Jeg er på en mission. Jeg har nemlig en vision.
Vi skal drikke mere Champagne i Danmark. Og i Assens.

Jeg så lyset for nogle år siden, da én af mine bedste venner Jesper skulle giftes. Han og hans kommende hustru var og er stadig meget glade for champagne, så de valgte at brylluppet skulle afholdes i Champagne-distriktet øst for Paris.

En lejet bus fyldt med et feststemt publikum og iskold champagne kørte fra Korsør torsdag aften og var i den lille Champagne-by Troyes fredag morgen.

Jesper og Maria havde gennem en fælles bekendt fået muligheden for at leje et Champagne-slot til festen, der skulle afholdes lørdag aften. Der var et lille kapel på slottet, og dér skulle vielsen foregå. Problemet var at finde en præst, som kunne foretage vielsen. Den lokale katolske præst ville ikke. Den danske præst i Paris kunne ikke, så gode råd var dyre. På hotellet hvor gæsterne skulle bo, oplyste de, at de hver søndag havde besøg af en frikirke, som afholdt gudstjeneste i deres konferencelokale, og at Jesper og Maria jo kunne spørge frikirkens præst om han ville vie dem. Og det ville han!

Dagen oprandt og min kone, Tinna, jeg og vores spæde søn, Nikolai, på 3 måneder arriverede til slottet i Troyes, hvor brylluppet skulle stå. Bruden, i en smuk flødefarvet bryllupskjole, skridtede op af gangen i det lille kapel, som hørte til slottet, op til alteret hvor Jesper og frikirkepræsten ventede. Efter vielsen, som jo ikke var helt officiel, og som måtte gentages på rådhuset i Korsør, var der fest i balsalen.

Og NU er det, champagnen kommer på banen. For der blev KUN serveret champagne til dette bryllup. Champagne til velkomst (Blanc de Blanc lavet udelukkende på Chardonnay); champagne til forret (den klassiske champagnedrueblanding Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier); champagne til hovedretten (fyldigere Vintage); champagne til ost (igen en Blanc de Blanc) og champagne til desserten (Demi–sec).

Efter middagen skulle der danses. En kæmpe antik Jukebox blev kørt ind i salen, og baren blev fyldt op af nye iskolde flasker med champagne. Champagne, champagne og atter champagne. Os på dansegulvet svedte til sidst champagne. Nikolai på 3 måneder lå i en klapvogn i en lille hvælving og observerede roligt, hvordan stemningen steg til højder, som var man en græsk gud. Det bragte minder om en fest arrangeret af Dionysos. Ingen bøvede fadølsbranderter, men kun belevne og berusede mennesker, der morede sig. Dét var beviset for mig. Champagne giver en helt anden og mere festlig brandert end øl og almindelig vin gør. Nu spørger du sikkert: Ja, men det bryllup kostede jo også en million kroner. Til det må jeg sige: Nej, det gjorde det ikke. Det kostede nøjagtig lige så meget som et almindeligt bryllup i Danmark gør. Så kom nu, Danmark! Tænk ud af boksen, og drik mere champagne. Du får et bedre og mere festligt liv.

Champagne skal ikke kun drikkes ved ”festlige” lejligheder. Champagne skal også drikkes, når man er trist. En regnfuld mandag i oktober skal propperne springe. Tænk på champagne, eller nå ja en lidt billigere Cremant/Cava/Spumante, som en madvin og skænk den i stedet for den planlagte hvidvin til fisken, kyllingen, skaldyrene.

Eller som Lily Bollinger engang sagde: ”Jeg drikker champagne, når jeg er glad, og når jeg er ked. Nogle gange drikker jeg det, når jeg er alene. Hvis jeg er sammen med andre, er champagne obligatorisk. Jeg nyder champagne, når jeg ikke er sulten og drikker det, når jeg spiser. Ellers rør jeg ikke champagne – medmindre selvfølgelig at jeg er tørstig.”​​​​​​​