Bourgogne

Man har dyrket vin i over 2000 år i det lange, smalle Bourgogne-distrikt, der strækker over 290 km fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Pinot Noir-druen står bag alle det »rigtige« Bourgogne-områdes store røde vine, mens den lidt lettere og mere frugtige Gamay står bag de charmerende Beaujolais-vine.  Til fremstilling af områdets hvide vine er Chardonnay den altdominerende drue, men der anvendes også nogle få lokale afarter som Aligoté, Pinot Blanc og Pinot Gris. Er de sidstnævnte druer anvendt, skal det fremgå af etiketten, og står der ingenting, kan man regne med, at vinen er fremstillet på Chardonnay.  
I hovedtræk kan Bourgogne opdeles i følgende vinområder: Chablis, Côte d´Or, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais.
Chablis: Laver kun hvidvine og kun på Chardonnaydruen. Komplekse, stringente vine med speciel flintagtig og mineralsk karakter.
Côte d´Or: Går fra Dijon til syd for Beaune, dækker også over Bourgognes to bedste vinområder Côte de Nuits og Côte de Beaune. Navnet, der betyder »Den gyldne skråning«, har det 48 km lange, smalle område fået på grund af det gyldne skær, markerne får over sig om efteråret, når solen rammer vinbladenes efterårsløv.
Côte Chalonnaise: Producerer gode, umiddelbare og charmerende kommunevine.  
Côte Mâconnais: Producerer både hvid- og rødvine, men det er hvidvinene, der falder allerbedst ud.
Beaujolais: Producerer gode, friske og frugtsmagende røde vine, hvor de fleste bør nydes helt unge.