STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Amarone

Amarone er toppen af ​​italiensk vinfremstilling. Vinøser mesterværker, der emmer af overdådighed og raffinement. Navnet har en helt særlig klang - og det er ikke tilfældigt. For her ligger uendeligt mange store smagsoplevelser og venter. Amarone er klassisk, tidløs elegance for vin-elskere, der ved, hvad de vil have. Nyd hver en tår og værn om øjeblikket. Amarone belønner dig, der evner kunsten at sætte farten ned og nyde livet langsomt, mens du sætter pris på det ekstraordinære.

Pris
Serveringsforslag
Producent
Årgang
Alkohol
Anbefalede Glastyper
Druesammensætning
Anmeldelser
Populære
Lagerstatus
Vis:
af 5 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Amarone - fyldig, fed og fantastisk

    Amarone er en vintype, som kommer fra Valpolicella i Veneto-regionen i Norditalien, tæt på Gardasøen. Amarone er altså ikke et område eller en druesort. Vinens fulde navn er egentlig Amarone della Valpolicella, og den er én af Italiens mest elskede vine – måske særligt i Danmark. Valpolicella kan man oversætte til ”dalen med de mange kældre” – og dem er der mange af i distriktet. Vinkældre, naturligvis.

    Der findes rigtig mange Amarone della Valpolicella vine, og kvaliteten af disse kan svinge enormt. Man kan finde Amarone i den lave ende af skalaen og fra allerøverste hylde. For mange er Amarone nærmest lig med god rødvin, og det er heller ikke helt forkert. Men når noget bliver populært, er der altid mange, der vil låne af den popularitet. Der findes producenter, den kun lige akkurat overholder retningslinjerne for at kunne kalde deres vin for Amarone. Her betaler man primært for navnet, desværre. Så kan det faktisk bedre betale sig at købe Amarones ”lillebror”, Valpolicella Ripasso. 

  2. Amarone på tilbud

    Vi elsker Amarone. Specielt tilbud på Amarone. Du sparer 5% hver gang, du handler hos os, hvis du gør det som medlem af Sélection Vinklub, på tusindvis af varer. Også Amarone. Det er gratis at melde sig ind, og du kan altid melde dig ud igen.

  3. Hvad kendetegner en Amarone?

    Amarone-vine er typisk kendte for at være fyldige, intense og meget smagfulde med en sublim balance mellem sødmefulde og bitre indtryk. De typiske smagsnoter rammer hindbær, kirsebær, bagte blommer, lakrids, mørk chokolade, nelliker, friskristede kaffebønner og vanilje fra fadlagringen – med tiden en smule hasselnød. En god Amarone bærer fyldigheden flot uden at blive tung i en imponerende balance mellem koncentration, maskulinitet og styrke. Det er en publikumsfavorit og en vin, der virkelig falder i rigtig mange danskeres smag.

  4. Hvordan laver man Amarone?

    Traditionelt bruger man druetyperne Corvina, Rondinella, Corvinone og Molinara. Man kan dog også opleve, at den ældgamle Osaleta bliver fundet frem. Man benytter en tørringsproces kaldet appassimento, som betyder udtørret og kendes helt tilbage fra Det Gamle Rom, hvor romerne lod de høstede druer tørre under et halvtag inden presning og gæring. Det er faktisk en meget afgørende forskel i forhold til de fleste andre vine.

    Druerne skal minimum tørre i 3 måneder. Samtidig må man ikke producere mere end ca. 45 hektoliter pr. hektar, så man skåner druestokkene og opnår en bedre kvalitet i druesaften. Gennem tørringen får druerne et højt sukkerindhold. Tørringen gør samtidig, at og 30-40% af vandindholdet i druerne fordamper. Det betyder, at deres skal bruges flere druer til den enkelte flaske vin, men samtidig at vinen netop for den større koncentration og fylde, vi er så mange, der elsker. Faktisk skal der typisk bruges dobbelt så mange druer som til de fleste andre vintyper.

    Efter fadlagringen, som kan vare op til fire år, er resultatet en vin, som er intens, fyldig og maskulin, men samtidig afbalanceret og moden. Vinen skal lagre i minimum 24 måneder og alkoholprocenten vil være på minimum 14%.

    I 1990 blev Amarone klassificeret som DOC (Denominazione de Origine Controllata) og i 2009 klassificeret som DOCG (Denominazione de Origine Controllate e Garantita). DOCG er Italiens højeste klassifikation Derfor er du sikret en vin i absolut verdensklasse, tjekket af statsautoriseret personale.

  5. Hvordan skal man servere Amarone?

    Hvis du har brugt tid og kræfter på at lave lækker med til at følge med vinen, anbefaler vi, at du også kæler lidt ekstra for den. Den tid, du bruger på det, er gået givet ud. Vi anbefaler, at du åbner vinen 2-3 timer før, den skal drikkes. Skal det være endnu bedre, bør du dekantere vinen, så den får mere ilt. Er din Amarone mere end otte år gammel, er det bedst at lade være. De fleste Amarone-vine topper et sted mellem 5-10 år.

  6. Hvilken mad passer til Amarone?

    Med det danske klima, hvor vi desværre nok oplever flere dage med regn og rusk end sommerlige solskinsdage med sand mellem tæerne, er Amarone ofte et oplagt til maden. Med Amarone-vinenes styrke og fylde går de rigtig fint sammen med ret kraftige retter.


    • Rødt kød, bøf eller vildt. En roastbeef er f.eks. oplagt. Det kunne også være flanksteak.
    • And - f.eks. andebryst med sauterede grøntsager.
    • Simreretter
    • Charcuteri
    • Modne oste såsom parmesan og gorgonzola
    • Mørk og bittersød chokolade
  7. Hvordan opbevarer man Amarone?

    Amarone har bedst af at blive opbevaret mørkt, køligt og roligt. Den skal helst have en stabil temperatur på 12-14 grader – så vil den udvikle sig bedst og give dig størst fornøjelse, når du åbner den. Alt efter årgangens og vinens kvalitet, kan Amarone typisk opbevares fra 5 år og op over 20 år.

  8. Hvad er forskellen på Amarone og Ripasso?

    Groft sagt er Ripasso er en slags lettere udgave af Amarone. Du får stadig en kraftfuld sødme og flot fylde, men Ripasso er en tand lysere og lettere i udtrykket. Amarone har ofte præg af mere tørret frugt, mens Ripasso oftest vil børe præg af friske, sorte kirsebær. 

  9. Hvornår bør en Amarone åbnes?

    Som tommelfingerregel bør du åbne kraftige rødvine mindst to timer før, de skal drikkes. Amarone og Barolo bør åbnes et par timer før, de skal drikkes.

  10. Hvorfor hedder det Amarone?

    Navnet 'Amarone' kommer fra det italienske ord for 'bitter', nemlig "amaro". Det benyttes for at adskille den søde dessertvin Recioto della Valpolicella, som laves på samme druer.

  11. Find den rigtige Amarone

    Hvis du kræver det yderste af luksus og søger det ekstraordinære, er Amarone til dig. Eksklusive smagsoplevelser til dig, der virkelig værdsætter det smagsoplevelse udover det sædvanlige.

  12. Italienske rødvine

    Er du vild med Amarone, er der helt sikkert også mange andre italienske rødvine, der vil falde i din smag. Tag et kig i det store udvalg. Der er noget til alle - og til alle pengepunge.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]