til destillation, valget af egetræ og husets historiske tilknytning til Borderies.

Borderies – hjertet i Martells stil

Cognacområdet er opdelt i seks geografiske distrikter, kaldet crus, med forskellige betingelser for vindyrkning. Martell arbejder især med druer fra Borderies, Grande Champagne, Petite Champagne og Fins Bois. Borderies har haft en særlig betydning siden grundlæggelsen. Det er Cognacregionens mindste cru og omfatter blot omkring 5 % af det samlede vinmarksareal. Områdets eaux-de-vie, som er betegnelsen for destillaterne før den endelige sammenstikning, er kendt for deres florale karakter, fine frugt og afrundede struktur.

Borderies spiller derfor en vigtig rolle i flere af Martells klassiske cognacer, hvor destillaterne kombineres med eaux-de-vie fra andre distrikter for at skabe forskellige udtryk.

Klar vin og finkornet egetræ

Et af Martells væsentligste tekniske særkender er destillationen. Hvor cognac også kan fremstilles ved destillation af vin med bundfald, anvender Martell udelukkende klare vine, hvor bundfaldet er fjernet. Vinen destilleres to gange i traditionelle kobberkedler, hvilket bidrager til husets karakteristiske rene og frugtbetonede stil. Efter destillationen lagres eaux-de-vie på fade af finkornet egetræ. Denne trætype giver mulighed for en gradvis udvikling af aroma og struktur uden at lade egetræets karakter dominere.

Den endelige cognac skabes gennem sammenstikning af destillater med forskellig alder og oprindelse. Det er her, kældermesterens arbejde får afgørende betydning. Hos Martell skal de enkelte komponenter forenes til en sammenhængende stil, hvad enten der er tale om en yngre VS, en VSOP eller en langtidslagret XO.