- Superdeals
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
JULENS BEDSTE TILBUD: SPAR op til 50%!
Château l'Hospitalet
En af Gérard Bertrands sydfranske perler
Langs middelhavskysten rammer havets salte duft næsen, mens en let brise stryger kinderne. Her står solen højt, og grønne marker, bakketoppe og landsbyer møder det azurblå hav.
Øst for den sydfranske by, Narbonne, finder du det eventyrlige vinslot, Château l’Hospitalet, som tilhører den tidligere rugbyspiller og karismatiske vinproducent, Gérard Bertrand. I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou. Han havde en klar ambition om at tage ansvar og være frontløber for fransk vinproduktion. Det er lykkes ham at opnå enorm succes med sit unikke sortiment af vine produceret på 470 ha jord fordelt ud på 11 ejendomme.
Gérard Bertrand investerer både tid og penge i at garantere vine i topkvalitet. Han har siden 2002 stillet skarpt på økologi og biodynamisk landbrug for at skabe både harmoniske og elegante vine, der kan fortælle hver sin historie. Hver af Gérards vinslotte har en helt særlig plads i hans hjerte. De beretter nemlig hver især om Sydfrankrig med alt hvad det indebærer, og når man drikker hans vine, kan man ikke lade være med at drømme sig væk til Middelhavets varme og romantiske natur.
Navnet på godset, Château l’Hospitalet, kommer af det franske hospitalitas, som betyder gæstfrihed. Og Gérard Bertrand fortolker netop gæstfrihed som et fænomen, der kombinerer ”kunsten at leve” med essensen af sydens vine.
Château l'Hospitalet
I hjertet af det beskyttede massiv, La Clape, finder du Château l’Hospitalet. La Clape er en fønikisk og senere romersk halvø, som har haft stor betydning i fransk vinhistorie. Så tidligt som i det 13. århundrede bosatte Hospice de Narbonne sig på La Clape, og dokumenter fra 1561 vidner om stedets mission om at byde pilgrimme velkommen.
Denne gæstfrihed har i den grad inspireret Gérard Bertrand, og da han købte ejendommen tilbage i 2002, gjorde han L’Hospitalet til sit bankende hjerte, levemåde, livsfilosofi og art de vivre. Slottet er nu udstyret med et hotel, en gourmetrestaurant, en fantastisk vinkælder, et kunstrum og utallige sanserum, hvor gæster kan få sig én på opleveren. I 2004 husede slottet sin allerførste jazzfestival, ”Jazz à l'Hospitalet”, som i dag er slottets helt store varemærke.
Historien
Med udsigt ud over Middelhavet og i hjertet af La Clape dyrker vindbønderne på L’Hospitalet med stolthed sydfranske topvine. Godsets kald kom tilbage i det 13. århundrede, hvor det blev hjem for Narbonne-hospicerne. Da Gérard Bertrand overtog l’Hospitalet i 2002, valgte han at gøre det til mekka for ”art de vivre”, som er den helt særlige middelhavske levemåde der kombinerer kultur, gastronomi og kunst i alle dets former. Med sit 3-stjernede hotel, sin gourmetrestaurant, den karakteristiske vinkælder og talrige ønologiske sanseoplevelser, får godset mottoet, sine vino, vana hospitalitas. Mottoet oversættes direkte til ”uden vin er gæstfrihed forgæves”, og netop denne livsfilosofi sætter godsets dagsorden, som man især mærker om sommeren til den årlige jazzfestival.
Vin med karakter
L’Hospitalet er resultatet af et fantastisk hasardspil, hvor La Clape bevarer sin arv som en romersk ø. På grund af sit fantastiske plante- og dyreliv, er La Clape endda klassificeret som et naturreservat. L’Hospitalet ligger midt i en 1000 hektar beskyttet kratmark, hvor en klippe beskytter terrioret mod vejrmæssige forandringer. Trøfler, morbær og oliventræer ligger ud langs vinmarkerne og giver vinen sin særlige karakter, hvori aromaer bæres af vinden og gennemsyrer smagen.
L’Hospitalet nyder desuden godt af at være placeret i et af Frankrigs mest solrige klimaer, samtidig med at blive balanceret af fugtigheden fra Middelhavet. Der spilles på en dualitet af den mergelholdige jords mineralitet og de tørre og drænede kalksten. Kalkstenenes hvide farve styrker solens resonans på vinstokkene, hvilket giver vinene en unik luminøs balance, som supplerer friskheden og den karakteristiske saltholdighed i terrioret. Hver vinårgang fortolker det formidable terroirs bestanddele på hver sin måde.
Biodynamisk vinifikation
L’Hospitalets rød- og hvidvine udtrykker en fantastisk, unik lysbalance, og kombineret med et biodynamisk landbrug, afføder Château l’Hospitalet helt enestående vine. Middelhavet udtrykker sig på majestætisk vis med sin udsigt over la Clape og markens rige frugter, der omgiver dalen. Havet og kalkstensjorden forenes i vinens strukturelle friskhed og rige saltindhold. L’Hospitalet Grand Vin Rouge er en kombination af det absolut bedste fra Syrah, Mourvédre og Grenache Noir.
Hver druesort vinificeres seperat og blandes i februar måned. Vinen lagres efterfølgende på franske egetræsfade og tappes efter overensstemmelse med Maria Thuns såkalender, som følger principperne for biodynamisk landbrug for at sikre en balanceret og harmonisk vin. L’Hospitalet Grand Vin Blanc kombinerer druerne Bourboulenc, Grenache Bland og Viognier, og 70 % af vinen lagres i egetræsfade, mens den resterende vin lagres i kar for at bevare vinens friskhed.