I min ungdom var der et radioprogram, der hed ”Hvorfor hører man aldrig” hvor man kunne ønske sange, som sjældent blev spillet i radioen. Det blev i Monrad & Rislunds parodi til ”Af indlysende årsager hører man aldrig”. I vinens verden findes sjældne vine og denne gang vil jeg fortælle om en vin hvor man med rette kunne sige ”Af indlysende årsager drikker man aldrig vine fra Jura”.

I min egenskab af formand for klubben PSBV (Piberygende, slips og blazer beklædte Volvoejere), hvor vi pt. er to medlemmer, havde jeg en drøm at køre ind i Paris på Champs Elysee og tage rundkørslen omkring Arc de Triomphe i min klassisk smukke bil, Skærgårdspumaen. Alias min elskede mørkegrønne Volvo 940 årgang 1997, og i år skulle det være. Vi skulle holde ferie i Jura, meget tæt på den hellige stad, Beaune i Bourgogne. På vejen skulle vi have et pitstop i Paris, og det var nu at jeg skulle køre i Skærgårdskampvognen i Byernes By og Rundkørslernes Rundkørsel, med armen ude af vinduet, for at fortælle at nu skulle jeg altså skifte bane, pibe i munden, iklædt blazer og slips, men sådan gik det ikke……

På en rasteplads 30 km syd for Bruxelles brast drømmen. Jeg har INTET kendskab til bilers motorer, men selv jeg er klar over at når der hænger en rem og dingler under motorhjelmen er det ikke et godt tegn. Så vi måtte køre i tog til Paris, og derfra leje en bil, for at komme til Dole i Jura. Men klummen denne gang skal ikke handle om min drøm, og om vores besværligheder om at komme frem. Den skal derimod handle om en franskmand, som engang i starten af nullerne havde en drøm om at importerer vin til Danmark fra sin hjemegn i det østlige Frankrig på grænsen til Schweiz, Jura.

Jura er rent vinmæssigt et totalt overset distrikt. Det er primært oste, området er kendt for, men de producerer faktisk vin, og nogle meget specielle nogle af slagsen. Vin Jaune (Den gule vin) er områdets mest ”kendte” vin (i gåseøjne for det er vist kun de mest hardcore vinnørder, som kender den). Den bliver lavet på den lokale grønne drue, Savignin (IKKE Sauvignon!).Vinen laves på almindelig vis, men den ligger på fad i minimum 6(!) år. I takt med at vinen fordamper, koncentreres og oxyderes dannes, der et lag, hvad der for den uvidende ligner mug, men som er et lag af gærceller. Når vinen er færdiglagret aftappes vinen på de karakteristiske 62 cl. flasker.

Den specielle lille flaskestørrelse symboliserer hvor meget, der fordamper på de 6 år, i forhold til en normalflaske på 75 cl. Vinen minder meget om tør sherry, men har en væsentlig lavere alkoholprocent. Fra Jura kommer også den særdeles spændende vin, Vin de Paille ”Stråvinen”. De grønne, eller i sjældne tilfælde blå druer, høstes tidligt for at undgå sygdomme. Derefter tørres druerne traditionelt på stråmåtter deraf navnet ”Stråvinen”. Druerne tørrer og bliver rosinagtige. Derefter bliver de presset, gæret og lagret på fade i minimum 3 år.

Resultatet er en sød dessertvin.  Og nu er det at vi skal have min franske ven på banen. Jeg havde Frederiksberg Vinhandel i en kort periode, og en dag kom der en franskmand forbi, som boede på Frederiksberg. Han var arkitekt, men ville importere vine fra sin hjemegn, Jura, og ville høre om jeg var interesseret i at have den, meget specielle vin ”Vin de Jaune” i butikken.

Jeg har svært ved at sige nej til en spændende udfordring, så jeg blev dermed hans første vinkunde. Han havde dog næsten uoverstigelige problemer med at få flaskerne fortoldet i Danmark, for systemet kunne slet ikke håndtere det faktum, at de blev aftappet på 62 cl. flasker. Det skulle enten være 0,5 l. eller 0,75 l. Ikke noget midt imellem. Det lykkedes dog til sidst, og jeg fik dem på hylden.

Det var dog minimalt hvad der blev solgt. Jeg åbnede flasker og serverede smagsprøver for mine kunder, men det hjalp dog ikke på salget. Tværtimod rynkede mange på næsen af den spidse, syrerige vin med et kraftigt Sherrypræg. Ret hurtigt efter vores samarbejde startede, fortalte min franske ven stolt og glad, at han havde sagt sit, sikkert velbetalte, arkitektjob op, for at hellige sig salget af vinene fra Jura.

Jeg kan huske at jeg, med mit manglende salg in mente, tænkte ”Det var en meget, meget uklog og dumdristig beslutning. Det ender ikke lykkeligt.” Det gjorde det heller ikke. Efter 1 år som selvstændig, måtte han smide håndklædet i ringen.

Men han forfulgte sin drøm.